Keolas jul

»Skynd dig, Pae!« sagde Keola til sin lillebror. »Du kan godt klare det!«

Keola og hans familie var hjemme hos bedstemor og bedstefar. De legede »drilleslik« med deres fætre og kusiner – det var deres yndlingsleg juledag. Pae havde bind for øjnene. Han forsøgte at øse slik op med en paletkniv og lægge det i en spand.

»Du har fem sekunder tilbage!« sagde deres storebror, Tauinaola. Han holdt timeren.

»Det her er svært!« Pae lo og skubbede sin paletkniv rundt og spredte slikket ud over gulvet.

»Tiden er gået!« sagde Tauinaola.

Pae tog bindet for øjnene væk. »I det mindste fik jeg et par stykker! Lad os lege ›ringkast‹ nu.«

Pae, Tauinaola og deres fætre og kusiner gik ind på et andet værelse. Keola skulle til at følge efter dem, men så hørte han sin bedstemors stemme.

»Hvordan har din jul været, Keola?« Bedstemor trådte over slikket og gavepapiret på gulvet og gav Keola et stort kram.

»Den har været dejlig.« sagde Keola.

Tidligere på dagen havde Keolas bedstemor, oldemor og tanter lavet lækker filippinsk mad til middag. Keolas livret var pancit, som bestod af risnudler, kylling og grøntsager, som blev stegt i en gryde.

Efter middagen samledes alle for at læse Lukas 2. Keola og Pae brugte deres krybbespil til at fortælle historien. Det var rart at mindes Jesu Kristi fødsel sammen.

Men nu var julen næsten forbi. Keola rynkede panden. »Jeg ville ønske, at julen ikke behøvede at slutte.«

»Det ville jeg også. Men jeg er taknemmelig for, at vi kunne tilbringe dagen sammen.« Bedstemor gav Keola endnu et klem. »Jeg må hellere gå ud og hjælpe med at rydde op. Jeg er i køkkenet, hvis du får brug for mig.«

Mens Keola så hende gå, så han sine forældre hjælpe hans tanter og onkler med at rydde op i køkkenet. De vaskede op og tørrede af. Keola kunne ikke så godt lide at gøre rent, men han vidste, at der stadig var meget, der skulle gøres forskellige steder i huset.

Måske skulle jeg hjælpe, tænkte han ved sig selv.

Der lå stadig slikpapir og gavepapir på gulvet. Keola hentede en skraldepose fra køkkenet. Han proppede alt papiret ned i posen. Så gik han rundt og samlede snavsede servietter og andet affald op. Efter et par minutter så værelset allerede renere ud!

Keola spekulerede på, hvad han nu kunne gøre. Hans yngre fætre og kusiner havde leget med nogle bøger og noget legetøj, der stadig lå på gulvet. Han samlede det sammen og lagde det væk. Så ryddede han op i de æsker med spil, der stod fremme.

En varme fyldte Keolas hjerte. Han vidste, at Helligånden fortalte ham, at han gjorde noget godt. Han var glad for at hjælpe!

Den gode følelse blev hos ham, mens han bar tallerkner og glas hen til køkkenvasken. Mor smilede til ham, mens hun skrubbede opvasken.

»Tak for din hjælp, Keola,« sagde hun.

Keola smilede tilbage. »Selv tak!«

Derefter hjalp han sin onkel med at vaske køkkengulvet og pakke den overskydende mad væk. Da de var færdige funklede huset næsten!

Så var det ved at være tid til at tage hjem.

Keola vinkede farvel til bedstemor og bedstefar og gik så ned ad gaden med far, mor og sine brødre. Fårekyllingerne sang, og Keola så stjernerne skinne på himlen. Han smilede. Det havde været en god jul. Han var glad for, at han havde hjulpet sin familie med at rydde op. Og han vidste, at Jesus Kristus også var glad.

Illustrationer: Mattia Lo Russo