Hav julen i hjertet

»Hvorfor går vi ikke i kirke længere?«

Sadie havde stillet sine forældre dette spørgsmål flere gange. Normalt rystede hendes mor bare på hovedet og så næsten lige så ked ud af det, som Sadie følte sig. »Der er mange grunde,« sagde hun til sidst. Sadie forstod det ikke.

Lige inden familien var holdt op med at gå i kirke, havde hendes forældre ladet hende blive døbt. Det var Sadie glad for, men hun ville ønske, at hendes forældre ville tage hende med hen i kirken, selvom de ikke havde lyst til at blive der. Hun savnede virkelig at komme i Primary.

Hendes familie lavede stadig sjove ting sammen. Om efteråret tog de på vandreture i bjergene. De holdt picnic i parken og spillede frisbee. De tog hen og så teaterstykket, som hendes storebror var med i.

I december tog hun og hendes familie ud til venner og naboer og gav dem tallerkener fyldt med lækkerier. De pyntede juletræet sammen. De brugte en lørdag på at kælke i sneen, og når de kom hjem, fik de varm kakao og hjemmelavede boller.

Sadie kunne godt lide at gøre alle disse ting, men mere end nogensinde savnede hun at gå i kirke. Hun savnede at synge julesalmer og lytte til taler om Jesu Kristi fødsel.

I år var julemorgen om søndagen. [I nogle lande fejrer man julen om morgenen.] Hendes ven fortalte hende, at Primary skulle synge til nadvermødet julemorgen. Sadie elskede at synge.

»Kan vi ikke gå i kirke bare på denne ene søndag?« spurgte Sadie sine forældre. »Kom nu! Primary skal synge, og jeg vil gerne være der.«

Hendes forældre så først på hinanden og derefter på Sadie. »Beklager,« sagde far, »men det kan vi ikke. Ikke i år.«

Sadie holdt fast i håbet om, at hendes familie måske ville vende tilbage til kirken en dag, men det hjalp hende ikke denne jul.

Julemorgen følte Sadie den velkendte spænding ved at samles omkring juletræet og åbne gaver med sin familie. Hun tænkte på, hvor meget hun elskede sine forældre og storebror, og hun vidste, at de elskede hende.

Mor lavede deres yndlingsmorgenmad – pandekager med chokoladestykker og en stor klat flødeskum. »Det var bare det lækreste morgenmad,« sagde hendes bror efter at have fået to fyldte tallerkener. Alle var enige

Efter Sadie havde hjulpet med at tage ud af bordet, gik hun ind på sit værelse. Hun tænkte på primarybørnene, der sang i kirken, og gjorde sit bedste for ikke at være ked af, at hun ikke var der.

Sadie så sig omkring på sit værelse efter noget at lave. Hendes blik faldt på en æske med farveblyanter. Pludselig fik hun en idé. Selvom hun ikke kunne komme i kirke lige nu, kunne hun måske stadig få Jesus med ind i sin dag.

Hun fandt et stykke papir og begyndte at tegne en tegning af krybbespillet – Jesusbarnet i krybben, Maria og Josef, der vågede over ham, og hyrder, der samledes omkring dem alle. Hun sang »Barn Jesus i krybben« for sig selv, mens hun tegnede.

Da hun var færdig med sin tegning, tog hun den med ud i køkkenet og brugte en magnet til at sætte den på køleskabslågen. Hendes forældre og storebror sagde ikke noget, men de smilede.

Sadie havde en god følelse indeni. Hun kunne ikke ændre ved, hvordan hendes familie havde det med at gå i kirke. Men hun kunne stadig have Kristus og julen i sit hjerte.

Illustration: Tracy Nishimura Bishop