Glade tidender om kærlighed og glæde

En ny dag gryede for menneskeheden i en lund, hvor Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, viste sig og talte til Joseph Smith som svar på den unge Josephs bøn om, hvilken kirke han skulle tilslutte sig (se Joseph Smith – Historie 1:14-20). Jesus Kristus sagde til Joseph, at han ikke skulle tilslutte sig nogen kirke. Han lovede, at hans evangeliums fylde ville blive åbenbaret for Joseph i fremtiden.

For mange syntes Joseph at være den mest usandsynlige til at blive kaldet til et så vigtigt værk, og de havde ret. Han var en uuddannet og ubetydelig dreng fra en lille gård i en ukendt by. Ligesom nogle sagde om Frelseren på hans tid: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« (Joh 1:46). Mange tvivlede på, at noget godt kunne komme fra en ulærd 14-årig i Palmyra i New York. Men gennem Joseph – hvor usandsynligt det end syntes – ville vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus udvirke det virkeligt bemærkelsesværdige. Det bør give os håb om, at vi på vores egen lille og ydmyge måde også kan bidrage til Herrens værk på meningsfulde måder.

Med tiden kaldte Herren på Joseph »og talte til ham fra himlen og gav ham befalinger« (L&P 1:17). Joseph modtog dyrebare åbenbaringer og vigtige læresætninger, der kastede nyt lys på vores forståelse af vor himmelske Faders kærlige plan og Jesu Kristi forløsende kærlighed og kraften i hans sonoffer. Det er bemærkelsesværdigt, at disse glædelige tidender kom på præcis det tidspunkt, hvor betydelige fremskridt inden for transport, kommunikation og andre områder tillod Guds lys at skinne og velsigne flere og flere af hans børn.

Englen Moroni giver pladerne til Joseph Smith, C.C.A. Christensen

Et stærkt vidnesbyrd om Guds kærlighed

Englen Moronis tilsynekomst for Joseph Smith var afgørende for genoprettelsen og et stærkt bevis på Guds kærlighed. Moroni fortalte Joseph om en optegnelse, der var skrevet på guldplader og begravet i nærheden (se Joseph Smith – Historie 1:33-34). Med tiden fik Joseph »kraft fra det høje« (L&P 20:8) til at oversætte den optegnelse til det, der senere blev Mormons Bog, som står side om side med Bibelen og er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.

I hele Mormons Bog læser vi om folk, der, hundreder af år før Kristus, kendte og forudsagde hans komme og som længtes efter det. Vi finder også den usædvanlige beretning om den opstandne Frelsers personlige tilsynekomst og tjenestegerning blandt nefitterne, hvor han opfordrede alle til at komme til sig og mærke sårene i hans side og mærkerne efter naglerne i hans hænder og fødder (se 3 Ne 11:14-15). Han helbredte de syge, de lamme og de blinde – »alle dem, der på en eller anden måde var plaget« – og velsignede derefter de små børn og bad for dem (se 3 Ne 17:7-9, 21). Vi lærer så meget om Frelserens kærlighed og medfølelse af denne hellige beretning.

Mormons Bog vidner om, at »Jesus er Kristus«. I Mormons Bog forsikres og mindes vi gentagne gange om, at vor Fader i himlen og vor Frelser elsker os mere, end vi overhovedet kan forestille os.

Genoprettelsen fortsatte ved, at andre himmelske budbringere viste sig for Joseph Smith. Den opstandne Johannes Døber gengav myndigheden til at døbe ved nedsænkning til syndernes forladelse. Tre af de oprindelige tolv apostle – Peter, Jakob og Johannes – gengav apostelembedet og nøglerne til præstedømmemyndighed. Andre kom også, herunder profeten Elias, som gengav myndigheden til at knytte familier sammen for evigt i evige forhold, der varer ud over døden.

Den 6. april 1830 etablerede Jesus Kristus gennem profeten Joseph en kirke efter samme mønster som den kirke, han organiserede på Det Nye Testamentes tid (se TA 1:6), komplet med »apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten«(Ef 2:20). Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige gør den gengivne præstedømmekrafts velsignelser tilgængelige for alle Guds børn, der forbereder sig til at modtage den.

Som præsident Russell M. Nelson har lært os, kan vi finde glæde i daglig omvendelse, når vi vender os til vor himmelske Fader og vor Frelser. Til enhver, der måtte føle sig nedtrykt, eller at de ikke lever op til forventningerne eller hører til: Alle indbydes til at komme til Kristus og hans kirke. Kirken er ikke et kloster for de fuldkomne, men et hospital for de syge. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum minder os om, at »vi kommer ikke i kirke for at skjule vore problemer, men for at helbrede dem.«

I kirken finder vi glæde i muligheder for at vende os udad, tjene andre med kærlighed og dele vores egne personlige erfaringer med overfloden af Kristi godhed. Vi kan blive »regnet blandt Kristi kirkes folk« og »blive husket og få næring ved Guds gode ord«(Moro 6:4). Sikke en storslået velsignelse!

Profeten Joseph Smith erklærede engang: »Se, hvad hører vi i det evangelium, som vi har modtaget? En glædesrøst! En barmhjertighedsrøst fra himlen og en sandhedsrøst fra jorden, glædelige tidender for de døde, en glædesrøst for de levende og de døde, glædelige tidender om stor fryd« (L&P 128:19).

Disse glædelige tidender er kommet, fordi vor himmelske Fader og hans elskede Søn, Jesus Kristus, elsker os og – mere end noget andet – ønsker at byde os velkommen tilbage til deres nærhed, så vi for evigt kan få det liv, de lever. Genoprettelsen afslører, at de har gjort alt, hvad der var nødvendigt for at gøre dette til en glorværdig mulighed for os alle. På vores evige rejse vil vi opleve prøvelser og vanskeligheder, men »[vi] er til for at kunne nyde glæde(2 Ne 2:25) i dette liv og det næste.« Det vidste profeten Joseph bedre end de fleste.

Joseph stødte ofte på modstand og forfølgelse, men alligevel bevarede han sit »medfødte, muntre temperament« (JS – H 1:28). Han forblev glad, stærk og ukuelig, og han udførte det ekstraordinære arbejde, som var blevet pålagt ham. Jeg hylder alle de tidlige hellige, der troede, støttede og fulgte profeten Joseph Smith og helligede sig opbygningen af Kirken. Vi står i stor taknemligheds- og æresgæld til dem.

Vejen var ujævn i Kirkens tidlige dage, og den kan være ujævn i dag. Men genoprettelsen fortsætter. Med Jesus Kristus som denne kirkes overhoved vil levende profeter fortsat vejlede os. Herrens huse vil fortsat blive bygget, så velsignelserne ved evige pagter med Gud kan knytte os til ham og til vores kære på begge sider af sløret (se Matt 16:19). Guds og Jesu Kristi kærlighed vil nå ud til hele verden, når vi følger Frelserens befaling om at vogte hans får og dele hans evangelium. Vi vil være vidne til, at genoprettelsens sandheder kommer frem på måder og til steder, som næppe ville have været tænkelige på Josephs tid.

Vi kan finde styrke og stor glæde – som profeten Joseph gjorde – når vi favner disse dyrebare sandheder og efterlever dem. Det kald, Joseph gav de hellige på sin tid, gælder stadig for os i dag: »Skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod … og videre, videre frem til sejr! Lad jeres hjerte fryde sig og være overordentlig[t] glad« (L&P 128:22).

Må de glade tidender om kærlighed og glæde, som genoprettelsen bringer, velsigne og vejlede vores liv – nu og altid.