»Guddommelig natur: Den evangeliske sandhed, der ændrede mit liv«, Liahona, mar. 2026.
Fra UV-ugentligt
Guddommelig natur: Den evangeliske sandhed, der ændrede mit liv
Gud kender jer fuldstændigt og ved, hvad der er bedst for jer.
Jeg bad desperat om at forstå min situation. Min missionskaldelse kom efter store forsinkelser, og jeg blev dybt rystet: Den Tysktalende Mission i Alperne.
Mit hjem
Hvad?
Jeg havde ikke lyst til at tjene derhjemme! Jeg havde forventet at komme et andet sted hen, ligesom mange af mine venner. Denne nyhed fik mig til at føle, at vor himmelske Fader ikke anså mig for at være i stand til at tjene ham.
Men da jeg bad denne desperate bøn og spurgte ham, om han holdt af mig, og om denne missionskaldelse var en fejltagelse, følte jeg en fysisk byrde løfte sig fra mine skuldre. Jeg følte Ånden forsikre mig om, at Gud kender mig fuldt ud og ved, hvad der er bedst for mig.
I det øjeblik bekræftede Ånden for mig, at jeg er Guds barn.
Det var en af de første gange, jeg virkelig følte kraften i min guddommelige natur.
En meget vigtig sandhed
En livsforandrende sandhed i Jesu Kristi evangelium er, at vi er børn af himmelske forældre.
Ældste Patrick Kearon fra De Tolv Apostles Kvorum talte om den »altomfattende gave af evig sandhed, der underbygger vores evne til at modtage alt andet, vor Fader ønsker at begave os med – en afgørende gave af kundskab, som, når den accepteres og modtages af sjælens dyb, kontekstualiserer livets glæder og trængsler og vores ubesvarede spørgsmål. Gaven er denne: Vi er vitterligt Guds børn.«
Siden den oplevelse med min missionskaldelse har jeg følt sandheden i disse ord. Jeg har aldrig glemt, hvor tryg og styrket jeg følte mig, da jeg indså, at Gud kender og elsker mig.
Fokus på min identitet
På trods af denne sandhed gør verden omkring mig ikke meget for at minde mig om mit guddommelige ophav. Jeg har indset, at jeg må være bevidst om at huske min guddommelige natur og den kraft, der kommer derfra.
For mig omfatter det ting som at tænke over miraklet ved mit legeme, og hvad det giver mig mulighed for at gøre og opleve hver dag.
Jeg føler mig også forbundet til min Skaber, når jeg er i naturens stilhed. At se bjergenes skønhed eller solnedgangen minder mig om, at Gud ikke behøvede at forskønne jorden. Men det gjorde han og Jesus Kristus for os, fordi de ønsker, at vi skal nyde denne verdens vidundere og blive mindet om deres kærlighed (se Moses 6:63).
Og at bede til vor himmelske Fader hver dag – at lade ham vide, hvordan jeg har det, og indse, at han ønsker at lytte og tale til mig – hjælper mig til at styrke min guddommelige forbindelse med ham. Bøn minder mig om, at jeg ikke er alene, og at han vejleder mig, selvom det, jeg ønsker, ikke sker lige nu. Jeg stoler på, at han, en kærlig Fader, kender det rette tidspunkt for at modtage visse velsignelser i mit liv.
Jordelivets gave
Min mission var ikke, som jeg havde forventet, men jeg havde oplevelser, der hjalp mig til at forstå, hvorfor vor himmelske Fader ønskede, at jeg skulle være i mit nærområde. At fortælle sandheden om guddommelig natur til dem, der aldrig før havde kendt den, fyldte mig med glæde.
Jeg kan ikke forestille mig livet uden at vide, hvem jeg virkelig er – jeg ville føle mig tom og fortabt.
Når jeg tænker over formålet med mit liv, giver det mig så meget håb at vide, at jordelivet bare er en lille del af vor himmelske Faders plan for mig. Jeg får lov til at gøre, lære og blive mere, end jeg er nu, takket være livets guddommelige gave, som han har givet mig som sit barn. Jeg er så taknemmelig for, at han tilbød sin elskede Søn som min Frelser, og at han lod mig vælge at træde ind i jordelivet for at blive som ham og vende hjem.
Uanset hvad verden kaster efter jer, håber jeg, at I altid husker, hvem I virkelig er. Den sandhed vil give jer styrken til at møde alt, hvad livet bringer.
Ligesom Gud hørte mig i mit desperate øjeblik, ved jeg, at han også altid hører og elsker jer.
Forfatteren bor i Liestal i Schweiz.