Skjulte skatte

De første hellige vidste, at de ville få prøvelser. Men Frelseren lovede de lydige og trofaste, at disse udfordringer ville blive mere end opvejet af belønningerne.

»I kan med jeres naturlige øjne ikke i øjeblikket se Guds forehavende med hensyn til det, som skal komme herefter, og den herlighed, der skal følge efter megen modgang« (L&P 58:3).

Det er noget af et løfte.

Apostlen Paulus sagde noget lignende: »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham« (1 Kor 2:9).

Med andre ord: De velsignelser, der venter os i evigheden for at være trofaste mod Gud, vil være så store, at vi bogstaveligt talt ikke kan forestille os dem! Så lad være med at bekymre jer om detaljerne. Uanset hvad de er, vil vi være lykkelige.

Gud giver os ofte spillerum i forhold til, hvordan vi adlyder ham. Nogle eksempler:

• I Lære og Pagter 60:5 befaler Herren nogle af de første hellige at tage »hurtigt« til St. Louis – men siger »det er [ham] lige meget«, om de bygger en båd eller køber en.

• I 61:22, efter at have sagt til brødrene, at de ikke skulle rejse over vand foreløbig, siger Herren, at de »efter en kort tid« kan vælge, om de vil rejse til vands eller til lands »efter deres egen vurdering«.

• I 61:35 siger Herren, at mændene kan »rejse sammen [i en gruppe] eller to og to, som det synes dem bedst« – men tilføjer, at han under alle omstændigheder ønsker, at Reynolds Cahoon og Samuel H. Smith skal være kammerater.

Vi bør ikke være nødt til at blive befalet i hver en lille ting (se L&P 58:26-27). Når der ikke er givet nogen specifik vejledning, bruger vi vores sunde fornuft og åndelige intuition og følger princippet i Lære og Pagter 62:8: »Dette er op til jer selv at gøre efter eget skøn og Åndens anvisninger.«