Historier fra skriften
Opførelsen af templet i Kirtland
Herren fortalte Joseph Smith, at tiden var inde til at bygge et tempel i Kirtland i Ohio i USA. Det skulle være et særligt sted, hvor Herren ville besøge sit folk og give dem løfter.
De hellige gik i gang med at opføre templet i Kirtland. Det kostede mange penge og krævede meget arbejde. Men de var begejstrede for at modtage Herrens velsignelser.
Mens de hellige arbejdede på templet, begyndte de at løbe tør for penge. De bad til Gud om hjælp.
En kvinde ved navn Caroline Tippets og hendes familie havde sparet mange penge op. De lod Kirken låne penge, så de kunne hjælpe med at bygge templet.
De hellige arbejdede hårdt. Nogle kørte vogne fulde af sten. Andre lavede tøj og mad til arbejderne.
Børn samlede glasskår, som de kunne kværne og sætte på templets mure, så de funklede i sollyset.
Snart blev templet færdigt! De hellige glædede sig til at gå ind i Herrens hus for at modtage de velsignelser, han havde lovet dem.