At tackle mine spørgsmål om Kirkens historie

I historietimen begyndte min lærer at tale om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han havde ikke høje meninger om Kirken. Han sagde, at vi var polygamister og racister.

Alt, hvad jeg tidligere havde lært om Kirken, gav mening for mig. Men min oplevelse i klassen fik mig til at tænke på nogle svære spørgsmål om Kirkens historie, såsom hvorfor sorte mennesker ikke måtte bære præstedømmet i en periode, og hvorfor flerkoneri fandt sted.

På grund af det begyndte jeg virkelig at tænke, overveje og bede. Jeg læste i skrifterne, talte med mine forældre og ledere og studere mere selv. Selvom jeg havde spørgsmål, gav jeg ikke op eller gav efter.

Mens jeg studerede og lærte, følte jeg næsten, at jeg blev båret. Jeg forstår stadig ikke alt fuldstændig, men jeg var i stand til at finde fred.

Når jeg har spørgsmål i dag, holder jeg fast i det, jeg allerede ved, samt i alle de oplevelser, der har fået mit vidnesbyrd til at vokse. Når noget støder mig, er bøn normalt min foretrukne løsning, og så prøver jeg at lytte til Ånden, mens jeg læser i skrifterne.

I det forløbne år har jeg virkelig lært Åndens kraft at kende, og jeg har følt fred og trøst og kærlighed. Jeg ved, at der faktisk er en Gud, der taler til os og ønsker, at vi når hele vejen hjem.