Et fredfyldt sted

Kevin gav biskoppen hånden og forlod kontoret. Han kiggede ned på det lille kort, han holdt. Det var hans helt egen tempelanbefaling!

Far ventede på ham ude på gangen. »Hvornår kan vi tage i templet?« spurgte Kevin ham.

Far smilede. »Vi kan finde en dag, så snart vi kommer hjem.«

Kevin og far lavede en aftale i templet om at udføre dåb for de døde. Men da dagen for aftalen kom, var Kevin syg, så de ændrede aftalen. Og så var de nødt til at lave en ny aftale igen, fordi far skulle på en akut forretningsrejse.

Kevin begyndte at spekulere på, om han nogensinde ville komme i templet.

Da dagen for den tredje aftale kom, var Kevin klar! Han og far planlagde at tage til templet lige efter aftensmaden.

Kevin smilede, mens han gjorde sig klar til at tage i skole. Men hans gode humør forsvandt, da hans matematiklærer sagde, at de skulle tage en matematikprøve i timen. Prøven gik ikke godt. Det gjorde resten af skoledagen heller ikke. Og da mor hentede ham, havde han hovedpine.

»Kan du huske, at du har ansvaret derhjemme, mens jeg løber et hurtigt ærinde?« spurgte mor.

Kevin krummede sammen. Det havde han glemt.

I det øjeblik, mor gik, begyndte Kevins brødre at skændes. Da Kevin prøvede at hjælpe dem med at løse problemet, blev de vrede på ham. Kunne denne dag overhovedet blive værre?

Jep! I det samme spildte hans lillesøster mælk overalt på køkkengulvet. Da han tørrede det op, bankede Kevins hjerte hurtigt, og hans muskler var anspændte.

Mor kom tilbage, da han var ved at lægge moppen væk. »Spildte din søster igen?«

Kevin nikkede, rullede med skuldrene og forsøgte at slappe af. »Det har været en dårlig dag.«

»Hvad er der sket?« spurgte mor.

»Det har bare været så stressende. Det virker ikke som en god dag at tage i templet.«

»Vi kan godt vælge en anden dag,« sagde mor.

Tanken om at ændre planerne igen fik Kevin til at få det endnu værre. »Nej,« sagde han. »Jeg vil gerne af sted. Jeg føler mig bare ikke særlig fredfyldt.«

»Vor himmelske Fader vil byde dig velkommen i sit hus, uanset om du føler fred eller ej,« sagde mor. »Og Jesus Kristus er Fredsfyrsten. Mange gange kan man finde fred i templet, selvom man har haft en stressende dag.«

Kevin sukkede. »Det vil jeg prøve.«

Under aftensmaden og køreturen til templet blev Kevin ved med at tænke på alle de dårlige ting, der var sket den dag. Han følte sig stadig anspændt, da han og far ankom til templet. Men så snart Kevin gik gennem dørene, slappede han lidt af.

Der var rent og stille i templet. Alle var klædt i hvidt og talte blidt. Da han skiftede til en hvid buksedragt i omklædningsrummet, bemærkede Kevin, at han også bevægede sig langsommere og talte blødere. Da det blev hans tur til at udføre dåb, fik han det endnu bedre.

Far døbte Kevin for fire personer, der var døde. Fred og lykke begyndte at vokse inde i Kevin. Det var ikke kun, fordi han var et så fredfyldt sted, men også fordi han havde hjulpet folk til at indgå pagter med Gud.

På køreturen hjem indså Kevin, at han ikke længere var stresset. Og han smilede endda! Han havde kun ét spørgsmål til far.

»Hvornår kan jeg tage i templet igen?«

Far grinede. »Snart.«

Åbn PDF

Illustrationer: Alyssa Tallent