Kærlighed går begge veje
Gud elsker Shinnah, og Shinnah elsker Gud.
Shinnah B. fra Nairobi i Kenya ved, at vor himmelske Fader elsker hende. Men hun vidste det ikke sådan rigtigt for et par år siden, da hun første gang hørte om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fra sin tante.
»Missionærerne lærte mig ting, jeg ikke vidste. De lærte mig, at vor himmelske Fader elsker mig, og hvordan man beder,« siger Shinnah. Efter hun var blevet døbt, hjalp nogle få oplevelser hende til bedre at forstå Guds kærlighed til hende. Nu stræber hun efter at vise sin kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Illustrationer: Book of Lai
Guds kærlighed til Shinnah
Hjælp i skolen
Shinnah havde det svært i skolen. En dag talte hun med sin præsident i Unge Kvinder om det. »Hun sagde, at jeg skulle henvende mig til vor himmelske Fader, for at bede om hans hjælp,« siger Shinnah. Og han hjalp hende virkelig! Da Shinnah havde bedt, fik hun tilskyndelser fra Ånden om, hvad hun kunne ændre. »Derefter begyndte jeg at klare mig bedre bedre.«
Kender sin guddommelige identitet
Shinnah kan virkelig godt lide den første linje i Unge Kvinders tema: »Jeg er mine himmelske forældres elskede datter med guddommelige egenskaber og en evig skæbne.« Hun siger: »I behøver ikke at føle jer alene, for vor himmelske Fader er ved jeres side.«
Styrke i hendes kaldelse
»Da jeg blev medlem af Kirken, havde jeg ikke nok selvtillid til at tale med folk,« siger Shinnah. »Da jeg fik en kaldelse til at tjene som Unge Kvinders klassepræsident, blev jeg meget overrasket. Jeg havde aldrig været leder før. Jeg måtte øve mig i, hvordan man taler foran andre mennesker, og hvordan man bærer sit vidnesbyrd. En dag blev jeg kaldt ind på biskoppens kontor. Han fortalte mig, at jeg er meget elsket, og at vor himmelske Fader vil styrke mig i alt, hvad jeg gør.«
Shinnas kærlighed til Gud
Går i kirke
Shinnah og hendes lillebror, Acram, tager bussen og går så alene i kirke hver uge. Nogle gange er det svært at vågne tidligt, men de ved, at det er det, vor himmelske Fader ønsker, at de gør. »Da jeg blev døbt, traf jeg en beslutning om at holde sabbatsdagen hellig,« siger Shinnah.
Vælg det rette
Shinnah stræber efter at følge Frelseren »Inden jeg blev medlem af Kirken, vidste jeg ikke, hvem jeg var,« siger hun. »Jeg blev inviteret til fester af venner, og det var dårlige situationer at være i. Men nu vælger jeg ikke at tage med.«
Tjener andre
»Jeg vil gerne hjælpe dem, der har brug for min hjælp,« siger Shinnah. »Jeg kan hjælpe dem, når de føler sig alene eller går igennem svære perioder. At være Jesu Kristi discipel betyder, at jeg må holde hans bud, følge hans eksempel og være et eksempel for andre.«
Evangeliets velsignelse
Shinnah lever sit liv, som hun gør, på grund af sin kærlighed til vor himmelske Fader. »Gud ønsker, at jeg skal være sådan,« siger hun. »Jeg har lært, hvem jeg er. Jeg er taknemlig for, at jeg en dag kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed. Det har virkelig ændret mit liv at tilslutte mig Kirken.«