Hør Guds røst – modtag personlig åbenbaring

»Når vi er blevet døbt, lover [Frelseren] at give os Helligåndsgaven. Vi bliver vejledt og trøstet, og Helligånden hjælper os til at kende sandheden. Vi vil føle, at Helligånden er med os. Vi vil føle fred, kærlighed og glæde, og vi vil få et ønske om at tjene andre. Vi vil hele vores liv stræbe efter at behage Herren.«

»Et af de spørgsmål, som mange mennesker i verden stiller, er, om Gud virkelig kender og hører os. Den gode nyhed er, at ikke alene hører Gud os – men personlig åbenbaring er tilgængelig for os alle, når vi bønsomt søger at forstå Herrens vilje for os …

Skrifterne gør det klart, at Helligånden kan kommunikere på mange måder. Nogle gange taler han i jeres sind. Nogle gange tilskynder han til tanker eller ideer, som optager jeres sind. Nogle gange oplyser han jeres sind. Nogle gange får han jeres hjerte til at være fyldt med glæde.

Jeg værdsætter de svar, jeg har fået på mit opslag på de sociale medier om, hvordan I modtager åbenbaring. En bemærkede, at vi må være ydmyge og acceptere de indtryk, vi modtager. Derpå må vi følge de indtryk i stedet for verden.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: ›I behøver ikke at undre jer over, hvad der er sandt. I behøver ikke at undre jer over, hvem I med sikkerhed kan stole på. Gennem personlig åbenbaring kan I modtage jeres eget vidnesbyrd om, at Mormons Bog er Guds ord, at Joseph Smith er en profet, og at dette er Herrens kirke.‹

Jeg forsikrer jer om, at den vejledende åbenbaring kan modtages af os hver især, når vi arbejder i Herrens vingård. Det meste af vores vejledning kommer fra Helligånden. Sommetider og i visse henseender, kommer den direkte fra Herren. Jeg vidner personligt om, at det er sandt. Vejledning til Kirken generelt kommer kun gennem Kirkens præsident og profet.«

»I min karriere arbejdede jeg som hjertelæge. Når jeg brugte et stetoskop – et apparat til at høre en patients hjertelyde – sørgede jeg for, at rummet var stille; Jeg slukkede for alle radioer eller fjernsyn, der var tændt. Jeg lukkede døren til gangen og bad besøgende eller andre patienter om ikke at tale. Jeg fokuserede på det, jeg hørte, og undgik at tænke på andet.

Åbenbaring kræver tilsvarende koncentration og eliminering af distraktioner. For at modtage personlig åbenbaring må vi gå væk fra verdens støj. Vi modtager ikke åbenbaring, når vi er vrede, ophidsede eller frustrerede eller blot optaget af andet. Nej, vi skaber et miljø, der fremmer, at vi kan føle og genkende Ånden.

At lære at søge og stole på Ånden er en færdighed for livet, ikke bare en midlertidig måde at komme igennem en mission eller en krise på. Når vi søger Helligånden, vil han være en troværdig, pålidelig og elsket ledsager.«

»Nogle gange falder vi i en fælde med at tro på falske dikotomier.

For eksempel tror vi måske, at observation eller fornuft er de eneste gyldige måder at lære sandheden på. Eller vi kan tro, at observation eller fornuft underminerer tro i en sådan grad, at de ikke burde have nogen rolle i religiøst liv. Dette er en falsk dikotomi, fordi observation og fornuft arbejder synergistisk med tro. Tro ›uden gerninger‹ vil ikke forstærke sig selv. Tro vil kun vokse ved observation og fornuft, sat sammen med andet åndeligt arbejde. Derudover er observation, fornuft og tro ofte en forudsætning, ikke blot for at modtage personlig åbenbaring, men også for at forstå den åbenbaring.

Observation, fornuft og tro fremmer åbenbaring og gør Helligånden i stand til at være en pålidelig, troværdig og elsket ledsager. Disse elementer vil være nøglefaktorer for at skabe ›åndeligt momentum i vores liv‹ og hjælpe os til at ›[bevæge os] fremad midt i … frygt og usikkerhed.‹«

»I løbet af den vedvarende gengivelse af Jesu Kristi evangelium har nye teknologier bidraget til, at hans værk når ud over hele verden.

På et møde … med medarbejdere hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige drøftede vi den fortsatte udvikling inden for og vejledende principper for generativ kunstig intelligens (AI).

Jeg foreslog, at vi var afmålte, afbalancerede og realistiske i vores vurderinger af muligheder og forsigtighed, det vil sige hverken svimle eller være alarmistiske.

For mig kan generativ AI, mens den kan være hurtig til at tilbyde information, ikke erstatte åbenbaring eller generere sandhed fra Gud. I Kirken har vi et stort ansvar for at sikre, at Helligånden kan vidne om sandheden og ægtheden af, det vi siger og fortæller både i præsentationen og indholdet.

Generelt er jeg optimistisk med hensyn til vores evne til at bruge disse AI-teknologier klogt og effektivt, herunder når vi søger at beskytte Kirkens medlemmer og venner mod deepfake-bedrag eller usandheder.«

»For nylig, ved et foredrag, henvendte en kvinde sig til mig og fortalte mig, at hun havde læst min biografi igen og igen.

Forvirret spurgte jeg: ›Hvorfor?‹

Hun fortalte mig, at hun havde fire små børn derhjemme, og hun følte skyld over at være en arbejdende mor. Det gav hende fred at læse i min biografi, at jeg havde arbejdet uden for hjemmet.

Jeg så hende i øjnene og spurgte:

›Ved du, hvordan man modtager personlig åbenbaring?‹

›Ja,‹ sagde hun.

Så sagde jeg til hende: ›Hver gang nogen siger noget, der sårer eller får dig til at tvivle på, hvad du gør, så mind dig selv om: Jeg ved, hvordan jeg modtager personlig åbenbaring for mig selv og min familie.‹

Gud kender jer. Han kender jeres situation. Han kender jeres hjerte. Stol på Herren, lær at høre hans røst, og gå derefter fremad med selvtillid og lettelse. Han har brug for jer i sit værk.«

»Mød Anastasia, en af mine nyeste venner i Primary. Under et primaryforedrag i Dallas i Texas for nylig lærte primarybørnene om evangeliske principper, sang sange, vidnede om Frelseren og hans evangelium og delte deres talenter.

Under mødet ledte jeg en aktivitet, der skulle hjælpe dem til at lære om, hvordan Helligånden kan tale til os. Jeg nynnede en børnesang, og børnene gættede, hvilken sang jeg nynnede. Så spurgte jeg børnene, hvad de gjorde, der fik dem til at genkende sangen.

Et barn, Anastasia, vinkede entusiastisk med hånden for at dele sin enkle, men dybe observation.

Med en selvsikker stemme beskrev hun, hvordan hun rettede sine øjne og ører mod mig, mens jeg nynnede primarysangen, og så kunne hun genkende sangen og høre ordene i sit sind.

Når vi kæmper for at høre Herrens røst, så betyder det noget, hvem vi lytter til. Ret jeres øjne og ører mod vor Frelsers ord og kærlighed.

Mine venner, jeg vidner om, at det, Anastasia sagde, var sandt. Når vi ser hen til vor Frelser – når vi lytter nøje efter hans røst – vil vi blive i stand til at modtage guddommelig vejledning, der føles som indtryk i vores sind og hjerte. Vi vil være i stand til at genkende sandheden og øge vores tillid til Jesus Kristus. Den retning, vi peger i, betyder noget. Så lad os ›[se] hen til Gud og [leve]‹ (Alma 37:47). Lev et liv fyldt med tro og åbenbaring. Liv fyldt med fred, glæde og håb. Liv fyldt med Guds Ånd.

Hvordan kan I høre Herrens røst?«