Sådan fik templet mig til at føle mig hjemme, da jeg flyttede på tværs af landet

At tjene i templet hjalp mig til at indse, hvor stor en indsats det kræver at prioritere templet. Det gav mig mulighed for at komme i kontakt med kirkemedlemmerne i mit nye hjem og forstå, hvorfor og hvordan de efterlevede evangeliet.

Jeg begyndte at lægge mærke til, at de fleste mennesker kommer i templet for at huske Frelserens løfter og blive mere som ham.

Nogle gange er det nemt at fokusere på det, alle andre gør, og blive optaget af livets travlhed. Derfor havde jeg svært ved at forstå alles forskellige måde at gøre tingene på, da jeg først flyttede. Men Jesus Kristus siger, at han vil give os hvile, hvis vi stoler på ham (se Matt 11:28-30). Så da jeg blev overvældet, indså jeg, at alt, hvad jeg behøvede at gøre, var at vende mit hjerte til ham.

Og at være i templet hjalp mig til at gøre det mest! Præsident Russell M. Nelson (1924-2025) sagde: »Jesus Kristus er årsagen til, at vi bygger templer. De er hver især hans hellige hus.« Når vi fokuserer på Kristus, kan vi lære at være mere næstekærlige over for os selv og mennesker omkring os.

Min familie betyder alt for mig. Da jeg blev medlem af Kirken, vidste jeg, at den familie, jeg ville stifte med min mand, kunne være evig, hvis vi ærede vores tempelpagter, men mine forældre og søskende var ikke medlemmer. De – især min far – kæmpede med at forstå mine følelser og min tro, og de havde en masse spørgsmål, som jeg ikke altid kunne besvare.

Da jeg følte mig ensom og overvældet på grund af min familie, deltog jeg i en begavelsessession på spansk, mit modersmål. Jeg tænkte på min far. Og jeg følte en stærk tilskyndelse fra Ånden om, at min far en dag ville få mulighed for at lære om og acceptere min tro.

Min patriarkalske velsignelse lover også, at jeg vil føle mig tættere på mine forfædre i templet. Så jeg lavede meget slægtsforskning. Min mand udførte stedfortrædende arbejde for min farfar fra Ecuador, hvilket opfyldte det løfte på en meget følelsesladet måde for mig. Jeg mistede min farfar, da jeg var fire, og at tjene ham – og andre forfædre – i templet mindede mig om, at jeg ikke er alene.

Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet: »At opdage vores forfædre kan forandre vores liv på overraskende måder. Fra deres prøvelser og præstationer opnår vi tro og styrke. Af deres kærlighed og ofre lærer vi at tilgive og gå fremad. Vores børn bliver robuste. Vi opnår beskyttelse og kraft. Bånd til forfædre øger familiens nærhed, taknemmelighed og mirakler. Sådanne bånd kan medbringe hjælp fra den anden side af sløret.«

Når jeg tilbeder i templet, føler jeg altid en bekræftelse på, at Gud er opmærksom på mig, uanset hvor jeg er. Jeg føler altid en fred og fortrolighed der; der er som at komme hjem. Dette var så nyttigt i en overgangstid. At blive mindet om, hvem jeg virkelig er, og hvordan han holder sine løfter, hjalp mig til at finde fodfæste.

Jeg ved, at vi hver især kan være på forskellige stier i livet, men som Guds børn bevæger vi os alle sammen fremad på pagtens sti mod ham.

Hvis I står over for en stor forandring i jeres liv, kan det være svært i starten, men stol på, at vor himmelske Fader vil hjælpe jer med at tilpasse jer. Tag ofte i templet, hvis det er muligt, og hvis ikke, så tænk over og fokuser på kraften i jeres pagter. Lev som Kristi discipel

Uanset hvad der sker, så vid, at han vejleder jer, og at jeres forfædre hepper på jer.