Seminar
1 Mosebog 18-23: Oversigt


»1 Mosebog 18-23: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Mosebog 18-23: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 18-23

1 Mosebog 18-23

Oversigt

Efter Abrahams nevø Lot og hans familie havde slået sig ned i Kana’ans land, flyttede de til den ugudelige by Sodoma. Herren tilskyndede Lots familie til at flygte fra byen, før den blev ødelagt. Lots hustru vendte sig om og omkom. Herren opfyldte sit løfte om Abrahams efterkommere, da Isak blev født. Som en prøve på Abrahams tro befalede Herren Abraham at ofre Isak. Da Abraham beviste sin trofasthed, skånede Herren Isak og sørgede for et offer som erstatning.

ikon, seminar

Fokuser på sandheder, der fører til omvendelse og opbygger tro på Jesus Kristus. Når lærere hjælper eleverne med at udtrykke principper for omvendelse med deres egne ord, kan det øge deres forståelse af skrifterne og profeternes ord. Et eksempel på, hvordan man gør det, findes i Lektion 25: »1 Mosebog 15-18, 21«. Lær mere i »Frelseren underviste i sandheder, der fører til omvendelse og opbygge tro« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 22).

Forbered undervisningen

Følgende information giver jer forslag til, hvad I måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.

1 Mosebog 15-18; 21

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at øge deres tillid til, at Herren vil holde sine løfter.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at lære den første linje i 1 Mosebog 18:14 udenad og reflektere over: »Intet er umuligt for Herren!« Du kan opfordre dem til at tænke på tidspunkter, hvor de har set Herren udføre tilsyneladende umulige ting i skrifterne, deres eget liv eller andres liv.

  • Indhold, der kan vises: Scenarierne i begyndelsen af lektionen; instruktionerne til skriveaktivitet i slutningen af lektionen

  • Videoer: »Continue in Patience« (2:41; se fra tidskode 1:07 til 1:55); »Good Things to Come« (4:55)

  • Uddelingsark: »Herrens løfter til Abraham og Sara«

1 Mosebog 19

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at undgå dårlig indflydelse i deres liv, så de bedre kan følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på påvirkninger i deres liv eller fristelser, som forhindrer dem i at følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Bed dem om at tænke over, hvorfor de har brug for at fjerne disse forhindringer fra deres liv, og hvordan de kan gøre det.

  • Video: »Leave the Party« (6:26)

  • Indhold, der kan vises: Studiebogsinstruktioner i slutningen af lektionen

1 Mosebog 22

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til bedre at forstå de ønsker, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde et skriftsted, der hjælper dem til at genkende den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os. Lad dem møde op forberedt på at fortælle om det.

  • Videoer: »The Love of God« (19:43; se fra tidskode 9:33 til 10:57); »God Loved Us, So He Sent His Son« (3:41)

  • Billede: Abraham ofrer Isak

Øvelse i evangelisk mesterlære 2

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå sandheder, der undervises om i mesterlæreskriftsteder, og at anvende principper for at opnå åndelig kundskab.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted, som de gerne vil forstå bedre. Bed dem derefter om at studere skriftstedet, tænke over dets betydning og overveje, hvorfor den lære, der undervises om, er betydningsfuld.

  • Indhold, der kan vises: Første seks mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger; instruktioner til aktivitet for studium af mesterlæreskriftsteder; scenarie om Andy; principper for at opnå åndelig kundskab og tilknyttede spørgsmål

  • Videoer: »Analyzing a Passage« (8:12); »Find Answers through Jesus« (1:04)

  • Materialer: Papir og kunstartikler til eleverne til at lave en pjece eller plakat