Seminar
Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47: Oversigt


»Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47

Ezekiel 1-3; 33-34; 36-37; 47

Overblik

Herren kaldte Ezekiel som profet til at tjene som vægter for israelitterne, mens de var i babylonisk fangenskab (se Ez 3:16-17). Senere sammenlignede Ezekiel Jesus Kristus, »den gode hyrde« (Joh 10:11) og hvordan han tager sig af vor himmelske Faders børn med hvordan hyrderne i Israel tog sig af deres flokke. Ezekiel profeterede om en dag, hvor Bibelen (Judas træstykke) og Mormons Bog (Josefs træstykke) begge ville vidne om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium (se Ez 37:15-17). Ezekiel så i et syn et tempel i de sidste dage, hvorfra helbredende vand flød, som et symbol på de velsignelser, Herren giver os, når vi tilbeder ham i hans tempel.

ikon, seminar Kend selv Jesu Kristi lære. Frelseren kendte og forstod sin lære. I en ung alder underviste han andre og besvarede deres spørgsmål (se JSO, Luk 2:46 [i JSO, tillæg]). I kan også stræbe efter at kende den sande lære mere indgående og opmuntre jeres elever til at gøre det samme. Se mere om, hvordan Frelseren forstod sin lære, i »Frelseren underviste i læren« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 20).

I kan finde et eksempel på, hvordan man opmuntrer eleverne til selv at lære Jesu Kristi lære bedre at kende, i Lektion 141: »Ezekiel 47«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver jer forslag til, hvad der måske må forberedes på forhånd til hver lektion.

Ezekiel 1-3, 33

Formål med lektionen: At eleverne får et større ønske om at lytte til Herrens profeters advarsler.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse »Profet« i Guide til skrifterne eller »Prophets [Profeters rolle]« i Emner og spørgsmål i Evangelisk bibliotek. De kan se efter profeters rolle og reflektere over, hvordan de ser profeter udfylde denne rolle.

  • Videoer: »Face to Face with President Eyring and Elder Holland« (1:36:15) fra tidskode 03:33 til 06:35; »Guds profet« (16:04) fra tidskode 06:17 til 06:51; »The Voice of Warning« (15:15) fra tidskode 03:01 til 03:34

  • Billede: Billede af Carcassonne

  • Materialer til eleverne: Om nødvendigt nyere generalkonferenceudgaver af Liahona for at finde konferencetaler; en valgfri aktivitet kræver papir til at skrive profetiske advarsler på og hænge op rundt om i klasselokalet

Ezekiel 34

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at følge Frelserens eksempel på at opsøge og drage omsorg for andre.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan »den gode hyrde« (Joh 10:11, 14) er et passende navn for Jesus Kristus. De kan tænke over, hvordan dette navn for Frelseren kan hjælpe dem til at forstå hans kærlighed og ønske om at tage sig af vor himmelske Faders børn.

  • Videoer: »Shepherds of Israel« (9:14) fra tidskode 01:07 til 04:09; »Face to Face with President and Sister Oaks (Strive to Be)« (1:20:10) fra tidskode 57:50 til 59:55

  • Billede: Jesus Kristus skildret som hyrde

Ezekiel 37

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan Bibelen og Mormons Bog virker sammen som vidner om Jesus Kristus og hans evangelium.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at forestille sig, at de bliver spurgt: »Hvorfor har man brug for Mormons Bog, hvis man tror på Bibelen?« og forberede sig på at fortælle, hvordan de ville svare. De kan spørge en ven eller et familiemedlem om, hvordan de ville svare på spørgsmålet.

  • Uddelingsark: Billede, der kan hjælpe eleverne til at lave et opslag på de sociale medier

  • Materialer til eleverne: Post-it-sedler eller små stykker papir og tape, så eleverne kan skrive kommentarer til andre elevers opslag på de sociale medier

Ezekiel 47

Formål med lektionen: At eleverne får et større ønske om at tilbede Gud i templet.

  • Elevforberedelse: Overvej at stille eleverne følgende spørgsmål og bede dem om at møde forberedte på at fortælle om deres svar:

    • Hvilke grunde kan der være til, at en teenager ønsker at komme og tilbede i templet?

    • Hvilke årsager kan der være til, at de måske ikke ønsker at komme i templet? Hvad kan gøre det vanskeligt?

  • Billede: Billede af et tempel

  • Materialer til eleverne: Papir, som eleverne kan tegne på, hvis de ikke bruger deres studiebog

  • Videoer: »And the River Will Grow« (3:43) fra tidskode 00:25 til 01:28 og fra tidskode 01:58 til 02:33; »Temples Are A Beacon« (2:50); »Family History and Temple Work: Sealing and Healing« (14:43) fra tidskode 07:36 til 12:20

  • Indhold, der kan vises: »Judæas ørken« (Fotografier af bibelske steder, nr. 3) og »Kort over det hellige land« (Bibelske kort, nr. 1), der findes i Studiehjælp i Evangelisk Bibliotek

  • Uddelingsark: »Templets velsignelser«