Kun digitalt: Unge Voksne
Når livet var svært, fandt jeg trøst i seminar og institut
Siden jeg tilsluttede mig Kirken, har jeg deltaget i seminar og institut for at nære og styrke min tro.
Jeg lærte det gengivne evangelium at kende, da jeg var 11 år gammel.
Mine ældre brødre havde tilsluttet sig Kirken, da de var yngre, men var holdt op med at komme. En dag besøgte missionærerne min storebror og opfordrede ham til at komme tilbage. Det gjorde han, og gennem processen endte det med, at jeg kom i kirke, accepterede evangeliet og blev døbt.
De næste par år var svære af forskellige årsager. Jeg blev udsat for mange valg, der var i modstrid med evangeliets lærdomme. Selvom mine forældre støttede, at vi gik i kirke, var de ikke medlemmer af Kirken og havde ikke de samme standarder. Så jeg havde ikke et fundament derhjemme for åndelig vækst.
I den tid hjalp det at deltage i seminar og have kontakt med mine ungdomsledere mig virkelig til at komme igennem de svære tider og holde mig forpligtet til evangeliet. Jeg voksede åndeligt takket være en indsats fra lærere og andre medlemmer af Kirken, som elskede mig og interesserede sig for min udvikling.
Med opmuntring fra min Unge Mænds præsident og andre ledere tjente jeg på mission. De to år var en utrolig velsignelse for mig og mit vidnesbyrd. Jeg praktiserede alle de ting, jeg havde lært i seminar, og jeg delte evangeliet med mange mennesker.
Men da jeg vendte hjem, mødte jeg vanskeligere prøvelser.
At komme hjem og lære at have tillid
Det kan være svært at bevare sin tro, sit vidnesbyrd og sin åndelighed efter en mission. Men en ting, der hjalp mig til at forblive trofast efter min mission, var institut.
Jeg satte mig det mål at prøve at deltage i institutklasser hver uge, og den beslutning fik ekstremt stor betydning for mit liv.
Jeg ledte også efter et arbejde, men intet fungerede. Angsten for at være arbejdsløs var ved at æde mig op, og på et tidspunkt tilbød en af mine venner mig, at jeg kunne arbejde sammen med ham. Jobbet indebar at håndtere alkoholbeholdningen og arbejde lørdag aften – den samme aften, som jeg havde institut, så jeg tøvede med at tage imod det.
Jeg afslog min ven, men han blev ved med at opfordre mig til at arbejde sammen med ham. Jeg var ved at løbe tør for penge, og hans jobtilbud var det eneste, jeg havde. Så jeg begyndte at overveje at tage jobbet.
Jeg besluttede mig for at spørge vor himmelske Fader, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte Ånden vidne for mig om, at hvis jeg ikke deltog i institut, ville mit vidnesbyrd sandsynligvis blive svækket. Jeg følte Ånden bekræfte for mig, at jeg ikke skulle tage jobbet, og jeg afslog igen min vens tilbud.
Jeg var ikke sikker på, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke snart fik et job, men jeg satte min lid til den vej, som vor himmelske Fader ønskede, at jeg skulle følge.
Den næste uge til institut hørte jeg om et ledigt job som selvhjulpenhedskoordinator. Jeg søgte, kom til samtale og fik jobbet. Jeg ved, at Herren anbragte den mulighed på min vej.
Hvor jeg har fundet trøst og styrke
De oplevelser, jeg har haft, når jeg har deltaget i seminar og institut, har styrket min tro på Jesus Kristus og ændret mit liv, ligesom præsident Russell M. Nelson har lovet Kirkens unge og unge voksne: »Hvad vil da hjælpe jer til at blive sådan en hengiven Jesu Kristi discipel? Et svar er seminar og institut – ikke kun at deltage, men deltage aktivt i klassen og trofast følge op på de opgaver, der gives jer.«
Siden jeg fik et job, har livet stadig ikke været let. Men jeg sørger for at prioritere Herren og gå i kirke, holde fast i Mormons Bog, højne min kaldelse, tage nadveren og deltage i institut. Disse ting hjælper mig med at finde trøst, selv når mit liv er kompliceret. Jeg er så taknemlig for alle de ressourcer, vi har i Jesu Kristi evangelium!
Jeg håber, at institut kan hjælpe jer til at finde trøst og håb i Frelseren, ligesom det har gjort for mig.