Come, Follow Me
May 11–17. “Ndien Kpeme Idem fo Mbak Mbufo Edifre Jehovah”: Deuteronomy 6–8; 15; 18; 29–30; 34


“May 11–17. ‘Ndien Kpeme Idem fo Mbak Mbufo Edifre Jehovah”: Deuteronomy 6–8; 15; 18; 29–30; 34,” Edi, Etiene Mi—Eke Ufɔkiduŋ ye Ufɔk Abasi: Akani Testament 2026 (2026)

“May 11–17. ‘Ndien Kpeme Idem fo Mbak Mbufo Edifre Jehovah,’” Edi, Etiene Mi: Akani Testament 2026

Moses ke Obot Nebo

Moses ke Obot Nebo, by John Steel, © Providence Collection/licensed from goodsalt.com

May 11– 17: “Ndien Kpeme Idem fo Mbak Mbufo Edifre Jehovah”

Deuteronomy 6–8; 15; 18; 29–3034

Utom ukwɔrɔ-ikɔ eke Moses ɔkɔtɔŋɔ ke ŋkokɔŋ-obot, kini Abasi eketiŋde ikɔ ɔnɔ enye oto ke ikaŋ edisak ke eto (se Exodus 3: 1-10). Utom esie ŋko eketre ke ŋkokoŋ-obot, awakde-ebe isua Aba eken, kini Abasi owutde enye mbukpɔŋ isɔŋ eŋwɔŋɔ oto ke etiŋe Obot Nebo (se Deuteronomy 34:1–4). Moses akabiat ini uwem esie ndibeŋe nditɔ Israel idem ndiduk isɔŋ eŋwɔŋɔ oro, ndien ŋwed Deuteronomy ediwet akpatre item, ŋkpɔ-editi, mbukpek, ye mkpe-ubɔk esie ye nditɔ Israel. Nte okotde ikɔ esie anam oro aŋwaŋa ke ata ntak utom ukwɔrɔ-ikɔ Moses— mbeŋe-idem emi mbonowo ekeyomde—ikidige kabaŋa edibɔhɔ ke edisat isɔŋ, ndikan mbon usua, mme edibɔp idut. Oro ekedi abaŋa edikpep ndima Abasi, ŋkop-item Esie, nyuŋ nsuk-ibuot nnɔ Enye. Oro edi mbeŋe-idem kpukpru nnyin iyomde ke ndiduk isɔŋ eŋwɔŋɔ eke nsinsi uwem. Ntre okposuke-edi nte Moses akananam ikidebi-ke ikpat ke “isɔŋ emi ɔfiɔrɔde mmɔŋ-eba ye aran-ɔkwɔk” (Exodus 3:8), edi otode ke mbuɔtidem ye idorenyin esie, enye ama oduk isɔŋ eŋwɔŋɔ emi Abasi ekebeŋede enim ɔnɔ ofuri mbon emi editienede Enye.

Ke edifiak nse ŋwed Deuteronomy, se“Deuteronomy” ke Bible Dictionary.

idiɔŋɔ edikot ŋwed

Mme Ekikere ke Edibɔ-ukpep ke Ufɔkiduŋ ye ke Ufɔk Abasi

Deuteronomy 6:4–7; 8:2–5, 11–17; 29:18–20; 30:6–10, 14–20

idiɔŋɔ eke seminary
“Ma Jehovah Abasi fo ke ofuri esit fo.”

Ewuhɔ Moses ekesine ediwak edinam ye ubono-ŋkpɔ emi enamde ke aŋwa-aŋwa. Nte mbufo edikutde ke item Moses ke Deutronomy, Jehovah ama ekere ŋko abaŋa ndaha isɔŋ-esit eke ikɔt Esie—ndaha ŋkpɔ-Abasi eke esit mmɔ.

Ke mme itie-ŋwed ke idak emi, se yom ikɔ oro esit, yuŋ kere se oro akpadade ɔnɔ. Mbufo emekeme edikere mbaŋa mme itie-ŋwed emi nte oruk ndise ŋkpɔ-Abasi ke esie fo. Ewe nduŋɔre ke mbufo edinɔ idem fo? Ewe usɔbɔ ke mbufo edi-nɔ ndinam nsɔŋidem ŋkpɔ-Abasi eke esit fo ɔfɔn? Ewet mme idiɔŋɔ mbufo enim:

  • Deuteronomy 6:4–7:

  • Deuteronomy 8:2–5:

  • Deuteronomy 8:11–17:

  • Deuteronomy 29:18–20:

  • Deuteronomy 30:6–10:

  • Deuteronomy 30:14–20:

Usuŋ kiet ke editum mme ekikere mbufo ekeme edi-di ndiduri esit kiet ndien ewet do mme ŋkpɔ emi Jehovah ɔdɔhɔde ete mbufo enyene ke esit fo. Ekem mbufo emekeme ediwet ke esien mme ŋkpɔ emi mbufo okposiode efep ke esit fo.

Didie ke mbufo owut ke mbufo ama-ma Abasi ke ofuri esit fo? Ke oyomde ifiɔk, se “Ma Abasi, ma mbɔhiduŋ fo” ke Enɔde ke Nsɔŋɔnda eke Iwaad: Ndausuŋ ke Ndinam Mbumek, 10–12.

Se ŋko M. Russell Ballard, “Nte Mbufo Amama Mi Akan Emi?,” Liahona, Nov. 2021, 51–53.

Yom mme ifiɔk eke ŋkpɔ-Abasi fo. Edi, Etiene Mi owut mme itie-ŋwed ye ukpep ndi-se ke ŋwed Abasi, edi ekuyak oro etre edikot eke mbufo. Nte mbufo okotde Deuteronomy, mbufo emekeme edikut ukpep kiet eke owo miwutke mi. Yak Spirit ada fi usuŋ ekesim ŋkpɔ se mbufo enyenede ndibɔ-ukpep.

Deuteronomy 6:4–12, 20–25

“Ndien kpeme idem fo mbak mbufo edifre Jehovah.”

Ediwak nditɔ Israel emi edidukde isɔŋ uŋwɔŋɔ ikikutke mme udɔŋɔ ke Egypt mme edisaŋa-mbe ke Ididuot Inyaŋ. Moses ama ɔdiɔŋɔ ke mmɔ ye emana ini-iso enyene nditi mme utibede-ŋkpɔ eke Abasi ye ibet Abasi man esuhɔ nte ikɔt Abasi.

Ewe item ke mbufo okut ke Deuteronomy 6:4–12, 20–25 emi ekemede ediŋwam fi nditi ikpɔ ŋkpɔ emi Abasi akanamde ɔnɔ fi? Ewe ŋkpɔ ke mbufo okop inem ndinam man ikɔ Jehovah edi-du kpukpru use “ke esit fo”? (ufaŋ 6).

Mbufo ŋko emekeme edikot etop eke Brother Jan E. Newman “Preserving the Voice of the Covenant People in the Rising Generation” (Liahona, Nov. 2023, 36–38) onyuŋ ekere-abaŋa nte mbufo ediyakde mbuɔtidem fo ke Christ inɔ mme emana ini-iso.

Se ŋko Deuteronomy 11:18–21; Dale G. Renlund, “Consider the Goodness and Greatness of God,” Liahona, May 2020, 41–44; Bible Dictionary, “Frontlets or phylacteries.”

Deuteronomy 15:1–15

Ndiŋwam mbon emi edude ke unana esine ntat ubɔk ye edinyime esit.

Nnyin idisimke ke usen oro kaŋa “kini owo ubuene miduhe ke otu nnyin” (Deuteronomy 15:4), ke ntre ukpep-ŋkpɔ eke ediŋwam mbon ubuene ke Deuteronomy 15 osuk enyenyene ufɔn, kpa ke mme asaŋa-asaŋa ido ndinam ntre edikpuhɔde. Fiɔk se mme ufaŋ 1–15 ekpep abaŋa ntak emi nnyin iŋwamde mbon emi edude ke unana ye se ido nnyin ekpedide kabaŋa ŋkpɔ oro.

Nso ke oro ɔwɔrɔ ke “editatat ubɔk fo” nnɔ mbonowo emi eduke ke unana? (mme ufaŋ 8, 11). Nso ŋkpɔ ke mbufo ekpep oto uwutŋkpɔ Jehovah kabaŋa ndiŋwam mbon emi edude ke unana? (se ufaŋ 15).

Se ŋko “Have I Done Any Good?,” Hymns, no. 223.

Deuteronomy 18:15–19

Moses ekebiet “nte ke edi” Jesus Christ.

Peter, Nephi, Moroni, ye Andinyaŋa ke Idemesie kpukpru eketiŋ ebaŋa prophecy oro Deuteronomy 18:15–19 (se Acts 3:20–23; 1 Nephi 22:20–21; Joseph Smith—History 1:40; 3 Nephi 20:23). Nso ŋkpɔ ke mbufo ekpep abaŋa Jehovah oto ke ufaŋ-ŋwed emi? Ekere ebaŋa se mbufo okot abaŋa Moses ke mme esisit udua emi ekebede. Didie ke Moses “ekpebiet” Jesus Christ?

Jesus ekpepde mbon Nephi ŋkpɔ

Jesus Christ ɔkɔdɔhɔ ikɔt Esie ke America eke eset ete, “Ami ndi enye emi prophet Moses etiŋde abaŋa” (3 Nephi 20:23).

Deuteronomy 29:9; 30:15–20

Jehovah okot mi ete mmek ke ufɔt eti ye idiɔk.

Oro ekeme edi-di inem ŋkpɔ ndida ikɔ Moses ndomo ke Deuteronomy 29:9; 30:15–20 ye ubak akpatre ukpep emi Lehi ɔkɔnɔde ufɔkemana esie ke 2 Nephi 2:26–29; 4:4. Didie ke Lehi akanam-aŋwaŋa se Moses ekekpepde? Nso ŋkpɔ ke mbufo okut ke mme itie-ŋwed emi ekenemde fi “ndimek uwem”? (Deuteronomy 30:19).

idiɔŋɔ eke ikpehe nditɔ-ŋwɔŋ

Mme Ekikere nnɔ Edikpep Nditɔ-ŋwɔŋ

Deuteronomy 6:5

Ami mmekeme edima Abasi ke ofuri esit mi.

  • Man eŋwam nditɔ mbufo ndifiɔk Deuteronomy 6:5, mbufo emekeme ediduri esit kiet, mbuwed eke odoro idem, ye ubɔk emi ɔsɔŋɔde. Nditɔ mbufo ekeme edinyan-ubɔk ke mme ndise ke nte mbufo okotde mme ikɔ oro “esit,” “ukpɔŋ,” ye “ukeme” ke ufaŋ-ŋwed oro. Didie ke nnyin iwut Jehovah ke nnyin imima Enye ke ofuri esit, ukpɔŋ, ye ukeme nnyin?

Deuteronomy 6:6–15

Ami mmekeme edinim ikɔ Abasi ke esit mi.

  • Kot ye nditɔ fo item emi Jehovah ɔnɔde nditɔ Israel ndisin mme itie ŋwed Abasi ke ebiet emi mmɔ edikutde mmɔ kpukpru usen (se Deuteronomy 6:6–9). Emi ekeme ediŋwam fi ye nditɔ fo ndikere mbaŋa mme usuŋ ndinehede nam mbak mbufo “edifre Jehovah” (ufaŋ 12) man edi-ti se Enye akanamde ɔnɔ fi.

  • Mbufo emekeme ediwut ete ke Deuteronomy 6:13, 16 ye 8:3 akaŋwam Andinyaŋa kini akpan ndaha ke uwem Esie. Man ekut nte edide, ekot Matthew 4:1–10ɔtɔkiet. Ndien mbufo eyekeme edibuana ye kiet eken ubak mme itie ŋwed Abasi emi ediŋwamde mbufo ke mme ini unana.

akparawa nte okotde ŋwed Abasi

Deuteronomy 18:15–18

Mme Prophet ekpep nnyin ebaŋa Jesus Christ.

  • Nte mbufo okotde Deuteronomy 18;18 ɔtɔkiet, ŋwam nditɔ mbufo ndifiɔk ete ke Prophet nte Moses ke ufaŋ-ŋwed emi edi Jesus Christ. Ekeme-ndidi mbufo emekeme edi-se mme ndise kabaŋa mme ŋkpɔ emi Moses anamde ye mme ŋkpɔ emi Jesus Christ anamde, ndien yak nditɔ mbufo enam mmɔ edi ukem (se Gospel Art Book, nos. 15, 16, 3839). Nso ŋkpɔ ke prophet nnyin ekpep nnyin mfin emi abaŋa Andinyaŋa?

Deuteronomy 29:12–13; 30:8–10

Otode ke ediomi mi, ami nsine ke otu ikɔt Abasi.

  • Nditiŋ kabaŋa Deuteronomy 29:12–13 ɔnɔ mbufo ye nditɔ mbufo eti-ifet nditiŋ mbaŋa ediomi emi mmɔ edinamde mme ekenamde ye Ete eke Enyɔŋ. Ɔwɔrɔ nso edidi ikɔt Abasi? Didie ke eŋwɔŋɔ nnyin anam nnyin idi ikɔt Abasi? (se ufaŋ 13; se ŋko Mosiah 18:8–10).

  • Edieke nditɔ mbufo eyomde uŋwam ndifiɔk se ediomi edi, teme mmɔ ete eyom se oro ɔwɔrɔ ke “Covenant” odude ke Guide to the Scriptures (Gospel Library). Ewe eŋwɔŋɔ ke Abasi ye nditɔ Israel ekenam ye kiet eken ke Deuteronomy 30:8–10? Ewe eŋwɔŋɔ ke nnyin ikinam ye Abasi? (se Doctrine ye Covenants 20:37, 77). Didie ke mme eŋwɔŋɔ emi eyiri nnyin ye Enye? Kere-baŋa ndikwɔ ikwɔ ɔtɔkiet abaŋade ediomi, utɔ nte “Ndade ke Eŋwɔŋɔ” (Gospel Library).

Ke oyomde awak, se ŋwed-ndise ɔfiɔŋ emi eke Ufan .

Moses ke esede isɔŋ eŋwɔŋɔ

Jehovah Okowut Enye Kpukpru Isɔŋ Oro, otode Walter Rane

Ikpa-ŋwed edinam eke Primary: Ami mmekeme edinim ikɔ Abasi ke esit mi