»Esajas 5: ›Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Esajas 5: ›Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Esajas 1-12: Lektion 115
Esajas 5
»Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt«
Gennem profeten Esajas advarede Herren Israel mod deres syndige valg, herunder at kalde »det onde godt og det gode ondt« (Es 5:20). I dag er der mange destruktive ideer og skikke, der ser ud, som om de er gode. Denne lektion kan skærpe elevernes evne til at skelne mellem godt og ondt.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at komme med et eksempel på noget, der tidligere blev anset for at være harmløst eller tilmed godt, og som med tiden viste sig at være skadeligt.
Mulige læringsaktiviteter
Åndeligt farlige ideer og handlinger
Overvej at indlede lektionen ved at vise et billede af en camoufleret gepard, som det i begyndelsen af denne lektion. Du kan derefter stille følgende spørgsmål og vise ældste David A. Bednar udtalelse.
-
Hvad gør en gepard farlig for sit bytte?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sammenlignet geparder med farlige ideer og handlinger.
For mig er geparder elegante, dragende og fængslende skabninger. En gepards gullig-brunlige til grålig-hvide pelsdragt med sorte pletter fungerer som en smuk forklædning, der gør disse dyr næsten usynlige, når de forfølger deres bytte på Afrikas savanner.
På samme måde kan åndeligt farlige ideer og handlinger ofte virke attraktive, ønskværdige eller dejlige. Således må vi alle, i vores moderne verden, være opmærksomme på forførende, men dårlige ting, der fremstår som gode. (Se »Vær bestandigt årvågne i bøn«, Liahona, nov. 2019, s. 33)
-
Hvad er nogle eksempler på »åndeligt farlige ideer og handlinger«, der »kan synes at være attraktive, ønskværdige eller behagelige«?
Det kan være nyttigt at skrive elevernes svar på tavlen. Eleverne kan sige ting som: »Det er min krop. Jeg kan gøre med den, som jeg vil« eller »Det er godt, så længe du ikke bliver opdaget.« Du kan henvise til disse holdninger på tavlen senere i lektionen.
-
Hvorfor er det vigtigt for jer at genkende dårlige, forførende ting, der foregiver at være gode?
Følgende forklaring og opfordring kan hjælpe eleverne til at begynde at se, hvordan det, de skal studere i denne lektion, er vigtigt for dem.
Det kan være svært at gennemskue disse bedrageriske ideer og handlinger, især når vi er påvirket af dem. Hver af os tænker eller handler på måder, der ikke er helt i overensstemmelse med Jesu Kristi lære (se Rom 3:23). Vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil hjælpe os til at se, hvor vi kan blive bedre, når vi søger deres hjælp gennem Helligånden. Når I studerer i dag, så vær meget opmærksom på, hvordan Helligånden kan hjælpe jer til at skelne mellem sandhed og vildfarelse.
Camoufleret bedrag
Sammenfat følgende afsnit for at præsentere eleverne for det overordnede budskab i Esajas 5.
I Esajas 5 lærte Herren israelitterne, gennem analogien om en vingård, om sin kærlighed til dem og konsekvenserne af deres syndige valg. Selvom Herren forsøgte at hjælpe dem til at vokse, førte israelitternes syndige valg til, at de blev »vilddruer« (se Es 5:2), et symbol på deres forfald og bitre karakter. Fordi de havde »forkastet« og ladet hånt om Herren og hans lærdomme (se Es 5:24), ville de komme til at stå uden Herrens hjælp.
Du kan bede eleverne om at kigge Esajas 5:8-23 igennem og tælle det antal gange, Herren brugte ordet »ve« (seks gange). Forklar, at »ve« betyder intens sorg eller smerte. Herren forsøgte at lære israelitterne, at deres syndige valg vendte dem væk fra ham og førte til sorg og lidelse.
Selvom der er mange sandheder, denne lektion kunne fokusere på, vil der i resten af denne lektion være fokus på mesterlæreskriftstedet Esajas 5:20.
Esajas 5:20 er et mesterlæreskriftsted. Du kan bede eleverne om at overveje at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.
Læs Esajas 5:20, og se efter, hvad der bringer ve, eller bedrøvelse og lidelse.
-
Hvad fandt I frem til?
Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed såsom: Hvis vi kalder det onde godt og det gode ondt, vil vi med tiden opleve sorg og lidelse. Du kan bede eleverne om at overveje at markere de tre par i verset, onde og godt, mørke og lys samt bitre og sødt. Forklar, at Esajas ofte kom med flere eksempler for at bringe større klarhed over sine lærdomme.
-
Hvordan kan det være, at det at kalde det onde godt og det gode ondt i sidste ende fører til sorg og lidelse?
Erkendelse af vanskeligheden ved at identificere disse bedrag kan hjælpe eleverne til at føle sig forstået, genkende forhindringer og se deres behov for Gud.
Henvis til listen med »åndeligt farlige ideer og handlinger« på tavlen, og stil følgende spørgsmål.
-
Hvad kan gøre det svært at identificere åndeligt farlige ideer og handlinger?
Tænk over, om der er nogle åndeligt farlige ideer eller handlinger, som I måske ser som attraktive, ønskværdige eller behagelige.
Jesus Kristus er sandheden
Når eleverne har identificeret vanskeligheder, så hjælp dem til at se Jesus Kristus som løsningen.
Læs Johannes 14:6, og se efter, hvad Jesus sagde om, hvem han er.
-
Hvad tror I, at Jesus mente, da han sagde, at han er sandheden?
-
Hvad har vor himmelske Fader og Jesus Kristus givet for at hjælpe os til at genkende de vildledende ideer og handlinger, vi skrev på tavlen tidligere?
Selv om listen ikke er udtømmende, kan eleverne fortælle om f.eks. følgende:
-
Ånden (se L&P 11:12-13)
-
Kristi lys (se Moro 7:16-19)
-
Profeter (se L&P 21:1; 4-6)
-
Skrifterne (se 2 Tim 3:15-17)
Hvis du fornemmer et behov hos dine elever, kan du læse og drøfte nogle af de skriftsteder, de indeholder.
Den næste aktivitet giver eleverne mulighed for at studere Frelserens lærdomme for at hjælpe dem til at genkende hans sandhed. Henvis eleverne til listen over åndeligt farlige ideer og handlinger på tavlen. Vis følgende instruktioner.
Vi kan vende os til Jesu Kristi og hans profeters lærdomme for at få hjælp til at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Et sted, hvor vi kan finde »Jesu Kristi og hans profeters lærdomme«, er i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg (»Træf inspirerede valg«, Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022).
Vælg en idé eller handling, der er ondartet, og som foregiver at være god, eller som er god, og bliver skildret som eller stemplet som ond. Studér vejledningen Til styrke for de unge, og se efter Jesu Kristi og hans profeters lærdomme, der kan hjælpe jer til at vælge at følge Jesus Kristus i stedet for djævelens vildledende budskaber. Skriv, hvordan Frelserens lærdomme retter op for de falske ideer.
Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet. For at gøre dette kan en elev vælge en idé eller en handling fra tavlen. Bed klassen om at forklare, hvordan noget, de har lært, skildrer den idé eller handling som åndeligt ødelæggende. Hvis en elev for eksempel vælger »Det er godt, så længe du ikke bliver opdaget«, kan eleverne fortælle noget, de har lært i afsnittet »Sandheden vil gøre jer frie« i hæftet Til styrke for de unge, såsom afsnittene, der begynder med »At leve retskaffent betyder, at man elsker sandhed af hele sit hjerte« eller »Elsk sandheden«.
Eftertanke over læring
Giv eleverne mulighed for at tænke over, hvad de har lært, ved at vise et spørgsmål som følgende.
Skriv et svar på følgende spørgsmål i jeres studiebog:
-
Hvad har I lært i dag, der kan hjælpe jer til at genkende sandheden og blive bedre til at følge Jesus Kristus?
Du kan bede eleverne om at fortælle om deres følelser og bære deres vidnesbyrd ved at fortælle, hvad de skrev. Overvej at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans titel som Sandheden.
Lær udenad
Du kan eventuelt hjælpe eleverne til at lære mesterlæreskriftstedet og nøglesætningen udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Nøglesætningen i Esajas 5:20 er: »Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt.« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.