Fra UV-ugentligt
Stop op og læg mærke til liljerne i denne påske
Når vi søger Kristus, vil vi indse, at hans fred altid kan være vores.
Foto: Adobe Stock
I løbet af Jesu Kristi sidste dage i jordelivet trøstede han sine disciple: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver« (Joh 14:27).
I påsken, hvor vi fejrer hans ultimative sejr over synd og død – hans opstandelse – er dette løfte særligt kraftfuldt. Men selvom Frelserens fred altid er tilgængelig for os, kan der være tidspunkter, hvor vi kæmper med at føle den.
Så hvordan kan vi altid have hans fred, håb og glæde med os?
Jeg har fundet det ved aktivt at søge ham.
Søg fred gennem Kristus
En måde, hvorpå jeg søger fred gennem Kristus, er ved at skrive poesi. Jeg lever og ånder for poesi, så i de sidste to år har jeg fulgt Frelserens gerninger ved at skrive et digt til hver dag i påskeugen.
Det første år følte jeg mig inspireret til at skrive digte for at vise min kærlighed og taknemmelighed til Frelseren og for at lære mere om hans gerninger. Dette var virkningsfuldt, men det var ikke i sig selv personligt. Jeg skrev for det meste, som om jeg beskrev hans handlinger.
Året efter skrev jeg digte for at finde fred i Frelseren, og fordi jeg ønskede at følge Det Første Præsidentskabs råd om at gøre påsken vigtigere i mit liv. Min forbindelse til Kristus blev virkelig dybere, fordi jeg søgte efter ham. Jeg skrev ud fra perspektivet hos dem, der var vidne til hans gerninger og lærdomme. Det var dybt bevægende og utroligt personligt.
Det betød at sætte ord på, hvordan livet ville være for en, der ikke havde andet at give end sig selv. Eller en, der ikke havde lidt alvorlig fysisk lidelse eller fangenskab, men var åndeligt forslået og bundet. Eller en, der aldrig rigtig havde vist kærlighed, og som blev rørt af Jesu erklæring om den største form for kærlighed.
Da jeg grundede over alt dette og mere, hjalp det mig til at være mere taknemmelig for og have ydmyg ærefrygt for Frelserens vidunderlige og fuldkomne liv.
Lev i detaljerne
Da jeg overvejede detaljerne ved Frelserens handlinger, opdagede jeg, at han var mig meget nær. Jeg ved, at jeg ikke var der til at høre ordene »Lazurus, kom herud« (Joh 11:43), og jeg så ham heller ikke græde, men mens jeg tænkte over det og skrev, følte jeg, at jeg var ved graven uden for Betania.
I nogle dele af verden bruger vi ordsproget »Stop op og duft til roserne« for at minde folk om at sætte farten ned, når de er for ængstelige og stressede til at se de positive aspekter af livet. Men hvad nu, hvis vi i stedet stopper op og »lægger mærke til liljerne« (se Matt 6:28), som Kristus lærte os? Hvad hvis vi bevidst søger den lykke, tilfredshed og fred, han tilbyder?
Jeg tror, at nøglen er at give os selv tid til at leve i detaljerne i hans kærlige handlinger og ord. Forestil jer, at I er i det gamle Jerusalem og reagerer på Kristi lærdomme. Prøv for eksempel at forestille jer, at I er tæt på korset og hører Frelseren bede vor himmelske Fader om at tilgive dem, der korsfæstede ham (se Luk 23:34). Hvordan ville det påvirke jer?
Eller dette: Frelseren har lige lovet jer en fred, der er ulig noget, I nogensinde har følt (se Joh 14:27). Men I troede, at Messias skulle bringe fred ved at befri israelitterne fra romerne, og det har han ikke gjort. Så hvilken slags fred underviste han om?
Eller dette: I fulgte Kristus i årevis. Men han døde. I gik hen for at passe hans legeme og fandt kun en tom grav. Hvordan har I det? (Se Joh 20:1-13).
Så hvad gjorde jeg for at finde fred i Jesus Kristus? På min egen måde lagde jeg mærke til liljerne. Jeg tog mig tid til at søge efter hans kærlighed i historierne om hans liv, og jeg fandt den. Det mest fantastiske var, at han var der og ventede med åbne arme.
Hvis vi lægger mærke til liljerne, vil vi først indse, at freden i ham ikke kun er vores, efter lidelserne er overstået. Den kan altid være vores.
Må der være fred i Kristus for jer denne påske, ligesom der har været for mig.