Marias dåbsdagbog

»Jeg kigger på en lille person, der snart har fødselsdag! Hvem kan hun mon være?« spurgte Mamá.

»Det er mig!« sagde Maria og hoppede op og ned. Hun blev otte år i næste uge.

Mamá nikkede. »Og det bliver en speciel fødselsdag. Ved du hvorfor?«

»Fordi jeg skal døbes!«

»Ja! Papá og jeg har en særlig gave til dig for at hjælpe dig med at forberede dig på denne vigtige oplevelse.«

»En gave? Men det er ikke min fødselsdag endnu,« sagde Maria.

»Det er en særlig gave, der vil hjælpe dig med at huske den pagt, du vil indgå med vor himmelske Fader. Du kan åbne den efter aftensmaden.«

Maria blev ved med at tænke på ordet pagt. Hun kunne næsten ikke vente på, at Papá kom hjem. Hun tilbød at dække bord til aftensmaden og følte sig varm i hjertet. Middagen virkede ekstra lækker den aften.

Bagefter satte hun sig på sofaen mellem sine forældre.

»Hvordan har du det med dåb?« spurgte Papá.

»Jeg er spændt!« Maria arbejdede hårdt på at forberede sig til sin dåb. Hun var begyndt at læse i Mormons Bog. Hun havde endda lavet en plakat til at hjælpe hende med at huske at bede hver aften.

»Det er alletiders. Har du nogen spørgsmål?«

»Ja. Hvad er en pagt?«

»Det er et godt spørgsmål,« sagde Mamá. »En pagt er et løfte, man giver Gud. Når du bliver døbt, lover du, at du er villig til at påtage dig Jesu Kristi navn, at du vil holde Guds bud, og at du vil tjene ham hele dit liv.«

»Det lyder som nadverbønnen,« sagde Maria.

»Det har du ret i,« sagde Papá. »Vor himmelske Fader lover også, at Helligånden vil være hos dig og vejlede og opmuntre dig.«

»Og nu til din overraskelse.« Mamá rakte Maria en skinnende indpakket gave.

Maria åbnede den og fandt en smuk lyserød dagbog og en kuglepen. »Tak! Jeg elsker den!«

»Du får denne dagbog, så du kan skrive om de følelser og tanker, du modtager fra Helligånden.«

»Dåb er en stor beslutning,« sagde Papá. »Du kan bede og spørge Gud om det.«

Den aften knælede Maria ned ved sin seng. Hun bad: »Himmelske Fader, er det rigtigt for mig, at jeg bliver døbt?« Hun holdt en pause og lyttede. Et klart »ja« fyldte hendes sind, og hendes hjerte blev fyldt med glæde.

Hun fandt sin dagbog frem og skrev om det, hun følte. Næste morgen fortalte hun sine forældre om sit svar. Hun vidste, at det at blive døbt var det rigtige at gøre.

Endelig var det hendes fødselsdag, og Maria skulle døbes. Hun og Papá klædte sig i hvidt. Mamá gav hende et kram. »Du vil føle dig varm i dit hjerte.«

Vandet var koldt, men Maria følte sig ren og pletfri – og varm indeni.

Den aften åbnede Maria sin dagbog på en tom side og begyndte at skrive.

»Da Papá sagde: ›Modtag Helligånden‹, kunne jeg virkelig mærke det,« skrev hun.

Hun ønskede altid at huske sin dåbsdag. Hun var klar til at holde sin pagt og vidste, at Helligånden altid ville være der til at hjælpe hende.

Åbn PDF

Illustrationer: Zoë Bennett