Glade hjælpende hænder

Yu-Qian og Yu-He var begejstrede. Det var tid til at fejre månenytår! De havde ventet hele året på denne særlige dag.

Denne aften skulle hele deres familie samles til en stor fest. Der ville være lækker mad og smukt fyrværkeri på himlen. Og både Yu-Qian og Yu-He ville få en rød konvolut med lykkepenge.

Men ikke alle ville komme til at fejre aftenen, som de gjorde. Der var mange mennesker, der hverken havde et hjem eller en familie. Dette gjorde Yu-Qian og Yu-He kede af det. De ville gerne hjælpe. Så de havde besluttet sig for at lave mad til folk, der havde brug for det. De ventede spændt på, at mor skulle komme hjem med forsyningerne.

Endelig kom mor og hendes ven Mavis hjem med varerne. Yu-Qian løb dem i møde for at hjælpe dem med at bære poserne.

»I er tilbage!« sagde Yu-He. »Fik I det hele?«

»Ja!« sagde mor. »Vi skal lave masser af tarogrød og æggetærter til at dele ud«.

I de næste par timer arbejdede Yu-Qian, Yu-He, mor og Mavis hårdt på at lave maden. Da de var færdige, havde de 20 bøtter med tarogrød og 30 æggetærter! De havde også masser af sæt med lommetørklæder, bandager, vådservietter og sokker.

»Må vi hjælpe med at dele det hele ud?« spurgte Yu-He.

»Vi sætter det bare af på togstationen«, sagde Mavis. »En velgørenhedsgruppe deler det hele ud til de mennesker, der har brug for det«.

»Det er okay«, sagde Yu-Qian. »Vi vil stadig gerne med!«

Mor smilede. »Jeg er stolt af jer piger for at give af jeres tid i ferien til at gøre dette«.

Da de havde sat forsyningerne af, sagde Mavis farvel og tog hjem.

»Så er det også tid til, at vi tager hjem«, sagde mor.

»Vent«, sagde Ye-He. »Må vi vente og se på, mens de deler maden ud?«

Mor tænkte over det. »Okay, vi har stadig lidt tid. Lad os se med herfra«.

Pigerne og mor ventede uden for togstationen. De så til, mens medlemmer af velgørenhedsorganisationen gav mad og pakker til de mennesker, der havde samlet sig udenfor. Folk så så glade ud!

Yu-Qian pegede. »Se! Der er vores æggetærter!

Og vores hjælpepakker!« sagde Yu-He.

Pigerne blev stille. En velkendt følelse skyllede ind over dem og fik deres hjerte til at føles varmt indeni. De vidste, at den kom fra Helligånden.

På vej hjem tænkte Yu-Qian og Yu-He ikke på den mad, de gaver, fyrværkeriet eller de spil, der ventede dem. De tænkte på de mennesker, de havde hjulpet.

»Mor, hvilket skriftsted er det, du altid kan lide at sige?« purgte Yu-Qian. »Det, hvor Jesus siger, ›den mindste af disse‹?«

»›Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig‹«, citerede mor.

Yu-Qian og Yu-He smilede til hinanden. De var glade for, at de kunne gøre noget særligt for Jesus Kristus på denne særlige aften.

Åbn PDF

Illustrationer: Valentina Fontana