Seminar
1 Mosebog 22: Et sindbillede på Jesus Kristus


»1 Mosebog 22: Et sindbillede på Jesus Kristus«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Mosebog 22: Et sindbillede på Jesus Kristus«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 18-23: Lektion 27

1 Mosebog 22

Et sindbillede på Jesus Kristus

Abraham and Isaac. Abraham looking toward the heavens with a knife in his hand.  Isaac laying on the alter.  The Gospel in the Old Testament (Religious Tract Society, 1908).

Vores jordiske sind forstår måske aldrig helt den hjerteskærende befaling, Gud gav Abraham til at ofre sin søn Isak. Den nefitiske profet Jakob øgede vores forståelse af den kraftfulde symbolik i denne befaling, da han belærte om, at ofringen var »et sindbillede på Gud og hans enbårne Søn« (Jakob 4:5). Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at føle den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem.

Mulige læringsaktiviteter

Guds kærlighed

Overvej at indlede lektionen ved at dele følgende udtalelse.

Præsident Dieter F. Uchtdorf, daværende medlem af Det Første Præsidentskab, beskrev den kærlighed, vor himmelske Fader har til sine børn:

NaN:NaN
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006.Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008.Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Tænk på den reneste, mest altopslugende kærlighed, I kan forestille jer. Gang nu den kærlighed med et uendeligt stort tal – det er et mål for Guds kærlighed til jer.

Gud ser ikke på det ydre. Jeg tror, at han ikke bekymrer sig det ringeste om, hvorvidt vi bor i et slot eller en hytte, om vi ser godt ud, eller vi ikke er videre kønne, om vi er berømte eller glemte. Skønt vi er ufuldstændige, elsker Gud os fuldstændigt. Skønt vi er ufuldkomne, elsker han os fuldkomment. Skønt vi føler os fortabte og uden kompas, omslutter Guds kærlighed os helt og holdent. (»Guds kærlighed«, Liahona, nov. 2009, s. 22)

  • Hvilke andre ord eller vendinger kan I bruge til at beskrive Guds kærlighed til os udover de ord, som præsident Uchtdorf brugte?

Hjælp eleverne til at tilpasse lektionen til deres liv ved at bede dem om at overveje, hvor ofte de føler eller anerkender den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem. Du kan også bede dem om at overveje, hvilke spørgsmål de for tiden har om vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed.

Tilskynd eleverne, når de studerer i dag, til at være opmærksomme på indtryk fra Helligånden, der kan hjælpe dem til at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed.

Et udtryk for Guds kærlighed

Skrifterne indeholder mange lærdomme, der beskriver den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os. Et eksempel findes i Johannes 3:16.

Læs Johannes 3:16 og se efter den største tilkendegivelse af vor himmelske Faders kærlighed.

Hvordan vil I sammenfatte det, I fandt?

Eleverne kan dele noget som vor himmelske Fader viste sin kærlighed til os ved at ofre sin Søn, Jesus Kristus.

  • Hvordan viser Frelserens sonoffer den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os?

Abraham bliver befalet at ofre sin søn

Forklar, at eleverne i dag vil studere en beretning, der kan lære os om den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus udviste gennem Frelserens forsoning.

Overvej at vise følgende billede.

The Old Testament prophet standing beside an altar.  Abraham's son Isaac is strapped to the altar.  Abraham is holding a dagger in the air as he prepares to sacrifice Isaac. An angel is appearing before Abraham and commanding him to not sacrifice his son.
  • Hvad ved I om denne oplevelse fra Abrahams og Isaks liv?

Når eleverne har svaret, så forklar følgende.

Beretningen om Abraham og Isak kan lære os om den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste os gennem Frelserens sonoffer.

Læs Jakob 4:5 og se efter, hvad Jakob sagde om denne beretning.

  • Hvad fandt I ud af?

Idet eleverne studerer beretningen om Abraham og Isak i 1 Mosebog 22, så bed dem om at lægge mærke til, hvad denne beretning symbolsk kan lære dem om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Forbered eleverne til at gøre dette ved eventuelt at lave to kolonner på tavlen. Giv den ene kolonne overskriften Abraham og Isak, og den anden kolonne Vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Du kan også bede eleverne om at lave dette diagram i deres studiebog.

Eleverne kan udføre følgende studieaktivitet individuelt eller sammen med en makker. Overvej at dele et eksempel fra det færdige diagram (findes senere i lektionen), før eleverne begynder deres studium.

Læs bønsomt 1 Mosebog 22:1-14 og se efter ligheder med vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Fremhæv betydningsfulde vendinger fra skriften. Nedskriv jeres tanker om, hvad disse vendinger lærer jer om vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Følgende diagram indeholder eksempler på indsigt, som eleverne kan finde, når de studerer denne beretning. Du kan efter behov bruge disse eksempler til at hjælpe eleverne i deres studium. Du kan for eksempel dele indsigten om Morija-landet (se 1 Mos 22:2) før eller efter eleverne studerer.

Abraham og Isak

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus

1 Mosebog 22:2, 12 – »din eneste søn«

Jesus Kristus er vor himmelske Faders enbårne Søn (se Joh 3:16).

1 Mosebog 22:2 – »Morija-landet«

»Stedet, der traditionelt er kendt som det sted, hvor Abraham ville ofre Isak, er … i det samme område, hvor Faderen ofrede sin Søn (Old Testament Student Manual, 3. udg., 2003, s. 77).

1 Mosebog 22:2 – »brændoffer«

Brændofre var en form for dyreofringer. Dyreofringer var et symbol på Jesus Kristus (se Moses 5:4-7).

Genesis 22:6 – »tog offerbrændet og lagde det på sin søn Isak«

Kristus bar sit kors (se Joh 19:16-18).

1 Mosebog 22:7-8 – »Gud vil selv udse sig et offerlam«

Vor himmelske Fader sendte sin Søn, Guds lam, som et sonoffer (se Joh 1:29).

1 Mosebog 22:9 – »bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret«

Kristus blev naglet fast til korset (se 1 Ne 11:33).

Når eleverne har haft tid til at studere, så giv dem mulighed for at fortælle, hvad Ånden lærte dem, mens de studerede disse vers. Du kan stille spørgsmål som følgende som en del af jeres drøftelse.

  • Hvad lærte I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus af beretningen om Abraham og Isak?

  • Hvilke symboler på vor himmelske Fader og Jesus Kristus var mest betydningsfulde for jer? Hvorfor?

Guds kærlighed til mig

Giv eleverne mulighed for at reflektere over den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem. For at forberede dem til at reflektere kan I synge eller lytte til en salme, der fokuserer på Guds kærlighed, såsom »Han elsked’ os, vor Fader stor« (Salmer og sange, nr. 111).

Du kan også overveje at dele præsident Dallin H. Oaks’ udtalelse i Yderligere ressourcer.

  • Hvordan kan det påvirke jeres liv at huske på den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til jer?

  • Hvad har hjulpet eller kunne hjælpe jer til at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed?

Afslut lektionen ved at bede eleverne om at tænke over, hvad de har lært og følt i dag i forhold til den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til dem. Bed dem om at nedskrive deres tanker og åndelige indtryk i deres studiebog. Overvej at bære dit vidnesbyrd om den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os hver især. Tilskynd eleverne til at søge efter oplevelser, der vil hjælpe dem til konstant at føle Guds kærlighed til dem.