»Sundaes sang«, Vores Ven, februar 2025, s. 4-5.
Letlæseligt
Sundaes sang
Sundae fik en idé! »Har du lyst til at komme til min dåb?«
En sand historie fra Filippinerne.
Sundae og hendes veninde Amy legede hele dagen. De øvede sig på at slå vejrmøller udenfor og legede med tøjdyr. Det havde været sjovt, men nu skulle Sundae hjem.
»Kan du lege igen i morgen?« spurgte Amy.
Sundae vidste ikke, hvad hun skulle sige. I morgen skulle hun døbes! Amy var ikke medlem af Kirken. Hvordan kunne Sundae fortælle hende om dåb?
Men Amy var Sundaes ven. Måske ville det være okay.
»Jeg kan ikke lege i morgen, fordi jeg skal døbes,« sagde Sundae.
»Hvad betyder det?« spurgte Amy.
»Det er noget, vi gør i min kirke,« sagde Sundae. »Jesus Kristus blev døbt, og jeg vil gerne døbes, så jeg kan følge ham.«
Så fik Sundae en idé! »Vil du med? Jeg skal også synge en sang.«
Amy smilede. »Ja da, det vil jeg rigtig gerne!«
Den næste dag så Sundae folk komme til hendes dåb. Så fik hun øje på Amy! Amy vinkede til hende. Sundae smilede og vinkede tilbage.
Det var snart tid til at starte. Mor holdt en kort tale. Hun sagde, at når Sundae blev døbt, ville hun love at følge Jesus Kristus og holde buddene. Så ville hun blive bekræftet. Det betød, at hun ville blive velsignet med Helligåndsgaven.
»Vi kan alle føle Helligånden,« sagde mor. »Men når vi bliver bekræftet, kan Helligånden altid være hos os.«
Så var det tid til Sundaes sang. Hun gik op foran og tog en dyb indånding. Så begyndte hun at synge »Når jeg skal døbes«.
Mit liv skal være rent igen som jorden efter regn.
Jeg gør mit bedste, så en dag jeg bor hos Gud igen.
Da Sundae var færdig, følte hun sig så glad. Hun vidste, at denne følelse var Helligånden. Hun så Amy smile med tårer i øjnene.
Jeg tror også, at Amy føler Helligånden, tænkte hun.
Efter Sundae var blevet døbt og bekræftet, fandt hun Amy.
»Tak, fordi du inviterede mig,« sagde Amy. »Det føltes rigtigt rart. Jeg er glad på dine vegne.«
Sundae smilede til hende. »Tak fordi du er min ven,« sagde hun. Hun var glad for nu at have to gode venner – Amy og Helligånden.
Illustrationer: Nathaniel Eckstrom