Hvad hvis jeg ikke føler en »gnist« på en første date?

For at fortælle jer lidt om baggrunden, så mødtes min kommende mand og jeg, da han tjente på mission i min menighed. Flere år senere tog han kontakt via sociale medier. Vi talte sammen via tekstbeskeder og videoopkald, men han boede på en anden ø end mig, så det var svært at mødes personligt.

Da vi endelig mødtes for at gå på en officiel date, havde vi talt sammen i omkring et år, og vi havde mange forventninger til, hvordan denne første date ville gå.

Men vi havde ikke set hinanden personligt i årevis, og sandheden var, at vi begge følte os akavede.

Det føltes ikke helt så fantastisk eller spændende, som vi havde forventet. Så efter at jeg var kommet hjem og havde travlt med et nyt job, og han kæmpede med at få studie og hverdag til at hænge sammen som medicinstuderende, ebbede kontakten ud. Der var ingen magisk forbindelse, så hvorfor skulle jeg bruge mere tid på det?

Der gik tre år, og han endte med at begynde sin lægelige videreuddannelse et par timer fra, hvor jeg boede – tæt nok til, at vi geografisk nu var inden for det samme område for UV-stævner.

Jeg ved, at det lyder skørt, men da jeg sad bagest til et af arrangementerne, fik jeg øje på ham. Og pludselig kunne jeg kun se ham, og jeg følte denne tilskyndelse fra Ånden:

»Han er den rette.«

Hvad?

Jeg sad helt lamslået. Hvorfor fik jeg dette svar nu – efter flere år var gået? Og hvad skulle jeg stille op med det?

Det viste sig, at selv med et så klart og mirakuløst svar, havde vi stadig brug for at lære hinanden at kende. Han inviterede mig ud igen; jeg sagde ja. Så fortsatte vi med at gå på flere dates. Og da vi gav os tid til at lære hinanden at kende i stedet for at stole på en øjeblikkelig forbindelse, udviklede vi noget dybt og ægte.

Så hvad med den der flygtige gnist?

Hvorfor var den der ikke første gang?

Hvis I ikke føler den på første date, betyder det så, at ethvert potentielt romantisk forhold er dømt til at mislykkes?

Det er gode spørgsmål. Og jeg har ikke svarene på dem alle. Men her er nogle flere spørgsmål, I kan overveje, når I er interesserede i nogen, men ikke nødvendigvis føler en umiddelbar forbindelse:

• Motiverer og inspirerer denne person mig til at være den bedste udgave af mig selv?

• Ved jeg, hvad jeg virkelig søger i en ægtefælle?

• Kender jeg mit sande værd som Guds barn? Og ser denne person mit værd?

• Har jeg søgt bekræftelse fra Ånden på, at dette er en god person for mig at date?

Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Bliv selv det, I søger. Find en, I kan vokse sammen med. At vokse sammen betyder, at I hver især vokser åndeligt, intellektuelt og socialt. Men at vokse sammen betyder også, at I opnår jeres fulde potentiale, når I vokser sammen som par og som familie.«

Jeg vil ikke nedtone ønsket om tiltrækning og kemi med jeres ægtefælle. Selvfølgelig bør I søge en, som I synes er interessant, venlig, tiltrækkende, morsom, alle de egenskaber I føler, vil gøre livet på pagtsstien mere glædeligt og vidunderligt.

Men hvis I ængsteligt analyserer en første date og spekulerer på, om I følte de »rigtige« ting, og hvad det betyder, så husk, at »Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed« (2 Tim 1:7). Hvis I har tillid til, at I er besindige og kan modtage personlig åbenbaring, kan I tage det roligt, fuldt ud forstå jeres følelser og bruge den tid, I har brug for til at afgøre, om I kan se en fremtid med en person.

Ægte, sand kærlighed er så meget mere end blot en gnist.