At vælge templet

Det tempel, der ligger tættest på mig, ligger på en anden ø. For at komme dertil skal vi tage en 45-minutters flyvetur eller en 12-timers sejltur. Jeg havde aldrig været i templet før, og i mit sidste skoleår lagde min mor planer for, hvordan vi skulle tage af sted. Hun havde sparet penge sammen i et år, så min familie kunne rejse sammen.

Desværre ville vi først være hjemme igen efter skolestart, og det bekymrede mig. Det har altid været vigtigt for mig at have et godt karaktergennemsnit (GPA) i skolen, så jeg kunne modtage et stipendium til college. Jeg overvejede at lade være med at tage til templet, fordi fraværet kunne skade mit endelige GPA. Så sagde min mor: »Hvorfor beder du ikke om Herrens hjælp?«

Jeg var lidt tilbageholdende, fordi jeg var bange, men jeg besluttede mig for at bede. Vor himmelske Fader vejledte mig, og jeg valgte at tage til templet. I hele den uge, vi var der, tog vi i templet hver dag. Det var fantastisk! Det var en utrolig oplevelse at udføre dåb. Jeg kunne mærke Ånden meget stærkt.

Til sidst lykkedes det mig at afslutte skolen med en god GPA. At bevare et tæt forhold til Frelseren hjalp mig til at have håb i den tid. Jeg vidste, at han var med mig og gav mig styrke. Herren er opmærksom på vores indsats, og når vi lægger tingene i hans hænder, kan vi stole på, at alt ordner sig.

Jeg er så taknemmelig for, at min søster havde modet til at invitere missionærerne hjem til os. Hun og jeg var de første i vores familie, der blev døbt – jeg var 13, og hun var 15. Jeg ved, at jeg er vor himmelske Faders elskede barn. Min jordiske far var aldrig til stede i mit liv, men det hjælper mig at vide, at vi har en himmelsk Fader, og at jeg er skabt i hans billede. Jeg føler hans kærlighed til mig. Jeg ved, at han er ved min side i de sværeste stunder.