»Forvalt økonomiske ressourcer klogt: Brug Herrens principper til at træffe økonomiske beslutninger«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Forvalt økonomiske ressourcer klogt: Brug Herrens principper til at træffe økonomiske beslutninger«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Opbyg selvhjulpenhed: Lektion 179
Forvalt økonomiske ressourcer klogt
Brug Herrens principper til at træffe økonomiske beslutninger
Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Herren er i de små detaljer i vores liv« (»I henhold til en guddommelig plan«, Liahona, nov. 2017, s. 56). Det omfatter også vores økonomiske beslutninger. Når vi lærer, hvordan vi involverer Herren i vores beslutninger om penge, kan det hjælpe os til at blive mere selvhjulpne. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at bruge inspirerede principper til at håndtere økonomiske beslutninger på Herrens måde.
Elevforberedelse: Før I underviser i denne lektion, kan I overveje at vise »Financial Stewardship Success Map« på tavlen og bede eleverne om at tage et billede af det på deres telefoner. I kan også uddele papirkopier af det til eleverne.
Mulige læringsaktiviteter
Økonomiske beslutninger
(Bemærk: Denne lektion kan bruges i forbindelse med Lektion 158: »Malakias 3«, som indeholder læringsaktiviteter, der hjælper eleverne til at forstå Herrens tiendelov).
Inden timen begynder, kan I tegne eller vise følgende diagram på tavlen.
|
Vigtige økonomiske beslutninger |
Bekymringer ved at træffe disse beslutninger |
Bed eleverne om at komme op til tavlen og udfylde oversigten, mens de overvejer de økonomiske beslutninger, de skal træffe i løbet af de næste 5 til 10 år. Mens eleverne gør det, kan I gå rundt i klassen og opmuntre dem til at dele deres tanker på tavlen eller med jer.
De beslutninger, som eleverne kan nævne, kan omfatte betaling for uddannelse og mission, forsørgelse af en familie eller køb eller leje af et sted at bo. Bekymringer kan omfatte mangel på penge, ikke at vide, hvordan man lægger et budget, at forlade et job for at tjene på mission, eller hvem man kan stole på, når man træffer økonomiske beslutninger.
Tænk på nogle af de vigtige økonomiske beslutninger, I står over for eller snart vil stå over for, når I overvejer følgende spørgsmål:
-
Hvilke spørgsmål har I om, hvordan I kan modtage Herrens hjælp til disse beslutninger?
-
Hvad har I forsøgt før, hvor det har været en hjælp? Hvad har ikke været så hjælpsomt?
Når vi er modtagelige over for Helligånden, kan vor himmelske Fader vise os, hvordan vi kan træffe kloge økonomiske beslutninger i løbet af vores liv. Vær åben over for disse indtryk, når I studerer i dag.
Træf økonomiske beslutninger på Herrens måde
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker at vejlede os i alle aspekter af vores liv. Det omfatter også vores økonomiske beslutninger. De har givet os vejledning i skrifterne, som kan hjælpe os til at træffe kloge økonomiske beslutninger.
Skriv følgende øverst på en side i jeres studiebog: Jeg kan træffe økonomiske beslutninger på Herrens måde ved at …
Læs tre af de følgende skriftstedshenvisninger. Færdiggør sandheden i jeres studiebog med det, I lærer af skrifterne.
-
1 Mosebog 41:46-49, 53-57 (Farao udpegede Josef til at føre tilsyn med produktionen af korn i Egypten i årene med stor høst for at forberede sig på de profeterede år med hungersnød).
-
5 Mosebog 15:7-8
-
Salmerne 24:1
-
Malakias 3:8-11
Når eleverne har studeret skrifterne, kan I bede dem om at fortælle, hvad de har lært. En måde at gøre det på er at vise »Financial Stewardship Success Map« på tavlen. Eleverne kan skrive det, de har lært, og de vers, de lærte det fra, ved siden af det sted på kortet, hvor de føler, at det passer bedst.
Alternativt kan I lave en tredje kolonne i diagrammet på tavlen med titlen Herrens vej og bede eleverne om at skrive det, de har fundet frem til.
Overvej at fremhæve de sandheder, der er mest relevante for jeres elevers behov. Følgende er mulige måder at færdiggøre udsagnet på:
… spare op for at forberede mig på svære tider (1 Mos 41:46-49, 53-57).
… hjælpe andre i nød (5 Mos 15:7-8).
… huske på, at alt, hvad jeg har, kommer fra Herren (Sl 24:1).
… adlyde Herrens tiendelov (Mal 3:8-11).
… søge Guds rige frem for rigdomme (Jakob 2:18-19).
… betale af på min gæld (L&P 104:78).
-
Hvordan kan det, I lærer af skrifterne, hjælpe jer til at træffe økonomiske beslutninger på Herrens måde?
Prioritering af vores udgifter
Følgende aktivitet er udformet for at hjælpe eleverne til at øve sig i at bruge de inspirerede sandheder, de fandt, til at træffe økonomiske beslutninger. For at gøre dette kan I placere eleverne i grupper på fire og give hver gruppe uddelingsarket med titlen »At træffe økonomiske beslutninger på Herrens måde«. Giv hver elev i gruppen en af de livsperioder, der står på uddelingsarket.
Vis følgende scenarie og instruktioner. Udover at eleverne foretager prioritering af Elizabeths udgifter, kan I angive et beløb, som Elizabeth tjener i hver af de livsperioder, der er angivet på uddelingsarket. Eleverne kan derefter øve sig i at budgettere de angivne udgifter ud fra det, der er til rådighed i hendes budget.
Alternativt kan I opdele eleverne i små grupper og bede dem om at udføre aktiviteten ved at bruge det, der står under Vigtige økonomiske beslutninger i diagrammet på tavlen.
Elizabeth er en kvinde i jeres gren, som begyndte at arbejde på en restaurant, da hun blev 16. I årenes løb arbejdede hun sig op og blev leder af restauranten. Da hun nærmede sig pensionsalderen, kunne hun købe og drive sin egen restaurant.
-
Nummerer de »mulige udgifter« i den rækkefølge, I vil anbefale Elizabeth at prioritere dem.
-
Skriv ud for to forskellige udgifter en skriftstedshenvisning, I studerede, som hjalp jer til at prioritere udgifterne.
-
Forbered jer på at forklare, hvordan de sandheder, I lærte i skrifterne, hjalp jer til at træffe beslutninger om, hvordan I prioriterede udgifterne.
Hvis det er nyttigt, kan I give eleverne et par eksempler. I kan for eksempel forklare, at man gennem prioritering af opsparing kan forberede sig på svære tider, som Herren har rådet os til (se 1 Mos 41:46-49, 53-57), eller at huske på, at alt, hvad vi har, kommer fra Herren (se Sl 24:1), kan hjælpe os til at prioritere at betale tiende.
Giv eleverne tid til at fortælle andre, hvordan de prioriterede udgifterne i henhold til Herrens principper.
Bed eleverne om at fortælle, hvordan Herren har hjulpet dem eller nogen, de kender, når de har truffet økonomiske beslutninger på hans måde. Hvis det er nyttigt, kan I vise »Himlens vinduer«, der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 00:39 til 02:22. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt, hvordan hans hustrus familie blev velsignet, da de prioriterede at betale deres tiende.
Inddragelse af Herren i mine økonomiske beslutninger
Giv eleverne tid til at overveje, hvordan de kan involvere Herren i økonomiske beslutninger. Du kan hjælpe dem ved at vise følgende udtalelse, før eleverne besvarer de tilhørende spørgsmål.
Biskop L. Todd Budge fra Det Præsiderende Biskopråd har sagt:
Jeg har i mit eget liv oplevet, at jeg også kan bede for mine timelige anliggender. Jeg kan bede for min økonomi. Jeg kan bede om, hvorvidt jeg skal købe det ene eller det andet hus, eller om jeg skal foretage den ene eller den anden investering. Vi bør ikke blot involvere Herren i den åndelige del af vores liv, men også i de timelige ting i vores liv. (Se »4 principper, vi kan lære af den måde, som Det Præsiderende Biskopråd arbejder på,« Liahona, feb. 2024, s. 14)
Tænk på de økonomiske beslutninger, I må træffe nu eller i den nærmeste fremtid. Bed Helligånden om at hjælpe jer til at besvare følgende spørgsmål i jeres studiebog:
-
Hvilke principper kan hjælpe jer til at træffe disse økonomiske beslutninger på Herrens måde?
-
Hvordan kan anvendelsen af disse økonomiske principper forberede jer til at tjene Gud og andre?
Overvej at dele et kort eksempel fra jeres liv på, hvordan I har brugt det, eleverne har lært om i dag, til at træffe en økonomisk beslutning. I kan også fortælle, hvad den oplevelse lærte jer om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.