Relief Society Devotionals
Håndtering af konkurrerende prioriteter: Sharlene Miner


2:52

Håndtering af konkurrerende prioriteter: Sharlene Miner

Hjælpeforeningens møde 2026: En verdensomspændende forsamling af kvinder

Søndag den 8. marts 2026

Mine største prioriteter er at elske Gud og elske andre. Præsident Benson sagde, at når vi sætter Gud først, så falder alt andet på plads. Sandheden er, at vi alle befinder os i forskellige omstændigheder. Nogle af os forsørger vores familie, nogle af os er enlige, nogle af os har børn, nogle af os bor alene, og nogle har ansvar for den udvidede familie eller andre. Det, jeg har lært, er, at hvis vi sætter Gud først, så falder alt andet på plads. Præsident Oaks sagde: »Vores prioriteter kommer oftest til udtryk, ved den måde hvorpå vi bruger vores tid.« Jeg har opdaget, at når jeg analyserer, hvordan jeg bruger min tid, kan jeg tydeligere se, om mit liv er i overensstemmelse med mine prioriteter.

Jeg er akutlæge, og jeg tager mig af dem, der kommer til hospitalet, der enten er syge eller i smerte eller for nylig er blevet lammet eller har mistet en af deres kære i en tragisk ulykke. Mine mål er først at elske Gud og elske andre. Så på meget kort tid skal jeg etablere et tillidsforhold og hjælpe andre mennesker til at føle Guds kærlighed. Når jeg tager på arbejde, tænker jeg ikke: »Hvordan kan jeg fremme min karriere, igennem denne dags arbejde?« Min bøn er hver dag, inden jeg tager på arbejde: »Hvordan kan jeg hjælpe de patienter, jeg ser, til at føle Jesu Kristi kærlighed?« Det er også yderst vigtigt, at når folk forlader skadestuen efter at have mødt mig, at de føler Jesu Kristi kærlighed. Jeg er ikke fuldkommen til det, men jeg vil fortælle jer, at hver gang jeg tager på arbejde, hver gang jeg står op om morgenen, hver gang jeg omgås mine børn, så er det min bøn, at de kan føle vor himmelske Faders kærlighed gennem mig.

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader elsker jer. Han elsker hver enkelt af sine børn. Jeg vidner også om, at når vi stræber efter at dele Jesu Kristi kærlighed med andre, vil vores eget hjerte blive fyldt. Vi vil blive fyldt med Jesu Kristi lys, og de vil være i stand til at føle hans kærlighed gennem os.

Noter

  1. Se Ezra Taft Benson, »Det største bud – du skal elske Gud«, Stjernen, juli 1988, s. 3.

  2. Dallin H. Oaks, »Fokus og prioriteter«, Liahona, juli 2001, s. 99)