»Stil spørgsmål, find svar: Den ramme, som Joseph Smith opstillede«, Liahona, jan. 2025.
Kom og følg mig
Joseph Smith – Historie 1:1-26
Stil spørgsmål, find svar: Den ramme, som Joseph Smith opstillede
En lyssøjle [A Pillar of Light], af Dan Burr, må ikke kopieres
I 1820 modtog Joseph Smith, den forudordinerede 14-årige bondedreng i staten New York, det mirakuløse første syn, der skulle markere en ny begyndelse for hele verden. Her er tre spørgsmål og svar, der kan bruges til at styrke vores vidnesbyrd om det første syn.
Hvad kan vi lære af Joseph Smiths måde at stille spørgsmål på?
Joseph søgte tilgivelse for sine synder og svar på sine spørgsmål. Han ønskede at vide, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. Han kom i forskellige kirker og vendte sig til Bibelen for at finde svar. Jakobs Brev 1:5 inspirerede ham til at bede til Gud, kilden til al sandhed. (Se JS-H 1:10-13).
Idet Joseph forberedte sig på at bede, fandt han et sted, der var stille og roligt. På trods af den modstand, Joseph mødte i begyndelsen af sin bøn, anvendte han »alle [sine] kræfter på at anråbe Gud om at udfri [ham]« (JS-H 1:16) og fik svar på sit spørgsmål (se v. 18-19).
Af Josephs oplevelse er der meget, vi kan lære om tro, bøn og om at modtage svar. Det er vigtigt at bemærke, at selvom Joseph modtog svar på sine oprindelige spørgsmål i sit syn med Faderen og Sønnen, fortsatte han hele sit liv med at søge svar fra Gud i bøn. Disse svar kom over mange år, når han blev ved med at søge, adlyde og have tro på, at Gud ville svare ham.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Profeten Joseph Smith satte en ramme for os, som vi kan følge for at få svar på vores spørgsmål«:
Er det første syn afgørende for mit vidnesbyrd?
Det første syn markerede begyndelsen på gengivelsen af Jesu Kristi evangelium, der fortsætter i dag. Den forårsdag i 1820 talte Gud med Joseph, besvarede hans bøn og gav vejledning, der førte til oprettelsen af Jesu Kristi Kirke på jorden igen.
Hvis vi tror, at Herren talte til Joseph, så kan vi tro på, at han taler til os. Hvis vi stoler på, at han genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph, kan vi stole på, at han fortsat vejleder os gennem vores nuværende profet, præsident Russell M. Nelson.
Ligesom Joseph Smith modtager levende profeter åbenbaring til at vejlede Kirken. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hvis Joseph Smiths usædvanlige oplevelse i den hellige lund lærer os noget, så er det, at himlene er åbne, og at Gud taler til sine børn.«
Med et vidnesbyrd om det første syn bliver vores tro på Herren, hans kirke og den fortsatte åbenbaring, han giver til vores profeter og apostle i dag, styrket.
Hvordan kan vi få et vidnesbyrd om det første syn?
Selvom hver persons vej til omvendelse er forskellig, har alle i sidste ende brug for Helligåndens bekræftelse for at få et vidnesbyrd om det første syn og andre evangeliske sandheder.
Præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Erkend ærligt jeres spørgsmål og jeres bekymringer, men pust først og for evigt til jeres tros flammer, for alt er muligt for dem, der tror.«
Bøn er nøglen, der åbner døren til personlig åbenbaring om det første syn – og alle andre spørgsmål. Spørg Gud. Spørg ham, om Joseph virkelig så Faderen og Sønnen. Søg Ånden, stol på Herren og bliv ved med at prøve. I kan sige, som Joseph gjorde: »Jeg [ved] det, og jeg [ved], at Gud [ved] det, og jeg [kan] ikke fornægte det« (JS-H 1:25).