2025
Vejledning og instruktioner til temaarmbånd for de unge 2025
Januar 2025


Kun digitalt

Vejledning og instruktioner til temaarmbånd for de unge 2025

ung kvinde

Download pdf

I temavideoen for de unge 2025 har en ung kvinde et håndlavet armbånd med en sol på, der minder hende om at se hen til Kristus. Her er instruktionerne til at lave en forenklet udgave af armbåndet.

Det sidste trin i armbåndet er at tilføje den vigtigste del – en sol – for at minde jer om at se hen til Kristus. Hvordan kan I tilføje en sol til jeres armbånd på en kreativ måde? (Tænk på papir, tråd, sten eller noget andet!)

Dette armbånd kan laves under en ugentlig ungdomsaktivitet. Ældre unge kan øve sig på at lave armbåndet på forhånd, så de kan vise, hvordan man laver det, og hjælpe andre.

Videovejledning.

0:20

Materialer:

  • Tre farver tråd, snor eller hæklegarn

  • Sømopsprætter (til at rette fejl)

Mønsterdefinitioner:

Venstre knude: Træk den tråd, der arbejdes med, fra venstre mod højre over et andet stykke tråd, så der dannes et 4-tal. Træk den tråd, der arbejdes med, under den anden tråd og op gennem hullet i midten af 4-tallet. Stram til.

Højre knude: Træk den tråd, der arbejdes med, fra højre mod venstre over et andet stykke tråd, så I danner et spejlvendt 4-tal. Træk den tråd, der arbejdes med, under den anden tråd og op gennem hullet i midten af det spejlvendte 4-tal. Stram til.

Instruktioner:

Opsætning:

  1. Til hver person klippes tre farver tråd på 125 cm eller cirka to armlængder.

  2. Hold de tre farver tråd sammen og fold dem så midt på.

  3. Bind en knude, hvor de er foldet. Der bør nu være seks stykker tråd, der hænger ned.

  4. Læg trådene i rækkefølgen farve 1, farve 2, farve 3, farve 3, farve 2, farve 1.

Række 1:

  1. Begynd med de to stykker tråd til venstre. Brug farve 1 (til venstre) til at danne en venstre knude (se definition ovenfor) over farve 2.

  2. Stadig med farve 1, skal du danne en højre knude (se definitionen ovenfor) over farve 2.

  3. Gå videre til de to stykker tråd i midten. Brug den venstre farve 3 til at danne en venstre knude over den anden farve 3.

  4. Brug den samme farve 3 til at danne endnu en venstre knude over den anden farve 3.

  5. Gå videre til de to stykker tråd til højre. Brug farve 1 yderst til højre til at danne en højre knude over farve 2.

  6. Brug den samme farve 1 til at danne en venstre knude over farve 2.

Række 2:

  1. Trådene yderst i hver side (farve 1) bruges ikke i denne række. Begynd med at fokusere på farve 2 og farve 3 på venstre side. Brug farve 2 (til venstre) til at danne en venstre knude over farve 3.

  2. Brug den samme farve 2 til at danne en højre knude over farve 3.

  3. Gå til farve 3 og farve 2 i højre side. Brug farve 2 (til højre) til at danne en højre knude over farve 3.

  4. Brug den samme farve 2 til at danne en venstre knude over farve 3.

Gentag:

  1. Gentag række 1 og 2, indtil jeres armbånd er så langt, som I gerne vil have det.

Her er en forkortet version af mønstret for gentagelsen:

  • Række 1. Venstre tråde: fra farve 1 til venstre til farve 2 til højre: venstre knude, højre knude. Midterste tråde: fra farve 3 til venstre til farve 3 til højre: venstre knude, venstre knude. Højre tråde: fra farve 1 til højre til farve 2 til venstre: højre knude, venstre knude.

  • Række 2. Brug ikke farve 1 (kanterne). Venstre tråde: fra farve 2 til venstre til farve 3 til højre: venstre knude, højre knude. Højre tråde: fra farve 2 til højre til farve 3 til venstre: højre knude, venstre knude.

Afslutning:

  1. Bind en knude for enden til slut. Efterlad nok snor til at binde rundt om jeres håndled.

Tilføj en sol

  1. Den vigtigste del af armbåndet er en sol, der minder jer om at se hen til Jesus Kristus. I kan tilføje en sol på mange forskellige måder, med tråd, papir, sten eller andre materialer.

Til dem, der laver avancerede armbånd

Hvis I har mestret dette armbånd, kan I få det til at ligne armbåndet i videoen endnu mere ved at tilføje flere farver. Det skal have et ulige antal farvede tråde (før foldning) for at få det til at fungere korrekt. Armbåndet i videoen har 7 farver med 14 stykker tråd.