Måder vi følger Jesus Kristus på

Vi tilslutter os derefter Frelseren i hans værk ved at hjælpe Guds børn til også at blive Jesu Kristi trofaste disciple. Dette omfatter at dele hans evangelium, indsamle det spredte Israel, opfylde sine ansvar i Frelserens kirke og stræbe efter at blive som ham.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på begge sider af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelpagter, bidrager I til Israels indsamling.«

For at gøre Frelserens værk til vores værk fokuserer vi på hans formål, holder hans bud og elsker hinanden. Mens vi udfører hans værk på hans måde, er nogle ting overladt til os selv at finde ud af. Frelseren har sagt:

»Sandelig siger jeg: Menneskene bør være ivrigt engageret i en god sag og gøre meget af egen fri vilje og udvirke megen retfærdighed;

for i sig har de den kraft, hvorved de kan handle på egne vegne. Og for så vidt som mennesker gør godt, skal de ingenlunde miste deres belønning.«

Når vi følger Frelseren, tilslutter os ham i hans værk og hjælper andre til at blive hans trofaste disciple, underviser vi i det, han ville undervise i, fokuserer på hans lærdomme og er særligt opmærksomme på dem, der er fattige, trængende og sårbare. Frelseren underviste tydeligt om dette, da han i en synagoge i Nazaret citerede Esajas:

»Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed.«

At slutte sig til Jesus Kristus i hans værk er opløftende, fordi hans gerninger, planer og hensigter »kan ikke forpurres, ej heller kan de blive til intet«. Til dem, der føler sig nedtrykte, har Herren sagt: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort.«

Vi behøver ikke at bringe ekstraordinære talenter eller evner til Herrens værk. Hans krav er ganske enkelt forpligtelse og villighed. Han har sagt: »Herren kræver hjertet og et villigt sind.« Herren kan sætte de villige i stand til at udføre noget. Men han kan eller vil ikke gøre dem, der er i stand til at udføre noget, villige. Uanset hvor talentfulde vi er, vil han ikke bruge os, medmindre vi er engagerede i hans værk og villige til at hjælpe ham.

Samuel og Anna-Maria Koivisto udviste både engagement og villighed. Kort tid efter de blev gift flyttede familien Koivisto fra Finland til Sverige for at forfølge karrieremuligheder. Efter ankomsten blev bror Koivisto bedt om at mødes med præsident Leif G. Mattsson, rådgiver i stavspræsidentskabet i Göteborg i Sverige. Fordi Samuel ikke talte svensk, talte de engelsk sammen.

Efter en kort snak bad præsident Mattsson Samuel om at tjene som menighedens missionsleder. Samuel påpegede det indlysende: »Men jeg taler ikke svensk.«

Præsident Mattsson lænede sig ind over sit skrivebord og spurgte bestemt: »Spurgte jeg, om du kunne tale svensk, eller om du var villig til at tjene Herren?«

Samuel svarede: »Du spurgte, om jeg var villig til at tjene Herren. Og det er jeg.«

Samuel tog imod kaldelsen. Anna-Maria tog også imod kaldelser. Begge tjente trofast og lærte undervejs at tale smukt svensk. Forpligtelse og villighed til at tjene Herren har karakteriseret Samuel og Anna-Marias liv. De har lært mig, at når vi tjener, bruger vi de talenter, vi har, og så hjælper Herren os med at opnå sine formål.

Når vi er villige til at tjene, bestræber vi os på ikke at beklage os eller murre. Hvis vi ikke er forsigtige og ikke bevarer et evigt perspektiv og minder os selv om, hvis værk dette virkelig er, kan vi beklage os, murre og vakle i vores forpligtelse over for Jesus Kristus. Dette kan udvikle sig til direkte oprør mod Herren. Til sidst kan vi miste den tro, vi har.

Jeg beder til, at vi altid kan vælge at følge Jesus Kristus ved at slutte os til ham i hans værk. Når vi gør det, får vi »store, dyrebare løfter«, deriblandt tilgivelse for synd, frelse og ophøjelse. Vi er faktisk blevet lovet den største gave, Gud kan give – evigt liv.