Seminar
Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde: »Herren elsker en indsats«


»Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde: ›Herren elsker en indsats‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde: ›Herren elsker en indsats‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Opbyg selvhjulpenhed: Lektion 177

Opbyg selvhjulpenhed på Herrens måde

»Herren elsker en indsats«

A young Asian man working on a bicycle.

Opbygning af selvhjulpenhed hjælper os til at følge Jesu Kristi lære ved at sørge for os selv og velsigne andre. Når man som ung lærer at opbygge selvhjulpenhed, fører det til større evner som voksen. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvorfor opbygning af selvhjulpenhed er vigtig i vor himmelske Faders plan for os.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at gøre noget på egen hånd, som andre tidligere har gjort for dem. De kan for eksempel lave mad, vaske tøj, betale for noget, deres forældre normalt betaler for, eller lave noget i deres hjem.

Mulige læringsaktiviteter

Vi udvikler os ved at agere

Overvej, før timen begynder, at give en elev en kopi af udtalelsen af biskop Waddell og en anden elev en kopi af uddraget fra Emner og spørgsmål. Bed dem om at læse udtalelserne og forberede sig på at fortælle, hvad de har lært om Frelseren, og hvordan de ville forklare selvhjulpenhed med deres egne ord.

Overvej at indlede denne lektion ved at vise følgende billede af en fugleunge og vise følgende spørgsmål. I kan opdele eleverne i små grupper for at drøfte spørgsmålene ved at vise dem et ad gangen og give eleverne tid til at drøfte hvert spørgsmål.

Baby Bird
  • Hvad kunne der ske med denne fugl, hvis dens forældre lod den blive i reden for evigt og altid sørgede for dens føde?

  • Hvordan kan det sammenlignes med vores fremgang og udvikling i vor himmelske Faders plan for os?

Hjælp eleverne til at forstå, at meget af vores udvikling afhænger af vores villighed til at lære og tage ansvar for vores egen fremgang. I kan eventuelt bære vidnesbyrd om Frelserens evne til at hjælpe os i vores bestræbelser på at udvikle os.

Selvhjulpenhed

Overvej at skrive selvhjulpenhed på tavlen og vise følgende to udsagn. Bed eleverne om at læse udtalelserne og forberede sig på at forklare, hvad de kan lære om Frelseren, og hvad selvhjulpenhed betyder. Hvis I har givet disse udtalelser til eleverne inden lektionen, så bed dem om at dele deres indsigt, før I åbner samtalen for resten af klassen.

Biskop W. Christopher Waddell fra Det Præsiderende Biskopråd har forklaret:

W. Christopher Waddell Official portrait 2017

Herren forventer ikke, at vi gør mere, end vi kan, men han forventer, at vi gør det, vi kan, når vi kan. Som præsident Nelson mindede os om ved den sidste generalkonference: »Herren elsker en indsats.«

At være timeligt forberedt og selvhjulpen betyder at tro på, »at vi gennem Jesu Kristi nåde eller bemyndigende kraft og vores egen indsats er i stand til at få alle livets åndelige og timelige nødvendigheder, som vi har brug for til os selv og vores familie.« (»Der var brød«, Liahona, nov. 2020, s. 43)

I Emner og spørgsmål i Evangelisk Bibliotek står der:

Frelseren indbyder os alle til at agere, at være uafhængige og blive, som han er. Han vil hjælpe os … Hans måde omfatter at lære og efterleve principperne for selvhjulpenhed – »evnen, forpligtelsen og indsatsen for at sørge for livets fornødenheder til sig selv og sin familie« (Omsorg på Herrens måde: Et sammendrag af Vejledning for ledere om velfærd, 2009). (Emner og spørgsmål, »Selvhjulpenhed«, Evangelisk Bibliotek)

  • Hvad lærer I om Frelseren af disse udsagn?

  • Hvordan vil I beskrive selvhjulpenhed med jeres egne ord?

Når eleverne kommer med deres svar på det forrige spørgsmål, kan I overveje at skrive det, de siger, på tavlen ud for selvhjulpenhed. Hjælp dem til at forstå, at opbygning af selvhjulpenhed hjælper os til at blive mere som Jesus Kristus.

Overvej at vise følgende instruktioner og spørgsmål og bede eleverne om at tænke over deres egne ønsker og bestræbelser på at blive selvhjulpne.

Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvordan vil I beskrive, hvad det betyder for en teenager at øge sine evner på følgende områder?

Kundskab om evangeliet

Nuværende og fremtidige økonomiske behov

Uddannelse og ansættelse

Fysiske behov

Følelsesmæssige og sociale behov

  • Hvordan vil opbyggelse af jeres evner på nogle af disse områder velsigne jeres liv på jorden og jeres evige udvikling?

Eksempler på selvhjulpenhed

Det kan være nyttigt for eleverne at se, hvordan personer i skrifterne blev velsignet gennem deres bestræbelser på at opbygge selvhjulpenhed for at imødekomme deres åndelige og timelige behov.

Overvej at vise følgende instruktioner, skriftstedshenvisninger og spørgsmål. I kan opdele eleverne i grupper på tre og bede hver elev om at læse hver sin skriftstedshenvisning. Eleverne kan derefter sammenfatte, hvad deres gruppe har læst og dele om deres indsigt om de tilhørende spørgsmål.

Læs en af følgende beretninger fra skriften, og tænk over det medfølgende spørgsmål.

Moses 4:23-25; 5:1 (Adam og Eva forlader Edens have)

  • Hvordan velsignede det Adam og Eva mere, at Gud krævede, at Adam og Eva arbejdede for deres føde, end at Gud bare fik jorden til frembringe afgrøder til dem?

1 Mosebog 6:14-16 (Noa har brug for at beskytte sin familie mod den kommende syndflod)

  • Hvordan var det, at det blev forventet, at Noa skulle bygge arken, en større velsignelse for ham end at Gud på mirakuløs vis bare fremskaffede den?

2 Mosebog 19:19-20 (Moses søger at modtage instruktioner fra Herren i ørkenen)

  • Hvordan mon det velsignede Moses, at han først måtte bestige bjerget, inden Gud gav ham yderligere åbenbaring?

Når grupperne er færdige med at fortælle, kan I vise videoen »All I Needed« (1:44) for at hjælpe eleverne til at se nutidige eksempler på personer, der opbygger selvhjulpenhed.

1:44

Jesu Kristi eksempel

Det kan være let at glemme, at Jesus Kristus engang var en ung mand. Det Nye Testamente indeholder et par kapitler om hans mirakuløse fødsel og mange kapitler om hans voksenliv. Vi kan dog lære lidt om hans ungdomsår.

Læs Lukasevangeliet 2:52, og se efter områder, hvor Frelseren voksede og udviklede sig som en ung mand.

Overvej at tildele små grupper af elever et af områderne (intellektuelt, fysisk, åndeligt, socialt) fra vers 52, som de kan fokusere på i den følgende drøftelse.

Brainstorm med jeres gruppe om, hvordan nogle teenagere:

  • Måske er mere afhængige af andre, end de behøver at være på det område.

  • Kunne øge deres egen kapacitet på dette område.

Nogle eksempler, eleverne tænker på, kunne være at være afhængig af en anden til at udføre alt arbejdet i en gruppeopgave i skolen (intellektuelt), at regne med, at forældrene udfører de huslige pligter (fysisk), at forvente, at en ungdomsleder underviser i alle søndagens lektioner (åndeligt) eller at forvente, at andre planlægger sociale aktiviteter (socialt).

Del det, I har lært

Giv eleverne mulighed for at gennemtænke og fortælle, hvad de har lært eller følt i forhold til selvhjulpenhed. En måde at gøre det på er gennem følgende aktivitet. Eleverne kan udføre den individuelt eller sammen med andre.

Forestil jer, at en leder bad jer om at fortælle de unge i jeres menighed, hvad I lærte i seminar denne uge. Skriv det, I har lært om selvhjulpenhed, ved at medtage følgende:

  1. En beskrivelse af, hvad selvhjulpenhed er

  2. Hvorfor opbygning af selvhjulpenhed er vigtig for vor himmelske Fader i hans plan for os

  3. Et personligt eksempel eller et eksempel fra skriften på en person, der udviser selvhjulpenhed

  4. En måde, hvorpå teenagere kan blive mere selvhjulpne på alle områder af deres liv

Bed nogle frivillige elever om at fortælle om det, de har skrevet. I kan opfordre klassemedlemmerne til at nedskrive indsigt i deres studiebog, mens de hører på deres klassekammerater.