2025
Se hen til Kristus
Januar 2025


De unges tema 2025

Se hen til Kristus

Lære og Pagter 6:36

De unges tema 2025 vil hjælpe jer til at vælge tillid frem for tvivl og tro frem for frygt.

Logo for de unges tema 2025

17-årige Kailey havde været på et cheerleaderhold, indtil en ulykke resulterede i en traumatisk hjerneskade. Hendes bedringsforløb forhindrede hende i at gå i skole, og hun begyndte at føle sig isoleret og alene. Hun havde det svært følelsesmæssigt og vidste ikke, hvor hun skulle søge hjælp. En ven foreslog, at hun lyttede til missionærernes budskab. De lærte hende om Jesu Kristi forsoning Det gav hende håb at lære mere om Kristus, og det føltes som om, at Gud selv rakte ud mod hende.

Kailey fortalte sin mor: »Jeg har aldrig følt, at Gud elskede mig. Men nu ved jeg, at han elsker mig.«

Hendes mor, Michelle, blev lidt overrasket. Hun og hendes mand, Brock, havde forladt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, da Kailey var syv år på grund af forskellige spørgsmål, tvivl og bekymringer. De gik ud fra, at deres datter ville være lykkeligere uden alle møderne og buddene. De havde aldrig troet, at deres valg ville holde Kailey fra at have en tæt forbindelse med Gud. Da Michelle og Brock så, hvordan Kailey ændrede sig, indså de, at det var længe siden, de havde følt sig tæt på Gud, og de ønskede at føle sådan igen.

De mødtes med deres biskop, og snart efter vendte familien, heriblandt Kaileys bror Braeden, tilbage til kirken. Den følelse af at være tæt på Gud og forbindelsen de genskabte til ham – især gennem bøn – genoprettede deres tro. Det, at de vendte tilbage til Kirken, løste ikke alle deres spørgsmål eller bekymringer, men de indså, at en stærkere personlig forbindelse til Gud var vigtigere end deres tvivl.

Alt dette begyndte, da en ven – en teenager som dig – opfordrede Kailey til at se hen til Kristus. Og det gjorde hun!

Jesus Kristus har sagt: »Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke« (L&P 6:36). Dette er inspirationen bag de unges tema for 2025. Tillad os at fortælle, hvordan du kan vælge tillid frem for tvivl og tro frem for frygt, når du ser hen til Kristus:

Unge Kvinders hovedpræsidentskab

Fra venstre mod højre: Søster Runia, præsident Freeman, søster Spannaus

Tamara W. Runia

Når jeg har det svært, hjælper det mig altid at forestille mig Jesus Kristus med udstrakte arme. Når jeg ser hen til ham, husker jeg ordene til sangen »Jeg vil gå med Jesus«: »Han mig ej forlader, selv ved modgang, fald.«

Emily Belle Freeman

Når jeg læser dette skriftsted, bliver jeg mindet om Peter på Genesaret sø. Fordi han fokuserede på stormen, øgedes hans frygt og tvivl, og det fik ham til at synke ned i de stormfulde bølger. Men fokus på Frelseren gjorde ham i stand til at udrette noget, han aldrig havde gjort før: Han gik på vandet! Det er bemærkelsesværdigt. Hvad kan du opnå, når du ser hen til ham?

Andrea Muñoz Spannaus

Når jeg begynder at føle mig bange, uanset hvor jeg er, eller hvilken situation jeg er i, tænker jeg bevidst på mit forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Jeg gentager i mit sind flere gange: JEG ER GUDS DATTER. Jeg fortsætter med at gøre dette, indtil jeg begynder at føle mig bedre tilpas. Det virker altid.

Unge Mænds hovedpræsidentskab

Fra venstre mod højre: Bror Wilcox, præsident Lund, bror Nelson

Bradley R. Wilcox

Spørg dig selv, hvem der holder af og elsker dig mest. Er det dine forældre og kirkeledere? Er det folk på sociale medier, som du måske bare er et nummer for? Se hen til vor himmelske Fader og Kristus. De holder virkelig af dig!

Steven J. Lund

Husk, hvad du bliver mindet om, når du citerer temaet for Det Aronske Præstedømmes kvorum eller Unge Kvinder: Du er Guds elskede søn eller datter. Hav tro på, at vor Fader har en plan for dig. At se hen til Kristus betyder at se, at hans forsoning er midtpunktet for den plan.

Michael T. Nelson

Når vi læser skrifterne, ser vi hen til Kristus! Tvivl og frygt forsvinder helt naturligt, når vi bliver mindet om Jesu mirakler og lærdomme. Vi er så priviligeret at have adgang til hans ord. De gælder i enhver situation, vi oplever i vores liv.

Note

  1. Tekst og musik af Stephen P. Schank (se Liahona, feb. 2020, s. LL3; se også Hymns – For Home and Church, nr. 1004).