Seminar
Introduktion til Esajas’ Bog: »Betydningsfulde er Esajas’ ord«


»Introduktion til Esajas’ Bog«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Introduktion til Esajas’ Bog: ›Betydningsfulde er Esajas’ ord‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Esajas 1-12: Lektion 113

Introduktion til Esajas’ Bog

»Betydningsfulde er Esajas’ ord«

The Old Testament prophet Isaiah writing on a roll of parchment. Two men (New Testament apostles) are witnessing the event. They are depicted standing behind Isaiah. A landscape of mountains is in the background. Above the landscape is an image of Mary (the mother of Christ), Joseph (the carpenter) and the infant Jesus Christ in the manger. The painting depicts the prophecy of Isaiah regarding the birth of Jesus Christ.

Profeten Esajas havde det meget vigtige ansvar at undervise om forløsning gennem Jesus Kristus. Dette budskab var tiltænkt folk på Esajas’ tid, såvel som til os i vor tid. Det er umagen værd flittigt at studere Esajas’ belæringer om Jesus Kristus. Denne lektion kan motivere eleverne til at lære om Jesus Kristus ved at studere Esajas’ Bog.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at møde forberedte på at fortælle om et særligt faktum om Esajas. De kan slå »Esajas« op i Guide til Skrifterne.

Mulige læringsaktiviteter

En boganbefaling

Overvej at indlede lektionen med at vise følgende udsagn og bede eleverne om at sætte dem i rækkefølge fra det mest sandsynlige til det mindst sandsynlige i forhold til at overtale dem til at læse en bestemt bog.

  • Ser meget interessant ud

  • Anbefalet af et familiemedlem eller en ven

  • Opgave i en klasse på skolen

  • Har gode anmeldelser på internettet

Du kan bede et par elever om at fortælle, hvad deres vigtigste grund var og hvorfor.

Læs 3 Nefi 23:1-3, og se efter, hvilken bog Frelseren bad os om at studere.

  • Hvilke tanker har I om Frelserens anbefaling om flittigt at granske Esajas’ ord?

  • Hvordan kan Frelserens anbefaling påvirke, hvordan I griber jeres studium af Esajas’ Bog an?

Du kan eventuelt bede eleverne om at vise deres tillid til deres egen evne til flittigt at studere Esajas’ ord. En måde at gøre det på er at markere en væg i klasselokalet som »meget selvsikker« og en anden væg som »ikke særligt selvsikker«. Bed eleverne om at stille sig et sted mellem væggene i overensstemmelse med deres grad af selvtillid. Villige elever kan forklare, hvilken grad af selvtillid, de føler.

Fortæl eleverne, at Helligånden kan hjælpe dem til at få tillid til, at Esajas’ belæringer kan hjælpe dem til at komme Jesus Kristus nærmere.

Hvad er det nyttigt at vide om profeten Esajas?

Hjælp eleverne til at få en vis forståelse af profeten Esajas ved eventuelt at vise infografikken »Kongerigerne Israel og Juda i korte træk«. Bed eleverne om at lokalisere Esajas.

Du kan bede eleverne om i infografikken at finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilket rige boede Esajas i? (Juda)

  • Hvilke andre profeter prædikede omtrent samtidigt som Esajas? (Mika, Hoseas, Jonas)

  • Hvilken betydningsfuld begivenhed fandt sted omkring et århundrede efter, at Esajas profeterede om den? (Juda blev ført i fangenskab af Babylon)

Se flere oplysninger i »Esajas« i Guide til Skrifterne. Du kan bede eleverne om at dele noget andet, de har lært om Esajas i deres elevforberedelse.

Læs eller sammenfat følgende afsnit.

I løbet af sit liv forkyndte profeten Esajas for folk, der havde vendt sig væk fra troen på Jahve (Jesus Kristus). Esajas’ budskab til dem kommer til udtryk i hans eget navn, som betyder: »Herren er frelse«. Esajas’ belæringer kan også anvendes på andre tidspunkter, hvor folk vender sig væk fra Jesus Kristus – såsom på Kristi tid og i vor tid, hvor vi forbereder os på hans andet komme.

Esajas’ ord kan hjælpe os til at tro mere helhjertet på Jesus Kristus

Eleverne kan være interesserede i at vide, at »Jesus citerede Esajas oftere, end han citerede nogen anden profet. Esajas citeres også hyppigt af Peter, Johannes og Paulus i Det Nye Testamente. Mormons Bog og Lære og Pagter indeholder flere citater af Esajas end af nogen anden profet og bidrager meget til forståelsen af Esajas« (Guide til skrifterne, »Esajas«, Evangelisk Bibliotek).

Læs 1 Nefi 19:23, og se efter, hvorfor Nefi læste Esajas’ ord for sine brødre.

  • Hvad fandt I frem til?

Hvis eleverne ikke påpeger det, så hjælp dem til at forstå denne sandhed: Studium af Esajas’ ord kan hjælpe os til at tro mere helhjertet på Jesus Kristus.

Dette kan være en god mulighed for eleverne til at reflektere over værdien af at lære Jesus Kristus bedre at kende gennem Esajas’ ord. En måde at gøre det på er ved at bede eleverne om at færdiggøre følgende sætning i deres studiebog: »En dybere tro på Jesus Kristus kan påvirke mit liv ved …« Når eleverne har haft mulighed for at skrive, kan du bede frivillige om at fortælle klassen, hvad de skrev. Husk at udtrykke påskønnelse for hver elev, der fortæller.

Alternativt kan du bede eleverne om sammen med en makker at dele deres tanker i stedet for at lade dem skrive i deres noter.

Jesu Kristi navne og titler

Hjælp eleverne til at forstå, at en af de måder, hvorpå Esajas får os til at tro mere fuldt ud på Jesus Kristus, er ved at undervise om hans titler og roller. En måde at studere disse titler og roller på er ved at bruge et diagram. Du kan skrive følgende diagram på tavlen. Eller del eleverne op i små grupper, og bed dem om at tegne det på et stykke papir. Skriv »Jesus Kristus« i cirklen i midten. Eleverne kan derefter blive bedt om at skrive de titler og roller om Jesus Kristus, som de finder i de andre cirkler.

2026 Old Testament Seminary Teacher Materials

Læs følgende vers, og find frem til og overvej at markere Jesu Kristi titler eller roller.

  • Esajas 7:14

  • Esajas 9:6-7

  • Esajas 33:22

  • Esajas 40:28

    Når eleverne har læst, kan du vise flere billeder af Jesus Kristus, der er udvalgt fra Kirkens mediebibliotek. Eleverne kan derefter fortælle, hvilke titler eller roller de ser blive opfyldt på billedet.

    Overvej at bede gruppernes medlemmer om at vælge en titel eller rolle og lære mere om den ved at bruge fodnoter eller slå »Jesus Kristus« op i Guide til skrifterne. Du kan bede eleverne om at føje til diagrammet ved at lave cirkler, der forgrener sig fra den titel eller rolle, de fokuserede på. De kan skrive den indsigt, de har fået om den titel eller rolle. (Bemærk: Der henvises til denne aktivitet i Lektion 133: »Vurder din læring 8«).

    Du kan bede dem om at dele det, de lærer om Frelseren, med deres gruppe.

  • Hvorfor har I brug for, at Frelseren udfylder en eller flere af disse roller i jeres liv?

  • Hvordan har I set Frelseren udfylde en af disse roller i jeres liv eller for nogen, I kender?