Påskefesten

Farao ville ikke lade israelitterne gå fri, så Herren fortalte Moses, at han ville sende en sidste plage. Det førstefødte barn i alle familier i Egypten ville dø, selv den førstefødte af deres dyr.

2 Mosebog 11:1, 4-10

Herren lovede, at hvis israelitterne fulgte hans instruktioner, ville plagen gå dem forbi og ikke skade dem.

2 Mosebog 12:3, 13, 23

Herren fortalte hver israelitisk familie, at de skulle ofre et fuldkomment hanlam og male lammets blod på dørkarmen af deres hus.

2 Mosebog 12:4-7

Herren bad israelitterne om at lave mad og hurtigt spise lammet. Mens de spiste, skulle de være påklædt og klar til at forlade deres hjem. Herren sagde, at hvis israelitterne gjorde dette, ville deres førstefødte være i sikkerhed for plagen.

2 Mosebog 12:8-11

Som Herren havde advaret, kom plagen. Alle førstefødte i Egypten døde, deriblandt Faraos ældste søn. Men plagen gik forbi hvert hjem, der havde lammets blod på dørkarmen. Israelitternes førstefødte blev frelst, fordi de adlød Herren.

2 Mosebog 12:12-13, 29-30

Da Farao så, at hans egen søn var død på grund af denne plage, bad han Moses og Aron om at tage alle israelitterne og forlade Egypten.

2 Mosebog 12:31-33

Israelitterne tog afsted, men Farao var vred. Han samlede sin hær og sine vogne og forfulgte israelitterne.

2 Mosebog 12:37-41; 14:5-8

Israelitterne slog lejr ved Det Røde Hav. Farao og hans hær indhentede dem snart. Da israelitterne så egypterne komme, blev de bange. Men Moses fortalte israelitterne, at Herren ville beskytte dem.

2 Mosebog 14:9-14

Da egypterne nærmede sig, bad Herren Moses om at løfte sin stav. Moses gjorde det, og Herren skilte havet. Israelitterne gik tørskoet gennem Det Røde Hav. De løb væk fra Farao og hans hær.

2 Mosebog 14:15-16, 21-22

Den egyptiske hær fulgte efter israelitterne. Da alle israelitterne var i sikkerhed på den anden side af havet, lod Herren vandet komme ned. Den egyptiske hær druknede i havet.

2 Mosebog 14:23-30

Israelitterne var endelig frie. De sang sange, dansede og takkede Herren. De huskede altid påsken, som den tid Herren reddede deres liv og førte dem ud af Egypten.

2 Mosebog 14:31; 15:1-22