Hvad er åndelige gaver, og hvordan virker de?

For bedre at forstå forholdet mellem åndelige gaver og Frelserens egenskaber, er det meget lærerigt at undersøge de grundlæggende sandheder, der præsenteres i Moronis sidste farvel (se Moro 10). Moroni fremhævede fem vigtige punkter:

1. Et vidnesbyrd om Mormons Bog, opnås ved Helligåndens kraft.

2. Åndens gaver tildeles de lydige

3. Åndelige gaver følger altid tro.

4. Hans [Moronis] ord taler fra støvet.

5. Vi må komme til Kristus, blive fuldkommengjorte i ham og derved helliggøre vore sjæle.

Bemærk, at åndelige gaver er forudsætninger, og afgørende for, at vi kan komme til Frelseren, blive velsignet med hans egenskaber og blive som ham.

Åndelige gaver er velsignelser og egenskaber, som Gud giver sine børn gennem Helligåndens kraft. Alle personer, der ved behørig præstedømmemyndighed og håndspålæggelse modtager Helligåndsgaven, er berettigede til at modtage åndelige gaver. Sådanne gaver gives til »velsignelse og gavn for dem, der elsker Herren og søger at holde hans befalinger.«

Selve navnet »åndelige gaver« lærer os en vigtig lektie. Alle sådanne gaver gives af Gud i henhold til hans vilje og timing.

Herren afgør om, og hvornår vi modtager alle åndelige gaver og kristuslignende egenskaber. Ikke desto mindre bør vi gøre alt, der står i vores magt, for at ønske og blive berettiget til sådanne gaver. Vi gør os ikke fortjent til, eller udvikler, disse gaver og egenskaber gennem vores egen styrke.

Vi bør altid huske, at arbejdet med at invitere alle til at komme til Kristus, er et åndeligt arbejde. Vores mål er åndelig forandring – ikke kun forbedring af adfærd. Alle de værdifulde fordele ved personlig disciplin og målsætning, er i sig selv ikke tilstrækkelige for at modtage Guds gaver, og Herren Jesu Kristi egenskaber.

Vi modtager åndelige gaver, når Gud kan stole på, at vi er der, hvor vi bør være, når vi gør det, vi bør gøre, og når vi lader os vejlede af Ånden til at være på rette sted på rette tidspunkt, således, at når en eller flere af gaverne bliver tildelt, at de da må virke gennem os, til velsignelse for andre mennesker.

Som enkeltpersoner nyder vi bestemt godt af overdragelsen af åndelige gaver og kristuslignende egenskaber. Vores primære ønsker bør dog være fokuseret på at tjene Gud og hans børn, og ikke på egen vækst og udvikling.

At søge efter, og blive velsignet med, åndelige gaver og kristuslignende egenskaber, på passende vis, kræver, at vi ikke »står i vejen« – at vi ser ud over vores egoistiske ønsker, bekymringer og personlige præferencer.

Vi har fået befaling om at se hen til Frelseren i alle vores tanker – og til ikke at tvivle og frygte. Derfor bør vores arbejde fokusere på ham og ikke os. Vi bør værdsætte hans dyrebare gaver mere, end vi sætter vores lid til egne evner. Vi bør ydmygt anerkende hans milde barmhjertighed og velsignelser mere, end vi stoler på egne talenter. Vi bør standhaftigt stræbe efter at undgå den blindhed, der kommer af at »se forbi målet,« ja, Herren Jesus Kristus. Vi bør altid huske: »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt.«

Da Nefi afsluttede sin undervisning, og bar sit vidnesbyrd om Kristi lære, fremhævede han grundlæggende principper for modtagelse af Helligåndens velsignelser og gaver:

»Derfor ved jeg, mine elskede brødre, at hvis I vil følge Sønnen med hjertets faste forsæt uden at handle hyklerisk og bedragerisk over for Gud, men med oprigtig hensigt omvender jer fra jeres synder og bevidner for Faderen, at I er villige til at påtage jer Kristi navn ved dåb – se, da skal I modtage Helligånden.«

I dette vers antyder hjertets faste forsæt for mig både et stålsat fokus på Forløseren, og en villighed til at »vie hele [vores] sjæl«, ja, hele vores »hjerte, kraft, sind og styrke«, i takt med, at vi som disciple vokser i styrke, og vi trænger os frem ad pagtsstien.

Oprigtig hensigt betegnes som retskaffenhed og oprigtighed i vores motiver, ønsker og handlinger.

Oliver Cowdery, der fungerede som skriver for profeten Joseph Smith under oversættelsen af Mormons Bog, lærte en værdifuld lektie om vigtigheden af både at begynde og at fortsætte. Oliver ønskede at få oversættelsesgaven.

Tilsyneladende udskød Oliver udøvelsen af den åndelige gave, han havde modtaget. Derfor blev Oliver påmindet om sin rolle i oversættelsesarbejdet.

»Og se, det er fordi, du ikke fortsatte, sådan som du var begyndt, da du begyndte at oversætte, at jeg har taget dette privilegium fra dig.«

Den retskafne udøvelse af handlefriheden i accepten af åndeligt ansvar og lovede velsignelser kræver, at vi hver især både begynder og fortsætter. Begyndelser er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Begyndelser kræver også, at vi fortsætter med at handle i overensstemmelse med læren, og trofast trænger os frem.

Modtagelse af åndelige gaver og kristuslignende egenskaber kræver, at vi både begynder og fortsætter.

Vores åndelige genfødsel og fremgang på pagtsstien, gør os i stand til at blive helliggjorte, som nye skabninger i Kristus. I sidste ende, er vi det primære fokus i Guds værk.

I dette jordeliv, kan vi blive velsignet med, og modtage væsentlige kristuslignende egenskaber. Det er i sandhed muligt for os dødelige i retfærdighed at stræbe efter at modtage de åndelige gaver og karaktertræk, der gør os i stand til at række ud for at elske, tjene og velsigne andre.

Personlig værdighed er den absolut uundværlige nøgle, der gør os i stand til at have Helligåndens konstante ledsagelse, og modtage alle åndelige gaver og kristuslignende egenskaber.

Læg mærke til, at jeg brugte ordet værdighed og ikke fuldkommenhed. I jordelivet er vi, og vil altid være, ufuldkomne. Det er ganske enkelt ikke muligt, at opnå retfærdig fuldkommenhed i jordelivet. Men vi kan og bør være værdige, forbedre os, omvende os og være i udvikling.

Jeg vidner med glæde om, at Jesus Kristus er den levende søn af den levende Gud. Han er ophav til alle gode gaver. Og jeg ved, at han er opstået, og at han lever.