Lenkanas brækkede arm

»Bliv ved med at løbe, Lenkana!« råbte Gideon.

Lenkana grinede og løb hurtigere, mens han holdt øjnene på fodbolden.

Lenkana elskede at lege. Uanset om han legede udenfor med sine venner efter skole eller spillede på sin computer derhjemme, kunne han ikke lade være med at smile og grine. For Lenkana var leg den bedste måde at føle sig glad på. Når alt kommer til alt, hvordan kunne han føle sig glad, hvis han ikke havde det sjovt?

Lenkana løb så hurtigt, han kunne, for at indhente bolden. Men pludselig – BUMP! Han snublede og faldt hårdt om på jorden. Smerte skød gennem hans hånd.

»Av!« råbte han. Hans venner samledes omkring ham.

Gideon kaldte på Lenkanas mor og hjalp ham med at sætte sig op. Lenkanas arm gjorde så ondt, at han ikke kunne stoppe tårerne fra at falde. Hans mor skyndte sig hen til dem og kørte ham hurtigt til hospitalet.

På hospitalet tjekkede lægen hans arm. »Du har et lille brud,« sagde han. »Vi lægger din arm i gips, så heler den snart.«

Lenkana blev ked af det. »Hvordan skal jeg kunne lege? Hvordan skal jeg have det sjovt?«

Mor holdt hans gode hånd og smilede. »Du vil hele. Men for nu, så lad os finde på noget andet, der kan gøre dig glad.«

Den aften sad Lenkana på sin seng og følte sig frustreret. Hans arm gjorde ondt, og han kunne ikke engang bruge computeren til at spille sine yndlingsspil.

Så dukkede der en tanke op i hans hoved. Når jeg er ked af det, kan jeg læse om Jesus.

Han samlede sine skrifter op og slog op i Matthæusevangeliet. Han læste om Jesu Kristi fødsel. Derefter slog han op i beretningen om Johannes Døber, der døbte Jesus. Det var hans yndlingshistorie i Bibelen. Det gav ham en varm følelse indeni, når han læste dem.

I det samme kom hans lillebror ind på værelset.

»Hej Lenkana!« sagde han. »Gæt, hvad jeg er!«

Hans bror lavede sjove ansigter. Snart grinede Lenkana, mens de legede gæt og grimasser. Han følte sig lettere om hjertet.

Den følgende søndag mødte Lenkana Gideon i kirken.

»Hvordan går det med din arm?« spurgte Gideon.

»Det gør stadig lidt ondt,« sagde Lenkana. »Men jeg er glad indeni.«

Gideon lagde hovedet på skrå. »Hvad har gjort dig glad?«

Lenkana grinede. »Min familie, min bror og Jesus!«

Gideon lo. »Det er et godt svar.«

Mens de sad i Primary, lyttede Lenkana til lektionen om Jesu Kristi forsoning. Hans lærere forklarede, hvordan Jesus led, så alle kunne være sammen med vor himmelske Fader igen en dag. De sagde, at Jesus forstår alle vores følelser – både de triste og de glade.

Lenkanas hjerte føltes endnu gladere, mens han lyttede. Han vidste, at selv når livet ikke var særlig sjovt, kunne han blive ved med at bevæge sig fremad. Hans familie ville hjælpe med at opmuntre ham, og Jesus Kristus ville hjælpe ham til at være stærk. Han var aldrig alene.

Åbn PDF

Illustrationer: Kimberlie Clinthorne-Wong