Vejledning i Det Gamle Testamente til at favne guddommelig natur

I begyndelsen var Ordet [In the Beginnng Was the Word], af Eva Timothy, må kun kopieres til kirkebrug

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig har sat spørgsmålstegn ved min rolle i Guds plan.

Hvordan kan jeg – så ufuldkommen som jeg er – på nogen måde passe ind i hans fuldkomne plan? Hvordan kan jeg være værdig til den ekstra chance, som vor himmelske Fader gang på gang giver mig? Hvordan kan jeg betros at dele hans kærlighed med andre, når jeg sommetider selv har svært ved at føle den?

Hvis denne nedadgående spiral virker bekendt, er du ikke alene.

En af modstanderens mest virkningsfulde strategier retter sig mod vores forståelse af guddommelig natur. Ældste Brian K Taylor fra De Halvfjerds sagde: »Denne store krig om guddommelig identitet raser voldsomt, eftersom Satan fortsat forfiner sine metoder til at bedrage og ødelægge vores tro på og kundskab om vores forhold til Gud.«

Heldigvis har vor himmelske Fader undervist – og fortsætter med at undervise – sine børn om deres værd. Helt fra begyndelsen har folk i skrifterne muligvis kæmpet med nogle af de samme spørgsmål, som I og jeg måske gør i dag.

Når I studerer Det Gamle Testamente i år, kan I lære om jeres egen guddommelige natur ved at anvende oplevelserne fra mennesker i skrifterne i jeres eget liv. Og måske finder I svar på et meget vigtigt spørgsmål undervejs:

Hvem er jeg?

Adam og Eva markerer begyndelsen på menneskehedens behov for at forstå guddommelig natur. Vor himmelske Fader skabte dem i sit billede, gav dem forvaltning over jorden og alle skabninger på den, og befalede dem at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden (se Moses 2:26-28).

Som efterkommere af Adam og Eva kan I anvende de samme principper for natur på jer selv. I er bogstavelig talt Guds åndelige børn med det guddommelige ansvar at handle som en klog forvalter og opbygge en evig familie.

Da Adam og Eva spiste frugten af træet til kundskab om godt og ondt, blev de kastet ud af Edens have. Selvom de var afskåret fra vor himmelske Faders nærhed, både timeligt og åndeligt, sørgede han for en Frelser, der kunne hjælpe dem til at overvinde både fysisk og åndelig død gennem Jesu Kristi forsoning.

Ligesom Adam og Eva, er jeres værdi »stor i Guds øjne« (L&P 18:10).

Abrahams historie er direkte knyttet til guddommelig natur. Herren gav Abraham et løfte af evig betydning:

»Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes« (1 Mos 12:2–3).

Efter mange års venten i tro blev Abraham og Sara velsignet med fødslen af deres søn, Isak. Gud befalede derefter Abraham at ofre Isak som »et sindbillede på Gud og hans enbårne Søn« (Jakob 4:5). Da Abraham viste, at han var villig til at yde et sådant offer, blev han stoppet af en Herrens engel.

Vi læser:

»Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn,

vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte.

Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig« (1 Mos 22:16-18).

Denne stærke historie lærer os, at alle, der indgår og holder pagter med vor himmelske Fader, kan få adgang til de velsignelser, der er lovet Abrahams efterkommere. Som børn af pagten kan I modtage de lovede velsignelser i Abrahams pagt ved at holde fast ved de løfter, I indgår med Herren gennem dåbs- eller tempelpagter.

Hagar – Saras trælkvinde og Ismaels mor – lærer os om vores bemærkelsesværdige evne til standhaftighed. Efter Isaks, Abrahams og Saras søns, fødsel blev Hagar og Ismael forvist til ørkenen (se 1 Mos 21:9-14).

Da Herren så hendes sorg og inderlige bønner om Ismaels liv, sendte han en engel for at trøste hende: »Du skal ikke være bange, for Gud har hørt drengen dér, hvor han ligger. Gå hen og løft ham op, og pas på ham, for jeg vil gøre ham til et stort folk« (1 Mos 21:17–18).

Selv da Hagar følte sig helt alene i ørkenen, forlod vor himmelske Fader hende ikke. Hun blev beskyttet og belønnet for sin tro og flid.

Ligesom Hagar kan I føle, at I vandrer rundt i en ørken alene. Men I er af stor værdi for jeres himmelske Fader. I kan vandre rundt i ørkenen i et stykke tid, men han har ikke glemt dig. Han forbereder jer til at gøre store ting i opbygningen af hans rige.

Moses blev kaldet af vor himmelske Fader til at befri israelitterne fra trældom i Egypten. Han udførte en række store mirakler, der førte til deres endelige udfrielse (se 2 Mos 7; 14).

Selvom Moses havde succes i sit kald, havde han ikke altid tillid til sin evne til at gøre, som vor himmelske Fader bad ham om. Da Moses udtrykte sine følelser af utilstrækkelighed, svarede Herren: »Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Egypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg« (2 Mos 3:12).

Moses favnede sin identitet som Guds barn og fik adgang til vor himmelske Faders magt til at udføre sine mirakler. Ligesom Moses kan I få adgang til magt til at udføre Guds værk, når I favner jeres evige forhold til vor himmelske Fader.

Ja, Hvem er I?

Nu på tide, at I selv finder svaret.

Søg i skrifterne efter svar på jeres spørgsmål, og I vil finde dem. Vor himmelske Fader ønsker, at I forstår præcis, hvem I er, så I kan elske jer selv, som han elsker jer.

Kundskab om jeres evige, guddommelige natur er lige rundt om hjørnet – så hvad venter I på?