Præsentationspanik
Vor himmelske Fader, bad hun, hjælp mig til at være rolig.
En sand historie fra Sydafrika.
Allysons hjerte hamrede. Det var snart hendes tur til at fremlægge sin historierapport. Hun havde øvet sig igen og igen med sin mor aftenen før. Men alligevel følte hun sig virkelig nervøs. Hun hadede at tale foran folk!
»Den næste er Allyson,« sagde fru Tanner. »Kom og fremlæg din rapport.«
Allyson rejste sig fra sit bord og gik nervøst op foran i klasseværelset. Hun så ud på sine klassekammeraters ansigter og trak vejret rystende. Hun havde svedige håndflader. Hun tørrede dem af i sin skoleuniform.
Hun åbnede munden for at starte. Men hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Alle stirrede på hende og ventede på, at hun skulle tale. Det føltes som om, at alle de ord, hun havde lært udenad, sad fast i hendes hals. Hendes mave vred sig helt rundt.
Så huskede Allyson noget. For nogle få uger siden havde hendes far fortalt hende en historie om, hvordan han bad Helligånden om at hjælpe sig.
Hurtigt bad Allyson en bøn inde i sig selv. Himmelske Fader, bad hun, hjælp mig til at være rolig og god til min præsentation. I Jesu Kristi navn. Amen.
Så snart Allyson var færdig med sin bøn, begyndte panikken at smelte væk. Hendes skuldre slappede af, og hendes sind føltes klart.
Da hun denne gang åbnede munden, kom ordene let. »Min rapport handler om de tidlige bosættere i Sydafrika i 1600-tallet,« sagde hun. Hun fortalte de ting, hun havde lært udenad. Da hun nåede til slutningen af præsentationen, spredte der sig en følelse af glæde i hende. Hun havde gjort det!
Allyson satte sig ned igen med et stort smil på læberne. Hendes rapport var ikke perfekt, men hun var virkelig stolt af, hvordan hun klarede sig.
»Hej,« hviskede hendes veninde Emily fra skrivebordet ved siden af hende. »Du gjorde det så godt! Jeg troede, du hadede at tale foran folk.«
Allyson lo stille. »Det troede jeg også! Jeg bad bare Gud om hjælp, og han hjalp mig.«
Emily blev stille et øjeblik. Så hviskede hun: »Måske skulle jeg også bede mere.«
Da den næste elev begyndte, tænkte Allyson på det, der lige var sket. Hun følte noget helt andet, efter hun havde bedt sin bøn. Helligånden havde virkelig hjulpet hende til at føle sig rolig og modig!
Allyson bad en hurtig bøn i tankerne. Tak, himmelske Fader, bad hun. Tak, fordi du sendte Helligånden for at hjælpe mig.
Illustration: Silvia Provantini