Jesu Kristi opstandelse giver os håb

[Video]: »I påsken fejrer vi sammen med alle kristne Jesu Kristi bogstavelige opstandelse. Da han viste sig for sine apostle efter sin død, forsikrede han dem om, at han ikke var en ånd. Efter Frelserens opstandelse viste han sig for sine disciple og sagde: ›Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har‹ (Luk 24:39).

Men vil ethvert menneske opstå med et legeme? Skriftsteder, som vi har takket være genoprettelsen, giver os en klarhed, der forener os i den faste tro på og proklamation om, at alle vil opstå i et fuldkomment legeme. Mormons Bog lærer os, at ånd og legeme skal forenes. Nutidig åbenbaring beskriver engle som opstandne personer, der har et legeme af kød og knogler. Mest specifikt er følgende fra Mormons Bog.

Profeten Alma lærte os: ›Sjælen skal blive bragt tilbage til legemet og legemet til sjælen, ja, og hvert lem og led skal blive bragt tilbage til sit legeme, ja, end ikke et hår på hovedet skal gå tabt, men alt skal blive bragt tilbage til dets rette og fuldkomne skikkelse‹ (Alma 40:23).

Vi har alle en særlig grund til at se frem til opstandelsen af et fuldkomment legeme.«

»At have et vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse er en kilde til både håb og beslutsomhed. Han lever, og på grund af hans offer vil vi opstå og blive helliggjort. Jesus er den opstandne Kristus, vor Frelser og vores fuldkomne eksempel og vejleder til evigt liv. Jeg beder til, at vi af hele vores hjerte hele vores liv må erindre hans offer og hans kærlighed til os.«

»I denne påske vidner jeg om den fuldstændige og absolutte sandhed ved Frelserens usammenlignelige sonoffer og om hans storslåede opstandelse. Når vi fokuserer vores liv på denne tanke, lover jeg, at vi vil føle hans håb, hans fred og hans kærlighed.

Når vi uventet mister nogen, vi elsker, kan tristheden og sorgen være overvældende.

I slutningen af sidste år sluttede livet for den strålende Brigham Young University førsteårsstuderende Anna Peterson pludselig efter en tragisk slædeulykke. Anna var en ydmyg, kærlig og venlig Jesu Kristi discipel. Hun søgte måder, hvorpå hun kunne hjælpe andre til at føle Guds kærlighed. Faktisk havde hun lige færdiggjort sin ansøgning om at blive fuldtidsmissionær.

Selvom mange mistede en ven, da Anna døde, mistede hendes forældre, John og Julie, et smukt lys, som de havde passet på, bedt for og elsket i 18 år. En datters død er nok til at opsluge hvem som helst i sorg. Men på trods af den dybe sorg, de føler, har John og Julie valgt at støtte sig til Herren Jesus Kristus.

Jeg bad John – der tjente som missionær sammen med mig, da jeg præsiderede over Bordeaux-missionen i Frankrig – og Julie om at dele deres tanker med mig, mens de fortsat udøver tro på Jesus Kristus midt i denne tragedie. Dette er, hvad de delte med mig:

John: ›Annas pludselige og tragiske død skabte, hvad der føles som et massivt sår i mit bryst. Men der er en balsam i Gilead, og når vi har vendt os til taknemlighed for både Frelserens forsoning og de vidunderlige, fantastiske tider, vi havde i Annas 18 år, fylder den milde barmhjertighed os til overflod. Vi har styrken til at fortsætte.‹

Julie: ›Kort tid efter Annas ulykke blev jeg tilskyndet til at gøre temaet for vores indsats til: ›Vend jer til lyset, vor Frelser‹. Når vi deler disse muligheder med hinanden for at vælge lys i stedet for at vælge mørke til at klare det, styrker vi hinanden, og Herren bærer os i vores sorg. Jeg/vi vælger at stole på Herren.‹

Jeg beundrer oprigtigt John og Julies tro på Jesus Kristus. De er et vidunderligt eksempel for mig. I denne påsketid vidner jeg om, at Jesus Kristus brød dødens bånd og tillod alle at leve hinsides graven, og vigtigst af alt lover han os alle, at når vi tror på og følger ham, kan vi leve med ham for evigt – ja, for evigt!«

»Nu hvor påsken nærmer sig, har jeg reflekteret over en oplevelse, som min hustru og jeg havde på vores nylige rejser til Mellemamerika. På vores sidste dag i Guatemala City deltog vi i et foredrag, hvor fire stavsprimarykor delte musikalske og mundtlige vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Det var et smukt og hjertevarmt møde. Jeg vil aldrig glemme bror Ángel Zúñigas oprigtige og enkle vidnesbyrd. Da han bar et enkelt vidnesbyrd om Jesus Kristus, følte jeg et stærkt vidnesbyrd i mit hjerte om, at Ángel virkelig ved, at Jesus Kristus er hans Frelser. Det var et øjeblik, jeg aldrig vil glemme.

Senere, efter mødet, gav vi hvert af børnene hånden. En ung dreng spurgte mig: ›Hvordan har Jesus det?‹ Jeg svarede: ›Jesus elsker dig, og han har tillid til dig, og du kan have tillid til ham.‹ Drengen kvitterede med et stort, vidende smil, der fyldte min sjæl med glæde.

Når vi tænker på, hvad vor Frelser gjorde for os i ugen op til påske, opfordrer jeg hver enkelt af jer til at fylde jeres sjæl med kundskab om, at Jesus elsker jer, han har tillid til jer, og I kan have tillid til ham.«

»Jeg håber, at I alle får en dejlig påskeweekend, hvor I altid husker, at grunden til, at vi fejrer påske, er på grund af vor kære Frelsers sonoffer og opstandelse. Uden det, uden ham, ville der ikke være nogen grund til at fejre det, for der ville ikke være noget håb for os i denne verden eller i den tilkommende verden. Vi bør altid erindre ham; på grund af ham er der altid håb.

Jeg har altid elsket dette citat fra Ældste Jeffrey R. Holland: ›En meget stor trøst ved denne påske er, at fordi Jesus gik en så lang og ensom vej fuldstændigt alene, behøver vi ikke gøre det … Fra Golgatas top er sandheden forkyndt om, at vi aldrig vil blive efterladt alene eller uden hjælp, selv når vi sommetider kan føle, at vi er. Vores alles Forløser sagde i sandhed: ›Jeg vil ikke efterlade jer faderløse‹ …

Når vi nærmer os denne hellige uge … må vi erklære os selv for at være bedre disciple af Herren Jesus Kristus, ikke blot i ord og når det går godt, men i gerning og i mod og i tro, også når stien er ensom og når vores kors er for tungt at bære. Må vi denne påske og altid stå ved Jesus Kristus ›til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os], ja, indtil døden,‹ for det er virkeligt sådan, at han stod ved os, da det var indtil døden, og da han var nødt til at stå der helt alene‹ (aprilkonferencen 2009).

Jeg tilslutter mig hans vidnesbyrd om, at på grund af vor Frelser Jesus Kristus vil ingen af os nogensinde gå alene. Som præsident Camille N. Johnson så smukt sagde i sin konferencetale: ›Jesus Kristus er lindring!‹ Må vi finde den lindring gennem ham, og må vi hver især få vores eget sikre vidnesbyrd om, at vi ikke gør det nu og aldrig kommer til at gå alene. God påske!«