»Øvelse i evangelisk mesterlære 9: Lær nøglesætninger udenad, og anvend principperne for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Øvelse i evangelisk mesterlære 9: Lær nøglesætninger udenad, og anvend principperne for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Jeremias 31-33; 36-38; Klagesangene 1; 3: Lektion 137
Øvelse i evangelisk mesterlære 9
Lær nøglesætninger udenad, og anvend principperne for at opnå åndelig kundskab
Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge fundamentet for deres liv på Jesus Kristus og hans evangelium. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at lære nøglesætningerne i mesterlæreskriftstederne udenad og anvende de guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et eller to mesterlæreskriftsteder fra Det Gamle Testamente og lære henvisningen og nøglesætningen udenad. Hvis de har lyst, kan de også lære hele skriftstedet udenad. Bed dem om at tænke over, hvordan det kan hjælpe dem i deres liv at lære nøglesætninger eller skriftsteder udenad.
Mulige læringsaktiviteter
Gennemgang af evangelisk mesterlære: Lær udenad
Vis eleverne standardværkerne: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. (I kan vise fysiske eller elektroniske eksemplarer eller bruge billedet ovenfor).
-
Hvilke af disse hellige skrifter ville Frelseren have studeret i sin barndom, ungdom, og mens han tjente på jorden?
Forklar om nødvendigt, at Frelseren ville have haft adgang til mange af skrifterne i Det Gamle Testamente; de skrifter, som de unge studerer nu.
Læs et eller to af følgende skriftsteder, og se efter, hvordan Frelseren havde lært vendinger eller vers fra Det Gamle Testamente udenad: Matthæus 4:2-4; 19:4-5; Markus 7:9-10; Lukas 24:27.
-
Hvad fandt I ud af?
Eleverne kan eventuelt påpege, at Frelseren brugte skriftsteder, han havde lært udenad, til at overvinde fristelse, besvare andres spørgsmål, korrigere misforståelser og undervise andre. Hvis eleverne gerne vil vide, hvilke vers Frelseren citerede, kan I fortælle, at Frelseren i Matthæus 4:2-4 citerede 5 Mosebog 8:3, i Matthæus 19:4-5 citerede han 1 Mosebog 2:24, og i Markus 7:9-10 citerede han 2 Mosebog 20:12 og 5 Mosebog 5:16.
Hjælp eleverne til at forstå, at når de lærer mesterlæreskriftsteder eller nøglesætninger udenad og bruger dem i deres liv, følger de Jesu Kristi eksempel.
-
Hvilke situationer har I stået i eller kan I komme til at opleve i fremtiden, hvor et skriftsted, I har lært udenad, ville have været eller vil være nyttigt?
Nogle eksempler kan være, når man giver en lektion eller holder en tale, når man besvarer andres spørgsmål, når man søger et personligt svar, og når man står over for fristelse.
-
Hvad gør I, eller kunne I gøre, der kan hjælpe jer til at lære nøglesætninger eller skriftsteder udenad?
Svarene kan være at gentage vendingerne eller skriftstederne, skrive dem ned og slette ord eller bruge huskekort eller de papirer, eleverne lavede i Lektion 15: »Øvelse i evangelisk mesterlære 1.«
Overvej at vise eller give hver elev de mesterlæreskriftsteder, de har studeret indtil nu. En liste over henvisningerne til og nøglesætningerne i mesterlæreskriftsteder i Det Gamle Testamente findes i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.
Bed eleverne om at udføre følgende aktivitet ved at bruge en husketeknik, de selv vælger. Nogle forslag omfatter at bruge det første bogstav i hvert ord i mesterlæreskriftstedet eller at bruge appen Evangelisk mesterlære. Flere forslag findes i »Aktiviteter for gennemgang af evangelisk mesterlære« i tillægget.
Brug nogle minutter på at lære henvisninger og nøglesætninger i nogle få mesterlæreskriftsteder udenad (hvis I foretrækker det, kan I lære et helt skriftsted udenad udover nøglesætningen).
Bed eleverne om at vælge en af de vendinger eller skriftsteder, de har lært udenad, og forberede sig på at besvare følgende spørgsmål:
-
Hvordan kan denne vending eller skriftsted hjælpe jer i jeres liv?
-
Hvordan kan den hjælpe jer til at blive mere som Frelseren?
Bed flere elever om at fortælle, og overvej også at fortælle om jeres egne tanker. Se efter, hvordan I kan opmuntre eleverne til at fortsætte med at lære skriftsteder udenad.
Lær og anvend principper for at opnå åndelig kundskab
Resten af lektionen fokuserer på at hjælpe eleverne til at anvende principper for at opnå åndelig kundskab i relevante situationer. Før I fortsætter, kan I bede eleverne om at gennemgå disse principper. Elevernes evne til let at erindre og anvende disse principper for at opnå åndelig kundskab vil tiltage gennem gentagen gennemgang og øvelse. Foreslåede aktiviteter til gennemgang findes i tillæggets afsnit med titlen »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«. Beskrivelser af principperne findes i afsnit 5-12 i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.
Del følgende scenarie med eleverne. I kan også vælge at tilpasse scenariet til jeres elevers livssituation eller spørge dem om, hvordan de ønsker at tilpasse det for at gøre det mere relevant for dem.
Forestil jer, at jeres veninde Mia siger: »Den måde, vi tilbringer søndage på, er så kedelig og føles som spild af tid. Tror du ikke, at vores weekender ville blive så meget bedre, hvis vi ikke behøvede at bekymre os om at holde sabbatsdagen hellig?«
-
Hvilke årsager kan der være til, at Mia kæmper med denne befaling?
Overvej at spørge, hvorfor det kan være nyttigt at vide, hvorfor Mia er frustreret.
Bed eleverne om at tænke over, hvordan de kan bruge principperne for at opnå åndelig kundskab til at hjælpe Mia med at ændre sine følelser og i stedet forstå og føle glæde på sabbatsdagen.
Eleverne kan udføre følgende individuelt eller i små grupper:
Brug nogle minutter på at forberede, hvad, I mener, kan hjælpe Mia, og det kan omfatte:
-
Skrifterne, udtalelser fra Kirkens ledere eller andre guddommeligt angivne kilder. Disse kan omfatte mesterlæreskriftsteder såsom 2 Mosebog 20:8; Esajas 58:13-14; Mosija 2:41 eller andre vers, såsom Lære og Pagter 59:9, 13-15.
-
Sandheder eller læresætninger, I kender, der kan hjælpe Mia til at se denne situation ud fra et evigt perspektiv (f.eks. hvordan det kan hjælpe os til at blive mere som Herren [se Moses 3:3]).
-
Et eksempel fra skrifterne, en generalkonferencetale eller en personlig oplevelse, der illustrerer, hvordan man kan handle i tro på Herren Jesus Kristus ved at overholde sabbatten, hvilket kan omfatte at gå i kirke og tage nadveren. I kan også beskrive, hvordan Herren velsignede dem, når de udviste tro (nogle eksempler fra skriften omfatter 2 Mos 16:14-30 og Jar 1:5-9).
Følgende er et forslag til, hvorpå I kan få eleverne til at forberede sig på at dele deres tanker med hinanden.
-
Giv alle et stykke papir. Lad dem dele det op i tre dele ved at folde det eller tegne streger.
-
Lad dem navngive hvert afsnit med et forskelligt princip for at opnå åndelig kundskab.
-
Vælg et princip, og få alle eleverne til på deres papir at skrive en måde at bruge det valgte princip på, der kan hjælpe Mia.
-
Eleverne kan give papirerne videre og skrive om et andet princip på et andet stykke papir. Lad eleverne fortsætte med at give papirerne videre og skrive.
-
Når der på hvert stykke papir står flere forslag, så bed eleverne om at beholde papiret og læse det, der blev skrevet.
Bed flere frivillige elever om at svare på følgende spørgsmål ud fra det, de har læst. I kan eventuelt bede de elever, der normalt ikke deltager, om at besvare et eller flere af disse spørgsmål. Nogle elever føler sig måske mere trygge ved at fortælle, hvad en anden har skrevet.
-
-
Hvad er en ting, I læste eller skrev, som I føler ville være særlig nyttig for Mia? Hvorfor?
-
Hvad kunne I tilføje?
Når flere elever har delt deres tanker, kan I overveje at spørge, om klassen føler, at der er noget andet, Mia kan have brug for på dette tidspunkt. Er der et princip om at opnå åndelig kundskab, som I ikke har talt om, der kunne være nyttigt? Fortsæt, indtil klassen føler, at Mia ville modtage tilstrækkelig hjælp.
Hvad har I lært?
Skriv i jeres studiebog, hvad I har lært af denne oplevelse, som I gerne vil huske, hvilket kan omfatte, hvordan anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe jer med ethvert spørgsmål eller bekymring, I måtte have.