2025
Hvad foretager vi os i templet?
Oktober 2025


»Hvad foretager vi os i templet?« Vores Ven, oktober 2025, s. 38-39.

Hvad foretager vi os i templet?

Hvorfor taler profeterne så meget om templet? Det er ikke bare en smuk bygning. Templet er Guds hellige hus. I templet indgår vi løfter med Gud og modtager hans særlige velsignelser. Vi gør det samme for vores familiemedlemmer, der er gået bort. Templet er også et særligt sted, hvor man kan føle Helligånden og finde fred og glæde.

Her er nogle oplevelser, I vil få i templet en dag!

Dåb og bekræftelser i templet

Jesus Kristus lærte os, at vi må blive døbt for at leve sammen med Gud igen (se Joh 3:5). Hvis en person dør uden at være blevet døbt, kan nogen blive døbt og bekræftet for dem i templet. Den person, der er død, kan vælge at acceptere ordinancerne, tilslutte sig Herrens kirke og modtage Helligånden. I kan udføre dåb og bekræftelser i templet det år, I fylder 12.

Begavelsen

Under begavelsen vil I lære om vor himmelske Faders og Jesu Kristi frelsesplan. I vil indgå løfter om at følge Jesus Kristus og holde hans bud. Når I indgår løfter med Gud, lover han jer særlige velsignelser. Sikke en fantastisk gave!

Beseglingen

I tempelbeseglingen bliver familier lovet, at de kan være sammen for evigt. Hvis vi adlyder Gud, kan vi leve med vores familie igen, når vi dør.

PDF-side af et dåbsbassin i templet, et instruktionsværelse i templet og et beseglingsværelse

Illustrationer: Bryan Beach