2025
Søger efter Jesus Kristus
Januar 2025


Kun digitalt: Kom og følg mig

»Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden«

Søger efter Jesus Kristus

Når I studerer Lære og Pagter i år, så prøv at tænke på genoprettelsen på en anden måde ved at bruge disse tre spørgsmål.

ung kvinde grubler

I år skal vi studere Lære og Pagter. Mens I gør det, er her tre spørgsmål, der kan hjælpe jer til at tænke på genoprettelsen på en anden måde.

  • Hvorfor var genoprettelsen nødvendig?

  • Hvad giver genoprettelsen os?

  • Hvad betyder genoprettelsen for mig?

Når I tænker over disse spørgsmål, er her nogle ting, I kan forestille jer.

Hvorfor var genoprettelsen nødvendig?

Forestil jer dette:

Den aften, hvor Jesus blev født, kiggede I ud af jeres vindue i Jerusalem og så den nye stjerne skinne på himlen.

Da han besøgte Jerusalem for første gang, vidste I, at der var noget anderledes ved ham – han nærmest strålede af godhed.

Da han endelig bekendtgjorde sin guddommelige identitet som verdens Frelser, lyttede I nysgerrigt til det, han havde at sige. I tog oftere og oftere hen for at lytte til ham, og hver gang vidste I, at han virkelig er Guds Søn.

Da I hørte, at han var blevet pågrebet og korsfæstet, græd I sorgfulde tårer; men da I så ham opstået, græd I glædestårer.

Forestil jer nu dette:

I har rejst tusinder af år ud i fremtiden. Året er 1820, og alt er ukendt: menneskerne, tøjet, selv maden. I går ind i butikker, søger på tværs af byen efter nogen eller noget, I måske kan genkende, men ingen kan hjælpe jer.

Endnu værre er det, at Jesu Kristi evangeliums fylde ikke findes nogen steder. Nogle hævder, at de har fundet det, men de husker ikke Jesus – eller vor himmelske Fader – rigtigt. Nogle mener, at Gud var en ånd, og nogle mener, at han kun eksisterede for at straffe folk, der lavede kludder i det. Nogle tror slet ikke på ham.

Kun én tanke, melder sig hos dig: »Hvor er Jesus, og hvordan kan jeg finde ham?«

I har brug for en genoprettelse – ligesom alle andre – for at finde Jesus igen og lære ham bedre at kende.

Hvad giver genoprettelsen os?

I forbindelse med 200-året for det første syn spurgte præsident Jeffrey R. Holland, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sig selv, hvad han ville have ledt efter, hvis han havde levet før genoprettelsen. Han sagde: »Vi [ville have] ledt efter ›Guds forældrekarakter‹ … en kærlig Fader i himlen, og ikke en barsk dommer, der udøver streng retfærdighed.«

Da vor himmelske Fader viste sig for Joseph Smith, var det første, han sagde, »Joseph« (se JS-H 1:17). Ikke »du har begået en masse fejl« eller »jeg har ikke tid til dig«. Det virker som om, at det første vor himmelske Fader gjorde for at gengive evangeliet, var at sikre sig, at Joseph vidste, at hans Fader i himlen kendte og elskede ham.

Det andet, han gjorde, var at introducere Jesus Kristus. »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:17). Blandt alle de læresætninger, evige sandheder, principper og organisation, der skulle gengives, var der to ting, Gud ønskede, at Joseph (og vi) skulle vide på forhånd:

  • Gud kender jer personligt og elsker jer.

  • Jesus Kristus er Guds Søn, og vi har brug for at lytte til det, han har at sige.

Et vigtigt formål med genoprettelsen var at hjælpe os til virkelig at vide, hvem vor himmelske Fader og Jesus Kristus er.

Hvad betyder genoprettelsen for mig?

Forestil jer endnu en gang:

I er tilbage i 1820. Dage går, som bliver til uger, som bliver til måneder – og I begynder at føle jer mismodige. I finder Bibelen, som minder jer om de dage, I sad sammen med Jesus og lyttede til ham. Men nogle dele er blevet ændret eller mangler endda.

I beslutter jer for at slå jer ned i en lille by, der hedder Palmyra i New York. En forårsdag overhører I noget om en ung dreng, der hævder, at han har set Gud og Jesus Kristus. I er ikke særligt interesserede … til at begynde med. I hører, at drengen har fundet ud af, at ingen af kirkerne på jorden er sande, men at Jesus er klar til at oprette sin kirke igen, med sit fulde evangelium!

Hvordan ville I have det med at høre, at Jesus havde vist sig igen? Hvad ville det betyde for jer?

Gennem genoprettelsen af Frelserens kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, har vi adgang til mere dybtgående kundskab om Frelseren. Vi behøver ikke at være tidsrejsende for at vide, hvem Jesus var. Vi kan granske skrifterne for at læse hans ord, og vi kan modtage velsignelser gennem hans myndighed, det gengivne præstedømmes kraft.