»7 forslag til en sjov familiejul«, Vores Ven, december 2025, s. 38-39.
7 forslag til en sjov familiejul
Hvordan fokuserer I på Kristus i julen? Prøv nogle af disse forslag sammen med jeres familie!
1. Gaver til Jesus
Jesus Kristus opfordrede os til at holde vores lys op – ham! (Se 3 Ne 18:24). Det kan vi gøre ved at tjene, elske og handle, som han gør. Tænk på, hvordan I kan hjælpe andre til at opleve hans lys. (I kan få nogle ideer på side 20!) Skriv eller tegn jeres forslag, og hæng det et sted, hvor I kan se det, f.eks. på jeres juletræ. Brug dagene op til jul på at lyse verden op, ligesom Jesus gjorde!
2. Lys i vinduet
I Irland sætter nogle familier stearinlys i deres vinduer for at symbolisere, at de byder Maria, Josef og Jesusbarnet velkommen i deres hjem. Sæt et lys i jeres vindue eller et andet sted i jeres hus for at byde Jesus Kristus og alle, der besøger jer, velkommen.
3 Tjenestekrybbe
Lav eller find en kasse, der repræsenterer krybben, som Jesusbarnet sov i. Hver gang I tjener nogen (eller ser en anden tjene), så læg et stykke snor, papir eller halm i krybben for at gøre den blød for ham. For at gøre det ekstra sjovt, kan I gøre jeres tjeneste hemmeligt!
4. Kig på stjerner
I Polen venter nogle familier på, at den første stjerne viser sig, før de spiser middag juleaften. Vælg en klar nat til at se på himlen og huske på stjernen, der viste sig, da Jesus Kristus blev født. Hvis I ikke kan se stjernerne, kan I selv tegne nogle og hænge dem op!
5. Pynt kort
Skriv, pynt og send er kort til en, der trænger til lidt ekstra kærlighed denne jul. (Tip: Stort set alle har brug for lidt ekstra kærlighed! Mulighederne er endeløse).
6. Pynt over alt
Brug ting rundt omkring i huset til at lave julepynt. I kan lave snefnug af papir (i nogle lande er der sne ved juletid), malede sten, papirguirlander, popcorn på snor – hvad som helst! Læs Spencers historie på side 4 og Sadies historie på side 36 for at se, hvilke dekorationer de lavede.
7. Byt traditioner med hele verden
Som familie kan I finde juletraditioner fra andre lande online. Prøv nogle af dem! Måske bliver I overrasket.
Illustrationer: Audrey Day