»Noa og arken«, Vores Ven, februar 2026, s. 46-48.
Kom og følg mig
Noa og arken
Noa og hans familie adlød Herren. Hele resten af folket var ugudeligt. Herren fortalte Noa, at jorden ville blive oversvømmet, hvis folket ikke omvendte sig.
Noa fortalte folket, at Herren elskede dem og ønskede, at de skulle omvende sig og tro på Jesus Kristus. De ville ikke lytte.
Gud sagde til Noa, at han skulle bygge en stor båd, der blev kaldt en ark. Arken kunne beskytte Noas familie under syndfloden.
Noas familie tog mad med ombord på arken. Herren sendte mindst to dyr af hver art, som Noa kunne tage med ind i arken. Så begyndte det at regne.
Det regnede i 40 dage og 40 nætter. En oversvømmelse dækkede jorden, præcis som Herren havde advaret om.
Noas familie og alle dyrene ombord på arken flød sikkert på vandet.
Efter den store syndflod var overstået, stødte arken på tørt land. Noa og hans familie takkede Herren for at beskytte dem. Herren lovede, at han aldrig mere ville oversvømme hele jorden igen. Han sendte en regnbue som en påmindelse om sit løfte.