Seminar
1 Mosebog 19: »Se dig ikke tilbage«


»1 Mosebog 19: ›Se dig ikke tilbage‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Mosebog 19: ›Se dig ikke tilbage‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 18-23: Lektion 26

1 Mosebog 19

»Se dig ikke tilbage«

'Then the Lord rained down sulfur and fire on Sodom and Gomorrah. It was sent down from the sky by the Lord. So he overthrew those cities and all that region, including all the inhabitants of the cities and the vegetation that grew from the ground. But Lotaas wife looked back longingly and was turned into a pillar of salt. (Genesis, Chapter 19, 24-26). Woodcut after a drawing by Julius Schnorr von Carolsfeld (German painter, 1794 - 1872) from my archive, published in 1877.'

Herren har altid været bekymret for dårlig indflydelse i vores liv. Medlemmerne af Lots familie blev påvirket af de onder, der omgav dem i byen Sodoma. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at undgå dårlig indflydelse i deres liv, så de bedre kan følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på påvirkninger i deres liv eller fristelser, som forhindrer dem i at følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Bed dem om at tænke over, hvorfor de har brug for at fjerne disse forhindringer fra deres liv, og hvordan de kan gøre det.

Mulige læringsaktiviteter

Små valg med store konsekvenser

Ældste Massimo De Feo fra De Halvfjerds delte en vigtig sandhed om den virkning, vores valg kan have:

Official Portrait of Elder Massimo De Feo  Photographed March 2017.

De valg, vi træffer hver dag, kan synes små, men de har altid reelle virkninger og store konsekvenser, på godt og ondt. (»Små valg, store konsekvenser«, Liahona, aug. 2019, s. 34)

  • Hvilke eksempler er der på små valg, vi træffer, der kan have store konsekvenser?

Overvej om nødvendigt at dele nogle få eksempler, såsom de medier vi bruger, hvilken slags venner vi vælger, eller de valg, vi træffer om at studere skrifterne, komme i kirke eller bede. Andre eksempler kan være mere relevante for dine elever. Bed eleverne om at tale om, hvordan disse valg kan have store konsekvenser, gode eller dårlige.

Fortæl derefter følgende for at hjælpe eleverne til at forberede sig åndeligt til dagens lektion.

Tænk på valg, I træffer for øjeblikket, der fører jer tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Tænk også på valg, der kan føre jer væk fra dem. Når I studerer skrifterne, så vær opmærksomme på åndelige indtryk om måder, hvorpå I kan komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Lot slog sit telt op ud for Sodoma

Det Gamle Testamente indeholder en beretning om en mand ved navn Lot, Abrahams nevø. Lot og hans familie boede i byen Sodoma, som var kendt for sin ekstreme ugudelighed (se 1 Mos 13:13; 18:20; Ez 16:49-50; Judas 1:7-8). Det var et tilsyneladende lille valg, der fik Lot og hans familie til at bo i Sodoma.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de ved om de omstændigheder, der førte til, at Lot blev boende i Sodoma. Følgende forklaring kan bruges efter behov.

Da Abraham, Lot og deres familier flyttede fra Egypten til Kana’ans land, var der en uoverensstemmelse mellem Abrahams hyrder og Lots hyrder over deres græsningsarealer. For at undgå yderligere konflikter gik Abrahams og Lots familier hver sin vej, og de besluttede hver især, hvor de skulle bo (se 1 Mos 13:8-9).

I stedet for at læse følgende vers som klasse kan eleverne arbejde sammen med en makker. Parrene kan læse versene og tegne et billede, der skildrer Lots og Abrahams handlinger.

Læs 1 Mosebog 13:10-13, 18 og se efter, hvor hver familie besluttede sig for at bo. (I disse vers henviser Abram til Abraham. Herren ændrede senere hans navn til Abraham, som optegnet i 1 Mosebog 17:5).

  • Hvilke forskelle lagde I mærke til mellem hver families beslutning?

  • Hvilke beslutninger kan man træffe i dag, der kan sammenlignes med, at Lot slog sit telt op ud for Sodoma? Hvilket råd kan I give i disse situationer?

Hvis eleverne har svært ved at tænke på nutidige beslutninger, der svarer til, at Lot slog sit telt op ud for Sodoma, kan du dele nogle få eksempler og lade eleverne komme med råd om disse situationer. Det kan f.eks. være at bruge urent sprog, vælge medier med upassende indhold, sænke standarder for påklædning eller sømmelighed for at passe ind eller bruge tid sammen med venner, der ignorerer Frelserens lærdomme.

Ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra

Lot og hans familie blev ikke ved med bo i deres telte ud for Sodoma. Til sidst flyttede de til og »boede i Sodoma« (1 Mos 14:12, fremhævelse tilføjet).

Eleverne kan krydshenvise 1 Mosebog 14:12 med 1 Mosebog 13:12 i deres skrifter. Hvis eleverne lavede en tegning tidligere i lektionen, kan du også bede dem om at opdatere deres tegning, så den angiver Lots nye placering.

Indbyggerne i Sodoma og den nærliggende by Gomorra afviste de profeter, Herren sendte for at advare dem (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 203). I sin barmhjertighed sendte Herren bud til Sodoma for at advare Lot og hans familie om at forlade byen, før den blev ødelagt (se 1 Mos 19:12-13). Fordi folket afviste profeterne og fremturede i ugudelighed, blev de udryddet.

Læs 1 Mosebog 19:14-19, 24-26 og se efter, hvordan Lot og hans familie reagerede på instruktionerne om at forlade byen.

  • Hvad lagde I mærke til i disse vers? Hvorfor?

  • Hvad lærer disse vers jer om Herren?

Du kan også spørge eleverne, hvad de lærer, der kan hjælpe en, der føler, at det ikke betyder noget særligt at deltage i tilsyneladende små ugudelige handlinger.

Hjælp eleverne til at forstå, hvorfor Lots hustru blev til en »saltstøtte« (v. 26), ved at forklare, at Lots hustru måske ikke blot så sig tilbage, men måske vendte tilbage til Sodoma (se Luk 17:28-32). I kan også læse følgende udtalelse af præsident Jeffrey R. Holland.

Præsident Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum kom med mulige årsager til, at Lots hustru blev forvandlet til en »saltstøtte« (v. 26):

Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland.  Photographed January 2018.

Det, der tilsyneladende var galt med Lots hustru, var, at hun ikke bare sig tilbage; men i hjertet ønskede hun at vende tilbage …

Det er muligt, at Lots hustru så sig tilbage med en vis vrede mod Herren på grund af alt det, som han forlangte, at hun skulle forlade. (»Remember Lot’s Wife«, foredrag på Brigham Young University, 13. jan. 2009, s. 2, speeches.byu.edu)

Overvej at bede eleverne om at drøfte følgende spørgsmål med en makker eller i en lille gruppe, før de deler deres svar med klassen.

  • Hvilke sandheder lærer I af beretningen om Lot og hans familie, der kan anvendes i situationer, I står i?

    Eleverne kan med deres egne ord finde frem til sandheder som følgende:

    At tillade dårlig påvirkning i vores liv – selvom den tilsyneladende er lille – kan føre os væk fra Jesus Kristus.

    Som Jesu Kristi disciple bør vi flygte fra ugudelighed og ikke se os tilbage.

    Du kan hjælpe eleverne til bedre at forstå og at føle vigtigheden af disse sandheder ved at drøfte spørgsmål som følgende:

  • Hvad kan hjælpe jer til at genkende en tilsyneladende lille påvirkning, der vil føre jer væk fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvordan kan Frelseren hjælpe os til at lægge vores tidligere fejltagelser bag os og gå fremad i tro?

Bed eleverne om at fortælle om oplevelser, de har, der relaterer til de sandheder, I taler om. Du kan også dele dine egne erfaringer.

Anvend det i jeres liv

Hjælp eleverne til at anvende de sandheder, de har studeret, ved at vise følgende instruktioner og spørgsmål. Bed eleverne om at søge inspiration fra Gud for at se de ændringer, han ønsker, at de foretager.

Tænk på nogle handlinger, I har følt jer tilskyndet til at foretage som følge af det, I har studeret i dag. Skriv i jeres studiebog en plan for, hvad I vil gøre, og hvornår I vil gøre det. Hvis det er nødvendigt, kan følgende spørgsmål hjælpe jer til at lægge en plan:

  • Hvilke tilsyneladende små beslutninger træffer I lige nu, der i sidste ende kan føre jer væk fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Hvilke ændringer vil I foretage jer?

  • Hvad vil I gøre for at lægge fortidens fejltagelser bag jer og gå fremad med tro på Jesus Kristus?

Overvej at bære vidnesbyrd om de sandheder, I har studeret i dag. Tilskynd dem til at handle på deres planer.