Guds kærlighed og lys er konstante, uforanderlige og urokkelige

Mine kære søstre, hvor end I bor i verden, skal I vide, at vi elsker jer, og at jeres Fader i himlen og jeres Frelser elsker jer. Jeg ved, at det nogle gange kan være svært at føle deres kærlighed. Det har jeg selv oplevet indimellem. Men jeg vidner for jer om, at deres kærlighed til jer aldrig ændrer sig. Den findes der altid, selv i de mørke stunder i ens liv, hvor det kan være svært at føle den.

De fleste af os elsker smukke solskinsdage, gør vi ikke? Alle naturens farver er mere strålende, når solen skinner. På kolde dage elsker vi at mærke solens stråler i vores ansigt. Den fylder os med varme og lys. Men så kommer der uundgåeligt overskyede, regnfulde og mørke dage, hvor vi ikke kan se solen eller føle dens varme, og alle farverne er afdæmpede og matte. Tvivler vi på, at solen findes på disse overskyede eller stormfulde dage eller i nattens mørke? Frygter vi, at solen aldrig vil skinne igen? Selvfølgelig ikke! Vi ved, at når stormen eller natten slutter, når skyerne spredes, vil vi igen se solens stråler og føle dens varme. Solen er der altid, uforanderlig og urokkelig. Den er en konstant.

Det er en værdifuld analogi for vor Frelsers lys og hans kærlighed til os. Hans lys tilfører farve og mening til alt i vores liv. Hans kærlighed varmer vores sjæl og giver os håb for fremtiden. Men ligesom der er overskyede, stormfulde og mørke dage, hvor vi ikke kan se solen, vil der på vores jordiske rejse også være overskyede, stormfulde og mørke dage, hvor det kan være svært at føle vor Frelsers kærlighed eller se hans lys. Der kan være tidspunkter, hvor det føles, som om vor Fader i himlen og vor Frelser ikke er til stede i vores liv, og vi føler stor frygt for, at de har forladt os, at de ikke elsker os, og at vi er helt alene. Både Joseph Smith og Frelseren selv oplevede at føle sig forladt af Gud.

Men, mine søstre, jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at intet kan skille os fra vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed! Deres lys og deres kærlighed til os er konstante, uforanderlige og urokkelige, ligesom solens lys og varme. Vi behøver ikke at frygte, at de har forladt os, for det vil de aldrig gøre. Det ligger ikke i deres karakter at gøre det.

Jeg kan huske, at jeg følte mig virkelig alene, da vi flyttede til Mexico, efter min mand og jeg var blevet gift. For første gang i mit liv boede jeg langt væk fra det hjem og den familie, jeg oprindeligt kom fra. Jeg kunne hverken tale eller forstå sproget særlig godt endnu, jeg ventede vores første barn, og min mand var væk det meste af tiden for at arbejde og gå i skole. Jeg husker, at jeg følte mig så frygtelig alene, fortabt og bange. Jeg havde svært ved at føle, at min Fader i himlen var opmærksom på mig. Jeg kunne ikke føle varmen og lyset fra min Frelsers kærlighed. Jeg begyndte at føle mørke, mismod og fortvivlelse.

Men nogle af mine hjælpeforeningssøstre kom til undsætning. De lagde armene omkring mig og hjalp mig til at føle, at jeg ikke var alene. De opmuntrede og støttede mig med deres smil, venlige blik og milde kærlighed, selvom jeg ikke kunne forstå deres ord, og de ikke kunne forstå mine. Men det, at jeg kunne mærke deres kærlighed og accept af mig, spredte de mørke skyer, som jeg havde følt, og jeg begyndte igen at føle min himmelske Faders kærlighed og støtte.

Søstre, det kan vi gøre for hinanden. Vi er alle døtre af himmelske forældre, og vi har brug for hinanden. Uanset hvor vi bor, uanset hvad vores personlige omstændigheder er, bør vi aldrig føle, at vi er alene eller isolerede. Vi er omgivet af vores åndelige søstre og brødre. Vi er alle kommet til jorden på dette tidspunkt sammen, og vi har desperat brug for hinanden. Fristelsen til at sammenligne og dømme hinanden kommer fra modstanderen. Han ønsker at splitte os, fordi han kender den store styrke, der kommer af, at vi føler samhørighed, kærlighed og støtte til hinanden. Vi kan hjælpe hinanden til at føle vor Frelsers kærlighed, når vi stræber efter at være forenede som Guds døtre. Lad os tage hinanden under armen, opløfte hinanden og vandre hjem sammen.

Jeg tror, at vor Fader i himlen og vor Frelser ofte sender os kærlige og støttende budskaber, men mange gange genkender vi ikke de budskaber, fordi vi måske ikke leder efter dem. At se en kolibri stå stille i luften uden for mit vindue, at se en storslået solnedgang eller bare at lægge mærke til alle naturens skønne ting og vidundere hjælper mig ofte til at føle deres kærlighed. Når tingene er svære, og jeg føler mig mismodig, får jeg nogle gange øje på deres budskaber om kærlighed og støtte på grund af et bestemt skriftsted, der rører mit hjerte, mens jeg læser, eller på grund af en inspirerende samtale med nogen, eller noget, jeg føler, når jeg lytter til ordene i en smuk salme eller opløftende sang.

Jeg elsker ordene i en af vores nye salmer: »His Eye Is on the Sparrow« [Hans øje hviler på spurven]. Det første vers lyder således:

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at hans øje ikke kun er rettet mod spurven, men mod hver eneste af jer. I er Guds elskede døtre, og jeg vidner om, at I aldrig vil blive glemt. I er kendte, I er elskede, og jeres røst betyder noget, især for vores Fader i himlen og for hans enbårne Søn. De forstår jeres hjertesorg, jeres tårer, jeres sorger og jeres smerter indgående. Jeres bønner bliver altid hørt af vor kærlige himmelske Fader.

Denne jordiske rejse er fyldt med udfordringer og vanskeligheder, deriblandt tab af mange forskellige slags – tab af venner eller kære, tab af fysisk eller mental formåen, økonomiske tab og tilmed tab af evner og selvtillid. Jeg holder meget af noget, ældste Joseph B. Wirthlin sagde om tab: »Herren kompenserer den trofaste for hvert et tab. Det, som bliver taget fra dem, som elsker Herren, vil han give dem igen på sin egen måde. Selvom det måske ikke lige kommer, når vi ønsker det, kan den trofaste vide, at hver en tåre, der falder i dag, skal falde hundredfold som glædes- og lykkestårer senere.«

Og profeten Joseph Smith sagde: »I vil blive godtgjort alle jeres tab i opstandelsen, hvis I forbliver trofaste. Jeg har set det i et syn fra den Almægtige.«

Jeg vidner om, at på grund af vor kære Frelser og hans sonoffer er disse løfter sande. Hvis I forbliver trofaste mod Gud, vil alle jeres tab i sidste ende blive jer godtgjort, og I vil udgyde glædestårer og taknemmelighedstårer for jeres himmelske Fader for hans kompenserende velsignelser.

Dette vers i Johannes’ Åbenbaring har ofte givet mig trøst og hjulpet mig til at føle Guds kærlighed: »[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.« Husk også dette løfte: »Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud.« Sikke smukke og trøstende ord! Jesus Kristus er verdens lys og liv, og han har lovet, at når vi følger ham, vil vi ikke vandre i mørke.

Jeg vidner for jer om, at jeres Fader i himlen og jeres Frelser aldrig vil glemme jer, uanset hvem I er, uanset hvor I bor, uanset hvilken situation I står i, eller hvad jeres fortid var. Deres lys og deres kærlighed til jer er konstant, uforanderlig og urokkelig. Og når skyerne spredes, og stormene i jeres liv stilnes, vil I vide, at de altid var med jer, selv på jeres mørkeste dage. I Jesu Kristi navn. Amen.