Kikse-miraklet

Den iskolde vind hylede, og sneen hvirvlede rundt om håndkærren. Jane trak sit tynde tæppe strammere om skuldrene. Hun kunne ikke mærke sine fødder, men hun blev ved med at gå. De var på vej til Salt Lake City i Utah.

Jane og hendes familie havde lært om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i England. Da profeten bad Kirkens medlemmer om at komme til Utah, sparede hendes familie alle de penge op, de kunne, til rejsen. De sejlede over havet. Nu rejste de med håndkærre over sletterne. De havde gået i flere måneder, og de var ved at løbe tør for mad.

Tårerne løb ned ad Janes kinder. »Jeg er så sulten,« sagde hun til sin storebror Thomas. »Jeg tror ikke, at jeg kan gå et skridt mere!«

Thomas skar et løst stykke råskind af vognhjulet. »Her, tyg på det,« sagde han. »Det skal nok gå.«

»Tak,« hviskede Jane, mens hun tyggede på det hårde, læderagtige stykke skind.

Snart var det tid til at slå lejr for natten. Nogle af mændene tog ud for at jage bøfler. Jane håbede, at de ville finde nogle. Hendes mave føltes så tom. Mens de ventede, krøb Jane og hendes familie sammen om et lille bål, trætte, sultne og kolde.

»Lad os bede en bøn,« sagde Jane.

Familien knælede ned sammen, og mor bad. »Fader i himlen, vi har ikke noget at spise til aftensmad. Vil du ikke nok hjælpe os.«

Jane og hendes brødre og søstre sad stille et øjeblik. Så rettede mor sig op.

»Hvad er det?« spurgte Thomas.

»Jeg kom lige i tanke om noget.« Mor skyndte sig hen til håndkærren og åbnede familiens kuffert. Så trak hun en lille metalkasse frem og åbnede den. Inde i den var der to meget hårde kiks. De var tilovers fra deres sørejse, flere måneder før.

Jane følte spændingen boble inde i sig. De havde mad! »Vi kan dele dem op i mindre stykker og dele,« sagde hun.

Men da de prøvede, var kiksene for hårde til overhovedet at halvere.

»Lad os prøve det her,« sagde mor. Hun lagde kiksene i støbejernsgryden, og hældte lidt vand på dem. Så satte hun låg på og satte den tunge gryde over kullene.

Jane og hendes familie bad igen. Hun tænkte på historien om Jesus Kristus i skrifterne, hvor han bespiste fem tusinde med blot nogle få brød og fisk. Hun vidste, at vor himmelske Fader også kunne hjælpe dem.

Lidt efter løftede mor langsomt låget på gryden. Den var fyldt til randen med mad! Der var nok mad til hele deres familie.

Jane gav sin mor et stort kram. »Det er et mirakel!«

Illustrationer: Simini Blocker