Seminar
Esajas 1: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne«


»Esajas 1: ›Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Esajas 1: ›Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Esajas 1-12: Lektion 114

Esajas 1

»Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne«

Selvom vi alle synder og har brug for tilgivelse, kan vi nogle gange tro, at vi ikke kan blive tilgivet. Vores Frelsers budskab er tydeligt: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« (Es 1:18). Denne lektion kan forvisse eleverne om, at Frelseren kan rense dem fra deres synder.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse mesterlæreskriftstedet Esajas 1:18, og se efter det billedsprog, som Esajas brugte. Tilskynd eleverne til at tænke over og forberede sig på at fortælle, hvad skriftstedet betyder for dem. Eleverne kan også øve sig i at lære nøglesætningen »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne« (Es 1:18) udenad.

Mulige læringsaktiviteter

Syndens pletter

Overvej at indlede lektionen med at vise følgende billede eller et stykke plettet tøj.

Stain spot on the clothes, white t-shirt

Tænk på tidspunkter, hvor I havde en plet på jeres tøj, der ikke ville komme af.

  • Hvordan kan vores synder være som pletter?

  • Hvilke årsager kan der være til, at folk tror, at de ikke kan blive renset for deres synder?

Du kan eventuelt vise følgende udsagn, så eleverne kan tænke over deres følelser.

Tænk over, hvilke af følgende udsagn I relaterer mest til. I kan spørge jer selv, hvorfor I føler sådan.

  • Jeg er sikker på, at Frelseren kan rense mig for alle mine synder.

  • Jeg tror, at Frelseren kan rense mig for nogle af mine synder, men ikke dem alle.

  • Jeg tror, at Frelseren kan rense andre menneskers synder, men ikke mine.

  • Jeg tror ikke, at Frelseren kan rense synder.

En blandt mange af Helligåndens roller er at vidne om Jesus Kristus (se 3 Ne 28:11). Mens I studerer Esajas 1, så læg mærke til, hvad vor himmelske Fader ønsker, at I lærer gennem Helligånden om Jesus Kristus og hans kraft til at rense synder.

Et syndigt folk

Læs Esajas 1:2-4, og se efter israelitternes åndelige tilstand.

Bed elever om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

Følgende kan hjælpe eleverne til at lære vigtige færdigheder, når de studerer Esajas’ Bog.

Når I studerer Esajas’ belæringer, kan det være en hjælp at forstå, at han ofte nedskrev Herrens ord i en poetisk form, der kaldes parallelitet. Parallelitet er, når en forfatter udtrykker en idé og derefter gentager eller kontrasterer idéen ved hjælp af forskellige ord. Find for eksempel de tilhørende vendinger i vers 2.

Du kan hjælpe eleverne til at finde de kombinerede vendinger »Hør, himmel« og »lyt, jord« (Es 1:2). Dette er et eksempel på parallelitet.

Esajas brugte også billedsprog til at illustrere sine lærdomme. Læs for eksempel vers 3, og se efter de eksempler, som Esajas brugte til at undervise israelitterne.

Du kan spørge eleverne, hvad Esajas lærte israelitterne ved at bruge eksemplerne med en okse og et æsel. Forklar om nødvendigt, at israelitterne ikke genkendte deres Herre, i modsætning til hvad oksen og æslet gjorde.

Overvej at sammenfatte vers 5-15 ved at dele følgende afsnit.

Herren advarede israelitterne om, at deres synder havde negative konsekvenser for dem (se Es 1:5-9). Han forklarede også, at han ikke var glad for deres religiøse handlinger, fordi de blev udført uden oprigtighed (se Es 1:10-15).

Fra skarlagen til hvid

Læs Esajas 1:16-17, og se efter Herrens opfordringer til folket.

  • Hvad opfordrede Herren dem til at gøre?

Læs Esajas 1:18, og se efter Herrens løfte, når vi omvender os. Bemærk, at Esajas brugte både parallelitet og billedsprog til at illustrere dette løfte.

ikon, evangelisk mesterlære Esajas 1:18 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.

Hjælp eleverne til bedre at forstå billedsproget i vers 18 ved eventuelt at vise følgende billeder.

  • Hvad kan billederne af skarlagen og purpur lære os om synd?

Søster Sharon Eubank, tidligere medlem af Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

11:29
Official Portrait of Sister Sharon Eubank.  Photographed in 2017.

Den skarlagenrøde farve i Det Gamle Testamente var ikke kun farverig, men også farvefast, hvilket betyder, at den klare farve sad fast i ulden og aldrig ville falme, uanset hvor mange gange den blev vasket. Satan anvender dette argument som en kølle: Hvid uld, der er plettet med skarlagen, kan aldrig blive hvid igen. Men Kristus erklærer: »Mine veje [er] højt over jeres veje«, og miraklet ved hans nåde er, at når vi omvender os fra vores synder, gør hans skarlagenrøde blod os rene igen. Det er ikke logisk, men det er alligevel sandt. (»Kristus: Lyset, der skinner i mørket«, Liahona, maj 2019, s. 75)

  • Hvad kan billederne af sne og uld lære os om Frelserens løfte, når vi omvender os?

  • Hvordan vil I sammenfatte vers 16-18 som et sandhedsudsagn?

Selvom eleverne bruger andre ord, så hjælp dem til at finde frem til følgende sandhed: Hvis vi oprigtigt omvender os, vil Jesus Kristus rense os fra vores synder.

Hvad Frelseren gennemlevede, så vi kan omvende os

Følgende skriftsteder kan hjælpe eleverne til at tænke over, hvad Frelseren gennemgik, for at de kan blive renset for deres synder. Overvej at inddele eleverne to og to. Hvert par kan læse følgende skriftsteder og drøfte det, de har lært, med hinanden. De tilhørende spørgsmål kan være en hjælp. Frivillige elever kan derpå dele deres svar med klassen.

Læs Alma 7:13-14 og Lære og Pagter 19:16-19, og se efter, hvad Frelseren oplevede, så I kan omvende jer og blive renset for jeres synder.

  • Hvad fandt I frem til?

  • Hvad lærer I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus af disse vers, der kan hjælpe nogen til at vælge at omvende sig?

    Overvej at vise en video, såsom »There Is No Limit to God’s Love« (fra tidskode 00:00 til 04:54) for at hjælpe eleverne til at føle, at de kan blive renset af Frelseren. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org. Eleverne kan tænke over, hvordan den unge kvinde i videoen havde det på grund af sine synder og se beviser for den sandhed, der belæres om i Esajas 1:18. Du kan derefter bede nogle elever fortælle, hvad de kom frem til.

    5:37

    En måde at indbyde Helligånden på, er ved at give eleverne mulighed for at dele følelser, vidnesbyrd og oplevelser. Det følgende spørgsmål er en måde, hvorpå eleverne kan gøre det. Overvej at bede eleverne om først at svare på spørgsmålet i deres studiebog, og så lade frivillige elever fortælle klassen, hvad de skrev. Når eleverne fortæller, så mind dem om ikke at nævne navne eller noget, der er for personligt.

  • Hvad har I følt i forhold til Jesus Kristus og hans evne til at rense jer fra synd?

Overvej at afslutte med at fortælle om dine egne følelser i forhold til Frelseren og hans kraft til at rense os, når vi omvender os.

Lær udenad

Du kan eventuelt hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Nøglesætningen i Esajas 1:18 er: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne.« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.