Håndtering af modstridende prioriteter.

Hvis jeg skulle svare på: »Hvilken enkelt ting, der har hjulpet mig igennem en svær tid eller til at styre det, der syntes at være virkelig modstridende prioriteter?« Så er det begrebet »husk, husk.« Hvorfor mon vor himmelske Fader så ofte siger det til os? Er det, fordi vi måske har en tendens til at glemme? Er det fordi, man måske oplever et smukt mirakel, og så fortsætter livet, og der er en anden udfordring, og det er virkelig svært at stole på, at det nok skal gå, og at det hele på en eller anden måde kommer til at løse sig selv? Jeg tror, at vor himmelske Fader beder os om at huske, fordi han håber, at vi vil lære at stole på ham. Hvis vi kan stole på ham, så vil vi, uanset hvad der møder os, være i stand til at komme igennem det – og vi vil være i stand til at komme igennem det med glæde, med ukuelighed. Han satte os ikke på jorden for at vi skal være ulykkelige. Selvom vi rammes af ulykke og elendighed, definerer det ikke, hvem vi er.

Når jeg tænker på prioriteter, tænker jeg faktisk på skabelsesprocessen. Når man beslutter, hvordan man vil bruge sin tid, hvad man vil investere sin tid i, beslutter man i virkeligheden, hvad man vil skabe. Hvilken slags liv man ønsker at skabe for sig selv. Jeg har fundet ud af, at når jeg prioriterer Gud højt og stoler på, at han vil hjælpe mig med at skabe et smukt liv, så falder resten på plads. For jeg ved, at alle disse ting følger mit ønske om at tjene Gud og elske ham og vise ham, at jeg elsker ham.

Når jeg tænker på, hvordan jeg lever mit liv, tænker jeg ikke på, hvad min profession er. Jeg prøver at tænke på, hvem jeg må blive, og det er det, der bliver min ledestjerne. Det er det, der styrer min brug af tid og mine prioriteter, den kærlighed til Kristus, den kærlighed til vor himmelske Fader. Og jeg tror også, at der er noget andet, der er vigtigt. Hvis vi er tæt på Ånden, vil han vejlede os på livets rejse. Han vil hjælpe en med at dreje på det rigtige tidspunkt. Han vil hjælpe en med at træffe valg, der har evige konsekvenser – såsom ægteskab, familie, støtte til dem, man elsker, tjene dem, man elsker – så fokus ikke altid behøver at være en selv eller hvad, man gør, men hvem man bliver.