»En snak med Lili om at dele evangeliet«, Vores Ven, februar 2025, s. 40-41.
En snak med Lili om at dele evangeliet
Lili er en 10-årig fra Ungarn. Vi stillede hende nogle spørgsmål om, hvordan hun efterlever og deler evangeliet.
Fortæl os noget om dig selv.
Jeg elsker at synge meget, og jeg kan også godt lide at danse. Når jeg ikke synger og danser, nyder jeg at være ude i naturen med mine venner. Jeg kan også godt lide at læse.
Hvordan er det at være medlem af Kirken der, hvor du bor?
I den by, hvor jeg bor, har vi ikke en kirkeenhed, så vi rejser i 30-40 minutter for at komme til møder om søndagen og til aktiviteter i løbet af ugen. Det er lidt af et køretur, men jeg har ikke noget imod den. Det er et godt tidspunkt til at lytte til musik og irritere mine søstre og bror, haha.
Jeg er også det eneste medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på min skole. Jeg går på en kristen skole og er blevet gode venner med mine klassekammerater. Alle mine lærere og venner støtter mig i min tro, og jeg kan modigt efterleve og dele min tro.
Kan du fortælle os om et tidspunkt, hvor du delte din tro med en anden?
En dag i skolen sad jeg på en bænk og læste i Mormons Bog. En af mine klassekammerater spurgte mig om bogen. Jeg talte med hende om den og fortalte, hvorfor jeg godt kan lide at læse den. Jeg benyttede også lejligheden til at bære mit vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Hvilket råd vil du give en, der er nervøs for at dele evangeliet?
Fokuser på at føle Helligånden. Mærk den bare. I samme øjeblik vil I vide, hvornår I skal sige noget.