Skjulte skatte

Hvis Kirken var en maskine, ville den være en enorm maskine med mange dele. Nogle dele ville være mere synlige og virke mere »vigtige« end andre, men selv de små, skjulte tandhjul og bolte ville spille en rolle.

Herren sagde: »Lad derfor enhver stå i sit eget embede og arbejde i sit eget kald; og lad ikke hovedet sige til fødderne, at det ikke har brug for fødderne; for uden fødder hvordan skulle legemet så kunne stå? Legemet har også brug for hvert eneste lem, så alle kan blive opbygget sammen, og så legemet kan bevares komplet« (L&P 84:109-110).

Vores menigheder og grene har brug for folk, der er gode til at tale, såvel som folk, der er gode til at lytte. Vi har brug for biskopper og hjælpeforeningspræsidenter såvel som søndagsskolesekretærer og børnehaveledere. Vi har brug for stille mennesker, modige mennesker, sjove mennesker, dystre mennesker; introverte, ekstroverte, ingeniører, kunstnere. Kirken har brug for alles forskellige talenter og styrker.

Det betyder ikke noget, hvor »prestigefyldt« arbejdet er. Enhver opgave i kirken er vigtig for Herren.

Da Herren åbenbarede, at »krig [skulle] blive udøst over alle folkeslag« (L&P 87:3), fortalte han også de hellige, hvad de skulle gøre ved det.

»Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte‹ (L&P 87:8).«

Hvad er »hellige steder«? Templer, selvfølgelig (hvis vi går værdige derind). Det samme gælder vores kirkebygninger. Vi har fået at vide af vores ledere, at vi også skal gøre vores hjem til et helligt sted. Det gør vi ved at vise kærlighed og harmoni derhjemme, studere evangeliet og invitere Ånden.

Men Herren ønsker ikke, at vi gemmer os i vores hjem, kirkebygninger og templer hele tiden. Han ønsker, at vi skal være ude i verden og sprede glæde og tjene andre.

Det er derfor, vi har Helligånden: Næsten ethvert sted kan være et »helligt sted«, hvis Ånden kan dvæle der.

Det omfatter vores klasseværelser, boldbaner, kontorer, biler, venteværelser, fitnesscentre – hvor som helst I tager hen, kan være et sted med inspiration, hvis I er ydmyge, trofaste og oprigtige.

Selvfølgelig må vi være vise og ikke opsøge negative eller farlige omgivelser. Men Herrens pointe var, at vi ikke behøver at bekymre os alt for meget om katastroferne i de sidste dage. Vi kan passe vores daglige opgaver – skole, arbejde, fritid, livet – og stadig være beskyttet, hvis vi følger Åndens vejledning.

Har I nogensinde måttet skælde ud på nogen, I elskede? Det er svært! Som med de fleste andre ting kan vi se hen til Frelserens eksempel. Herren revser en hel del i Lære og Pagter, men altid med kærlighed.

For eksempel er der afsnit 93. Joseph Smith, Frederick G. Williams og Sidney Rigdon havde alle brug for at blive irettesat på nogle punkter. Herren tiltaler dem som »tjenere« (v. 41, 44, 45), men tydeliggør derefter: »Eller med andre ord, jeg vil kalde jer venner, for I er mine venner, og I skal få en arv hos mig« (v. 45). Senere kalder Frelseren hele gruppen for sine »venner« (i vers 51).

Hvorfor betyder det noget? Det gør ondt at blive revset, ikke? Herren viser en større kærlighed ved at minde Joseph og de andre om, at de trods deres fejltagelser og svagheder trods alt er hans venner.

Hans venner! Mennesker, han kan lide og gerne vil være sammen med! Sådan har han det også med jer. Vi er alle hans børn.