2025
Forstærket bøn
Juni 2025


Skrevet af jer

Forstærket bøn

Køleskabsmagneter, der viser en dreng, der beder, en stjerne og en skive arme riddere

Søndag morgener er bare de bedste, fordi de betyder arme riddere med kanel! Min mor lader mig røre dejen og lægge de arme riddere på stegepanden. Det er den eneste morgenmad, der gør mig virkelig glad.

En søndag opdagede jeg, at der var helt stille i køkkenet. Jeg kunne ikke lugte den kanel, der fylder huset de andre søndage. Det var der, jeg så det: Den forfærdelige lyserøde seddel på køleskabet. Der stod: »Fastesøndag.«

Min mor kom ud for at minde os om, at det var fastesøndag. Jeg blev virkelig ked af det. Jeg ville stadig have arme riddere!

Min mor satte sig med mig på sofaen og krammede mig. Hun fortalte mig, at faste hjælper vores forhold til Gud og fører os tættere på Jesus Kristus. Jeg lærte også, at faste er en måde at forstærke vores bønner på. Det er som at give vores bønner et boost.

Jeg anede ikke, at faste var noget særligt. Jeg blev pludselig begejstret igen. Men denne gang handlede det ikke om arme riddere. Det handlede om faste! Jeg takkede min mor og løb direkte tilbage til mit værelse. Jeg sad og tænkte over, hvem jeg gerne ville faste for den dag. Jeg var nødt til at få det til at tælle, for det var ikke bare en hvilken som helst bøn. Det var en forstærket bøn, en bøn med et boost, fordi jeg fastede.

Jeg knælede ned og begyndte min faste. Da jeg havde bedt, havde jeg det så godt, og jeg var ikke sulten mere. Jeg krammede min mor og takkede for, at hun havde lært mig om faste. Resten af dagen følte jeg fred. Da dagen var omme, afsluttede jeg min faste med en bøn. Min mad havde aldrig smagt så godt!

Alt text

Illustrationer: Xavi Ramiro